Vores madvaner er ændret af krisen: 'Vi lever mere usundt'

Husholdninger med en indkomst under 300.000 kroner har ændret flest vaner. Det risikerer at skabe større ulighed.

Christina Agergaard, selvstændig grafiker og mor til fire, har ændret indkøbsvaner, fordi priserne er steget. Hun køber nedsatte varer og mindre økologi end tidligere. (Foto: © Thea Bjørn)

Når vi trækker indkøbskurven efter os i supermarkedet, er det ofte nogle andre varer, der lander i bunden af kurven end tidligere. Og de retter, der ender med at stå på spisebordet, har også ændret sig.

48 procent af forbrugerne herhjemme kan nemlig svare ja til, at deres mad- og indkøbsvaner har ændret sig på grund af de stigende fødevarepriser.

Det viser en ny undersøgelse fra Madkulturen, som er en organisation under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

En af dem, der har ændret vaner, er Christina Agergaard, som er alenemor til fire. For hendes hverdag betyder det rigtig meget, at priserne er steget.

- Det gør en kæmpe forskel. Der er kun mig til at trække pengene hjem, så der bliver helt klart sparet på alt, siger hun.

Billigere er også dårligere

Vi møder Christina Agergaard i supermarkedet, hvor hun er ved at købe ind til aftensmad.

Når hun lægger varer i indkøbsvognen, fravælger hun ofte økologi, som hun ellers går meget op i, ligesom hun også går på kompromis med dyrevelfærd. Hun går også - modvilligt - uden om nøglehulsmærket, som siger noget om mængden af kostfibre i fødevaren.

- Det grove brød er ofte dyrere end det lyse brød. Sådan er det tit, sammenfatter hun.

Samlet set betyder hendes ændrede indkøbsvaner en del for den selvstændige grafikers og hendes børns sundhed, synes hun.

- Det betyder, at vi lever mere usundt. Ikke fordi vi spiser slik og kage, men fordi vi simpelthen spiser dårligere fødevarer.

Aftenens menu står på tortillas, og tidligere ville hun have købt avocadoer som en del af fyldet. Men det er der ikke råd til.

- Lige nu bliver det ikke avocado, vi køber. I stedet er det ofte hvidkål. Der får man lidt mere for pengene. Jeg kan få to et halvt kilo hvidkål for det samme, som jeg kan få to avocadoer for, siger hun, inden hun lægger de modne avocadoer tilbage på hylden.

Vi nærmer os madfattigdom

Undersøgelsen fra Madkulturen viser, at det især er dem med en husstandsindkomst på under 300.000 kroner om året, der har ændret vaner. 62 procent fra den gruppe har svaret ja til, at deres madvaner er blevet påvirket, mod 48 procent samlet set.

En helt konkret konsekvens af det øgede økonomiske pres er, at 17 procent i den samme gruppe svarer ja til, at de af og til springer et måltid over. Det overordnede tal er ni procent.

Det bekymrer Judith Kyst, som er direktør hos Madkulturen. Hun ser det som et faresignal, fordi prisstigningerne rammer skævt.

- Vi kan se, at det skaber en endnu større ulighed i sundhed. De, der har en lav husstandsindkomst, springer måltider over, og det ser vi mere og mere. Det er en tendens hen imod madfattigdom og hen imod, at krisen virkelig begynder at gøre ondt, siger hun.

Discount fylder mere

Coop, som driver en række dagligvareforretninger, har oplevet en "dramatisk" forandring i den måde, kunderne handler på. Det siger Jens Juul Nielsen, som er informationsdirektør i Coop.

Christina Agergaard køber ofte varer, der er nedsat, fordi de er tæt på sidste salgsdato. (Foto: © Thea Bjørn)

- De køber færre varer, og de køber billigere varer, siger han og uddyber, at vi køber meget mere ind i discountforretningerne end tidligere.

Ifølge Jens Juul Nielsen skærer forbrugerne ned på de dyreste varer som for eksempel oksekød, ligesom vi eksempelvis vælger en vin til 80 kroner i stedet for den lidt dyrere til 100. Og typisk vælger vi den billige ketchup til 12 kroner frem for mærkevareketchuppen til 15 kroner.

Når det kommer til økologi, sælger Coop faktisk den samme mængde varer som for et år siden.

- Men der er sket en stor forandring på, hvilke økologiske varer det er. De lidt billigere varer som frugt, grønt og mejeriprodukter sælger vi rigtig meget af, men de lidt dyrere, for eksempel økologiske kyllinger, sælger vi væsentligt mindre af. Der, hvor prisen mellem konventionelt og økologisk er stor, ser vi et stort fald, pointerer informationsdirektøren.

Vi laver mere mad fra bunden

Selv om vi bruger færre penge på økologi og nedprioriterer dyrevelfærd, er der også positive tendenser i undersøgelsen fra Madkultur.

Vi køber nemlig mindre kød, slik og alkohol, og så har vi fået mere fokus på madspild og prioriterer hjemmelavet mad højere frem for takeaway og færdigretter.

Judith Kyst fra Madkulturen er positivt overrasket over, at flere laver mere mad fra bunden tvunget af krisen.

- Det er hårdt, men det får os tilbage til gryderne og får os til at forholde os til vores mad, og det er ikke nødvendigvis skidt for vores sundhed.

Ifølge Judith Kyst har vi en stærk madkultur, og det er vigtigt, at vi har færdighederne til at kunne lave mad selv.

- Vi skal kunne tage stilling til råvarer, kunne lave et godt måltid mad og kunne lave mad til flere dage. Den muskel skal vi blive ved med at træne og også have fokus på, at næste generation kan det, for det er det, der skal hjælpe os gennem kriser, siger hun.

Tvunget til det dårlige valg

Tilbage i supermarkedet er der dog ikke meget at glæde sig over for Christina Agergaard, når valget står mellem den grove og den hvide pasta.

- Jeg har altid været en rigtig øko-freak, og det er jeg ikke ret meget mere. Vi skal passe godt på os selv og naturen, og vi skal tænke over, hvad vi putter i munden. Og så synes jeg ikke, det er fedt at vælge hvid pasta i stedet for fuldkornspasta, bare fordi den er meget billigere, siger hun.

Christina Agergaard føler sig tvunget til at træffe det dårlige valg, fordi de billigste fødevarer ofte også er de dårligste. Det har hun det ikke godt med.

- Det er vigtigt for mig, at man holder sig sund og stærk og spiser sundt og tager de for mig rigtige valg. Nu må jeg vælge anderledes. Ikke bare i dag, men hver dag. Det, synes jeg, er svært.