Weekendens sportsresultater

Sejr til OB i elitidivisionen i bordtennis og til OB's 1. divisionshold i fodbold.

OB's Morten Hyrup Rasmussen fik to sejre i weekendens kamp mod Mors/Thy (Foto: Scanpix © Scanpix)

Sejr til OB i elitedivisionen i bordtennis: OB besejrede Mors/Thy med 5-0. To sejre til Morten Hyrup. Og Een til Daniel Reed, Rasmus Klein Døssing og cubanske Andy Pereira. OB har stadig mulighed for at snuppe andenpladsen og gå direkte i slutspillets semifinaler. Onsdagens kamp mod Roskilde blir afgørende.

Fodboldens superliga begynder om tre uger. OB testede i går formen mod 1. divisionsholdet Næstved. OB vandt 3-0. Hans Henrik Andreasen, Daniel Høegh og Bashkim Kadrii scorede de tre OB-mål. Den nye målmand Jesper Christiansen er fortsat skadet. I stedet for ham stod tyske Stefan Wessels på mål.

Senere i dag skal GOGs herrer forsøge at forsvare andenpladsen i håndboldens 1. division. GOG møder Ajax på hjemmebane. HC FYN møder den klub, der hedder HØJ.

 

Facebook
Twitter