Venstre presser boligministeren: Danskere i job skal ikke afvises i ghettoområder

Der skal findes en løsning, så ghettokriterierne ikke rammer de forkerte, mener Venstres boligordfører.

Social- og sundhedsassistent Tanja Christoffersen og butikschef Jesper Klindt Schwaner fik afslag på en bolig i ghettoområdet Korsløkkeparken i Odense. (Foto: Tore Bønke Jeppesen)

Det er slet ikke hensigten med ghettoloven, at danskere med fast job og ren straffeattest afvises til en bolig i de boligområder, der enten er på eller har risiko for at havne på listen over landets ghettoer.

Det mener Venstres boligordfører, Heidi Bank, der nu vil have boligminister Kaare Dybvad Bek (S) til at tage ansvar for konsekvenserne.

- Intentionen er ikke at holde folk med en mindre lønindtægt ude af de her områder. Man skal også kunne få en almen bolig, selv om man har en lavere indkomst. Derfor har vi en forventning om, at ministeren får set på, om der skal reguleres i reglerne, og så er vi klar til det, siger hun.

Boligforeninger skruer op for krav

DR Nyheder kunne i sidste uge fortælle, hvordan kommuner og boligforeninger i flere af landets kommuner har lavet skrappe krav til boligansøgere i boligområder, der er i risiko for at blive ghetto eller hård ghetto.

Et af stederne er i Odense, hvor det har betydet, at eksempelvis en værnepligtig og en butikschef, der tjener mindre end 16.833 kroner om måneden, er blevet afvist til boliger i to ghettoområder.

Når boligforeningerne skruer op for kravene til beboerne, er det for at undgå, at området bliver karakteriseret som hård ghetto. Hvis et område bliver hård ghetto, risikerer boligforeningerne nemlig at skulle rive op til 60 procent af familieboligerne i området ned.

Minister har igangsat undersøgelse

Boligminister Kaare Dybvad Bek har tidligere afvist at udtale sig om sagen, men varslede i sidste uge en undersøgelse af ghettokriteriernes konsekvenser for boligudlejningen.

Venstres Heidi Bank lover, at hun vil følge undersøgelsen tæt med en forventning om, at der reageres hurtigt.

- Man må se på, om rammerne for indtægter er blevet for rigide. For os handler det om, at folk har et fast job, og så er vi ikke så optagede af folks lønniveau, siger hun.

Socialdemokraternes boligordfører, Henrik Møller, sagde i sidste uge, at det er svært at undgå at ramme nogen, hvis man skal forsøge at ændre udviklingen i ghettoområderne.

Men han er villig til at gå i dialog med Venstre og de andre partier i forligskredsen omkring ghettoloven.

- Hvis nogen ønsker at drøfte noget, så gør vi det. Nu tager jeg en snak med Venstre og derefter ministeren. Men det skal være alle partier i forligskredsen, der er enige om det, siger han.

DF er bekymrede for lempelser

Hos Dansk Folkeparti er boligordfører Mette Hjermind Dencker åben for drøftelser med forligskredsen, hvis ministeren indkalder. Men hun er skeptisk over for at ændre i aftalen.

- Vi er nødt til også at se på risikoen ved at lempe reglerne. Det kan betyde, at der er nogle indvandrerfamilier, hvor manden måske arbejder fra morgen til aften og får en rigtig god løn, mens konen går hjemme hos børnene, marginaliseret fra arbejdsmarkedet og ikke taler dansk. På den måde får vi netop de her ghettodannelser, siger Mette Hjermind Dencker og tilføjer:

- Vi er nødt til at måle på nogle parametre, og der er indkomst et af dem. Så jeg er mere bekymret for, hvad der sker, hvis vi lemper reglerne, siger hun.

Det var Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkeparti samt den tidligere borgerlige regering, der stod bag ghettoloven.