Voldsramte mænd kan ikke få hjælp på krisecentre: Nu vil minister give dem bedre mulighed for hjælp

Flere mænd søger hjælp efter partnervold, men mænd og kvinder har ikke samme rettigheder.

44-årige Peter Tuxen boede i starten af 2021 fem måneder på Mandecentret i Odense efter at have været udsat for psykisk vold i parforholdet. I dag studerer han robotteknologi på Syddansk Universitet. (Foto: Anders C. Østerby DR Nyheder)

Hvis hjælpen var kommet en time senere, var det endt galt. Og hvis det havde været to grader koldere, havde han ikke været her i dag.

Det siger 44-årige Peter Tuxen, som i november 2020 vågnede kold, forkommen og forvirret ved et træ uden ret meget tøj på kroppen efter at have taget en masse medicin og skåret i sin arm.

Op til selvmordsforsøget havde Peter Tuxen levet i et parforhold, hvor han og hans daværende hustru var "skadelige for hinanden", som han formulerer det.

- Når man er så presset, som vi var, er det uundgåeligt, at man udsætter hinanden for en form for psykisk vold, siger han.

Hvis Peter havde heddet Petra og været kvinde, ville der have været hjælp at hente på et krisecenter. Men Peter er en mand, og mænd har ifølge lovgivningen ikke de samme rettigheder.

For hvor servicelovens paragraf 109 giver kvinder, "som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie­ eller samlivsforhold" mulighed for en midlertidig bolig, står der ingenting om mænd.

De er derimod henvist til paragraf 110, som handler om "personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig."

Minister: Vi skal finde en løsning til mændene

Socialminister Astrid Krag (S) anerkender problematikken med forskelsbehandling mellem voldsramte mænd og kvinder, og at der er brug for mere hjælp til mændene.

På baggrund af et forslag fra SF og Enhedslisten før sommerferien om "etablering af krisecentre for voldsudsatte mænd" har Social- og Ældreministeriet sat gang i en undersøgelse, der skal afdække mænds behov for egentlige voldskrisecentre.

Først herefter følger forhandlinger om en lovændring.

- Vi er i fællesskab i gang med at kigge på, hvordan vi kan sikre, at der er lige gode tilbud, siger Astrid Krag.

Men det er ikke ensbetydende med, at mænd og kvinder bliver ligestillet efter samme paragraf.

Ifølge ministeren vil det nemlig betyde, at nogle af de mænd, som i dag er på et Mandecenter, ikke længere vil kunne tage ophold der, fordi de ikke er voldsramte.

- De vil ikke kunne tage ophold, hvis man én til én stiller de samme krav på kvindekrisecentrene. Derfor bliver vi nødt til at være grundige og komme hele vejen rundt.

- Men selvfølgelig skal vi som samfund også hjælpe de voldsramte mænd, siger Astrid Krag.

Kun hjælp til hjemløse

Mandecentret har siden 2006 tilbudt gratis personlig rådgivning til mænd i forbindelse med blandt andet skilsmisser og vold i parforholdet.

Centret, som har afdelinger otte steder i landet, tilbyder til nogle også en midlertidig bolig. Men man skal være "funktionelt hjemløs".

Det vil sige, at man i perioder ikke kan opholde sig i sit eget hjem på grund af en højkonfliktssituation med partneren - for at få plads, forklarer forstander Michael Hammer fra afdelingen i Odense.

- Lige nu er det den vej, man kan komme ind på Mandecentret, men vi er optaget af, at hjælpen bør være til alle. Vold er vold, og det er lige meget hvem, der er afsender, siger Michael Hammer.

Peter Tuxen, som har børn på seks og otte år, fik tilbudt en midlertidig bolig på Mandecentret - efter ophold på både hospital og psykiatrisk skadestue. Her boede han fra januar 2021 og fem måneder frem, og det har været fantastisk, fortæller han.

- Jeg har fundet ud af, hvordan jeg skal leve. De første par uger fik jeg egentlig bare lov til at være for at falde ned og komme til mig selv. Når man er så presset, går man bare rundt i en døs og er en zombie. Man lever ikke rigtig, man overlever. Så det at få livet igen og turde gribe livet er noget af det, jeg har fået ud af det, siger han.

Peter Tuxens krise var dyb, selv om han ikke selv kunne mærke, hvor stresset han i virkeligheden var, fortæller han.

- Jeg kunne ikke mærke, at jeg var sulten, jeg kunne ikke mærke, at jeg var tørstig. Mit fysiske sansesystem var sat ud af funktion. Jeg kunne gå ud i minus fire grader i T-shirt og shorts og ikke fryse. Så jeg var meget, meget langt ude.

