17.000 nu tilmeldt hjerteløberordning: Louise var med til at redde kvindes liv

Hele 2.152 frivillige er løbet afsted flere hundrede gange for at yde genoplivning eller hente en hjertestarter.

Louise Kamby er 36 år, bor i Dragør og er frivillig hjerteløber. I februar var hun med til at redde et liv. (Foto: privat foto)

Den 26. februar 2018 var en helt almindelig dag for Louise Kamby, indtil hendes telefon hylede. Det var app'en 'Hjerteløber' der fortalte hende, at en person i nærheden var ved at få hjertestop.

Hjerteløber-app'en, hvor helt almindelige danskere, som Louise, kan tilmelde sig, sender en notifikation til ens telefon med informationer om det hjertestop, der kan være sket i nærheden.

Nu har ordningen nået 17.000 tilmeldte.

Hvad gør en hjerteløber?

Når man er hjerteløber, er man tilmeldt et system, der vil give besked, når der sker et hjertestop tæt på.

Hjerteløberen vil herefter løbe ud med en hjertestarter og prøve at hjælpe den person, der har brug for hjælp.

Hjerteløberen er en del af hjælpen, men erstatter ikke ambulancer eller andet sundhedspersonale.

Meningen med hjerteløberne er, at de skal hjælpe med at få antallet af personer, der dør af hjertestop, til at falde.

Læs mere på hjertestarter.dk

Ordningen, der har eksisteret siden september sidste år, samarbejder med Region Hovedstaden Akutberedskab, hvor beskeden om de mulige hjertestop sendes fra.

Sådan en besked tikkede ind på Louise Kambys telefon i Dragør den februar-dag.

- Jeg havde faktisk ikke sat mig så meget ind i app'en, og jeg var på vej til et arrangement, men jeg skynder mig bare ud af døren. Jeg kan se på gps'en, at det er 350 meter væk fra mig.

- Der kommer også en anden hjerteløber. Og til sidst kommer en tredje hjerteløber med en hjertestarter, og vi hjælper så en kvinde i slutningen af 50'erne, som er faldet om med et hjertestop.

Louise Kamby og de andre hjerteløbere kom før ambulancen og var der på under to minutter, siger hun.

- I det øjeblik jeg kunne se, at der lå en patient på gulvet, så slog min hjerne fra på alle adrenalinpunkterne, og så kørte jeg egentlig bare ud fra mit instinkt om hjerte-lungeredning.

Over 2.000 har rykket ud

Ud over Louise Kamby så er der hele 2.152 frivillige, der har været på mission som hjerteløber 533 gange og været med til at yde genoplivning eller hente en hjertestarter. Og de gør alle en stor forskel, siger Fredrik Folke, som er forskningsleder i Region Hovedstadens Akutberedskab.

- Det har en enorm betydning, når folk træder til og laver hurtig hjerte-lungeredning, det vil sige hjertemassage, kunstigt åndedræt og eventuelt også kan bruge en hjertestarter.

Det kan have afgørende betydning at nå frem til en person med hjertestop så hurtigt som muligt, siger Fredrik Folke.

- Cirka 1 ud af 30 overlever, hvis man alene venter på, at ambulancen kommer. 1 ud af 8 overlever, his man giver hjertemassage og helt op til hver anden overlever, hvis man når at støde med en hjertestarter inden for få minutter.

Fantastisk at hjælpe andre

Og det betyder virkelig noget, at være med til at hjælpe andre mennesker i en akut situation, siger Louise Kamby.

- Den kvinde vi hjalp i februar har i dag ingen mén. Det er jo helt fantastisk at hjælpe et andet menneske og gøre en kæmpe forskel på den måde.

Frederik Folke gør det også klart, at selvom man ikke når frem før ambulancen og ikke er helt opdateret på førstehjælp, så er det stadig vigtigt at løbe afsted.

- Det eneste forkerte man kan gøre, når man ser et hjertestop, er faktisk ikke at gøre noget. Vi ved, at bare det, at man laver hjertemassage, også selvom kvaliteten ikke er tip top, så øger man overlevelseschancerne med over 200 procent, siger han.

Hjerteløberordningen er et samarbejde mellem Region Hovedstadens Akutberedskab, hjertestopforskere og Trygfonden.

Hjerteløberne og de overlevende hyldes senere i dag ved en march gennem København.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på kbh@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.