Voldsom skibskollision i Storebælt: "Det burde ikke kunne ske"

Højrevigepligten gælder også til søs. Derfor vækker det undren, at kollision kan ske på Storebælts motorvej.

Det så voldsomt ud, da to skibe tirsdag morgen kolliderede i Storebælt (Foto: Siv Hastrup Steffensen)

Tirsdag morgen kolliderede to handelsskibe i Storebælt.

Men det burde ikke kunne ske. Det siger Jeppe Carstensen, der er rektor på Marstal Navigationsskole.

- Sammenstød og kollisioner til søs kan ikke ske, hvis folk følger de regler, der gælder. Det er søvejsreglernes princip. Men i det øjeblik, du er uopmærksom og ikke følger med i det, der foregår, kan kollisioner altid forekomme, forklarer han.

Årsagen er, at man, ligesom i trafikken på landevejen, også har højrevigepligt til søs.

Når to skibe sejler mod hinanden, skal man holde til styrbord, altså højre, så man har det andet skib på sin venstre side, når man passerer det.

Alligevel stødte et containerskib sammen med et andet handelsskib ved 6.30-tiden i morges.

Sammenstødet skete cirka 30 kilometer nord for Storebæltsbroen og var så voldsomt, at containerskibet tabte flere containere. Nogle af dem røg i vandet, mens andre landede på handelsskibet, hvorefter en container brød i brand.

Ilden blev dog hurtigt slukket, og der er hverken sket skade på personer eller miljø.

Kollisionen skete ca. 30 km. nord for Storebæltsbroen (Foto: Dr Fyn)

Storebælts motorvej

Det er endnu uvist, hvordan ulykken kunne ske. Men ifølge Jeppe Carstensen er det usædvanligt, at det kan ske nord for Storebæltsbroen.

- Når man kigger på det område, hvor dette uheld er sket, så er det ikke et sted, jeg vil mene er specielt udfordrende, siger han og uddyber:

- Det er en motorvej for skibe. Der er en rute, der løber hele vejen ned ad Rute T. Den er forholdsvist godt afmærket med nogle bøjer, som du skal holde dig på den ene eller anden side af. Så det er et forholdsvist simpelt sted at sejle.

Tager tid at bremse

Anderledes forholder det sig imidlertid, når man kommer syd for broen. Her er der blandt andet flere sving, der gør det vanskeligere at navigere. Men alligevel mener Jeppe Carstensen ikke, at det burde kunne ske.

- Begge skibe er moderne handelsskibe, der begge er indstillet med radere. Så hvis det er indstillet korrekt, så burde de kunne se hinanden i rigtig lang tid i forvejen. Men typisk vil du kunne se hinanden på en 20 kilometers afstand, siger han.

Selvom sigtbarheden er god, kan der dog opstå ting, der forstyrrer opmærksomheden.

- På en radar følger du en række skibe. Så det er svært at sige, hvad det er, der har ført frem til det her, forklarer Jeppe Carstensen og fortsætter:

- Du har ikke en bremselængde på den måde. Det er vand, vi er i. Så det tager tid at vende eller bremse skibet.

Ikke første gang

Da Storebælt er et relativt simpelt farvand at navigere i, er det sjældent, at der sker ulykker. Det oplyser Storebælt VTS, der overvåger skibsfarten i bæltet.

Det er dog ikke første gang, at der sker ulykker i Storebælt.

Tilbage i 2005 var coasteren Karen Danielsen på vej fra Svendborg til Finland. Turen blev dog allerede afbrudt efter 47 minutter, da skibet sejlede ind i Storebæltsbroen.

Efterforskningen viste, at overstyrmanden var påvirket af alkohol med en promille på 1,55.

Ifølge Ole Theill, der er vagtholdsleder ved Forsvarets Operativcenter, er der intet der tyder på, at der er alkohol indblandet i tirsdagens ulykke.

Facebook
Twitter