Stadig et stort tabu

Hos Mandecentret er antallet af beboere på landsplan steget fra 105 i 2018 til 188 i 2020.

Michael Hammer, der er forstander hos Mandecentret i Odense, mener, at stigningen blandt andet skyldes, at der er kommet mere fokus på, at mænd også kan være udsat for vold.

Det gør, at mændene får øjnene op for de muligheder, de har, for at få hjælp, mener han.

Forstander Michael Hammer, Mandecentret Odense, mener, mænd bør ligestilles med kvinder i lovgivningen, så de får bedre mulighed for at få hjælp efter at have oplevet parvold. (Foto: Thea Bjørn © (c) DR)

- Men det er stadig et stort tabu. Både i mændenes egen forståelse af, at de som mænd både fysisk og psykisk burde kunne sige fra, og i vores samfundsforståelse. Vi ser ikke rigtig mænd som udsatte, og hvis der er nogen, ser vi dem måske mere som tabere end som ofre, siger han og forventer, at stigningen vil fortsætte:

- Jeg tror kun, vi har krattet i overfladen.

Kan ikke hjælpe børnene

Mandecentret er reelt kun er bosted eller herberg, hvor mænd, der er funktionelt hjemløse, kan bo midlertidigt, og dermed kræver det en lovændring, hvis lignende centre skal få status som et egentlige krisecenter

Michael Hammer fortæller, at Mandecentret forsøger at påvirke politikerne til at ændre lovgivningen, så mænd får den samme adgang til hjælp som kvinder, der er udsat for partnervold.

Han mener, der er en stor signalværdi i at få sidestillet mændene med kvinderne i lovgivningen. Men helt praktisk betyder det også bedre behandling til både mændene og deres børn, hvis de har dem med på centret.

- I den servicelov, vi har nu, har vi ikke nogen redskaber til at kunne hjælpe børnene. Børn, der har overværet eller oplevet, at der har været vold i familien, har vi ikke mulighed for at hjælpe, siger Michael Hammer.

DF: Ligestil mænd med kvinder

Det er på tide at ændre loven, som er gammeldags. Det mener socialordfører Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti, som i februar i år sammen med Nye Borgerlige foreslog at forpligte regeringen til at fremsætte et lovforslag, der ligestiller mænd med kvinder. Karina Adsbøl forklarer:

- Det er noget, vi har arbejdet på i mange år. Alle former for vold er fuldstændig uacceptabelt, uanset hvem der begår volden. Og derfor er der behov for, at man også sikrer mænd i lovgivningen, siger hun.

Forslaget blev nedstemt, men flere partier i Folketinget er dog for en ændring af lovgivningen. Men hvor DF mener, mænd skal sidestilles helt med kvinder i pragraf 109, hælder andre til, at mænd skal tilføjes i en paragraf 109a med særlige rettigheder til mænd.

En af dem er Trine Torp fra SF. Hun er socialordfører for SF og peger på, at karakteren af den vold, mænd og kvinder oplever, er forskellig.

- Den vold, som kvinder er udsat for, er en mere hård og alvorlig vold, og det er også kvinder, der er i risiko for at blive slået ihjel af deres partner. Det er ikke for at negligere det behov, som mænd har, men det er en anden type vold, siger hun og mener derfor, at rettighederne ikke nødvendigvis skal være de samme for mænd som for kvinder.

- Det, der er det afgørende, er, at mænd selvfølgelig også skal have ret til at få adgang til den midlertidige boform, behandling og rådgivning, de har brug for, hvis de har været udsat for vold i deres parforhold, siger Trine Torp.

Mandecentret er reelt kun er bosted eller herberg, hvor mænd, der er funktionelt hjemløse, kan bo midlertidigt. For at Mandecentret og lignende centre kan få status som egentligt krisecenter for mænd, skal loven laves om. (Foto: Thea Bjørn - DR)

Stod det til Peter Tuxen, skulle loven laves om, så paragraf 109 gælder begge køn. Det er derfor, han har valgt at fortælle sin historie.

- Hele ligestillingsdebatten er bygget op om, at vi skal have nogle lige rettigheder, men det har vi jo så bare ikke, når der er to forskellige paragraffer i lovgivningen. Og det, synes jeg, er vigtigt at sætte fokus på. For det kan være livsændrende og livsstoppende at få en krise, siger han og tilføjer:

- Du må ikke høre det som, at jeg ikke bakker op om krisecentre for kvinder, for det gør jeg. Der er brug for dem som aldrig før. Men der er også brug for krisecentre til mænd.

FacebookTwitter