250 hjælpegrupper poppede op på kort tid, da landet lukkede ned

Nyt forskningsprojekt har undersøgt vores hjælpevillighed under corona-krisen.

Flere hundrede hjælpegrupper er opstået på Facebook, og 54 procent af danskerne har hjulpet andre i perioden siden 11. marts. (Foto: (Screenshot) © facebook)

Sad du på Facebook den 11. marts i timerne efter, statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede landet ned som følge af corona-krisen? Så faldt du måske over en eller flere nyoprettede hjælpegrupper.

Allerede samme aften poppede mere end 50 hjælpegrupper nemlig op på Facebook, og antallet bare steg og steg de følgende dage.

I løbet af de første uger efter nedlukningen blev der oprettet knap 250 grupper i hele landet med hundredtusindvis af medlemmer. Dermed har rigtig mange ydet eller modtaget hjælp, da landet var helt eller delvist lukket ned.

54 procent af den danske befolkning har hjulpet andre under corona-krisen, mens 27 procent har fået hjælp.

Det viser et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet, hvor forskere har undersøgt vores hjælpevillighed under krisen.

- Det er et ret stort engagement, vi ser, og en ret stærk mobilisering på kort tid, siger Jonas Toubøl, der er

postdoc
ved Sociologisk Institut og forskningsleder på projektet.

Ydelserne har bestået i alt fra at hjælpe udsatte og isolerede med indkøb til hundeluftning, deling af informationer eller uddeling af overskudsmad og tøj.

Facebook som hjælpecentral er et nyt fænomen

Flest har hjulpet venner, bekendte eller familie, mens næstflest har ydet støtte gennem traditionelle organisationer som Røde Kors eller Ældre Sagen. Men tredje flest har fundet hinanden via sociale

medier
, og det er en ny
tendens
, siger Jonas Toubøl.

- Vi så det også tilbage i 2015, da der med gruppen Venligboerne opstod 150-200 grupper på Facebook, hvor folk hjalp flygtninge. Det ser ud til, at danskerne er begyndt at bruge sociale

medier
til meget hurtigt at mobilisere sig og finde muligheder for at hjælpe under en krise, siger Jonas Toubøl.

Ofte opfattes aktiviteter på sociale

medier
som "letbenet aktivisme", hvor folk mest liker og kommenterer, men ikke nødvendigvis handler på deres udsagn, forklarer Jonas Toubøl.

Men sådan forholder det sig

tilsyneladende
ikke.

- Vi kan se, at folk rent faktisk hjælper med eksempelvis at lufte hunden eller give overskudsmad til dem, der er ramt af krisen, så Facebook er mere end bare likes, siger Jonas Toubøl.

'Hvis man har muligheden, bør man hjælpe'

En af dem, der har hjulpet andre, er Rabiah Razzaq. Hun er 17 år og bor i Høje Taastrup i boligområdet Taastrupgaard.

- Jeg synes, at alle bør have samme adgang til information, især fordi jeg selv har forældre med sproglige udfordringer, som ikke altid forstår, hvad der bliver sagt i nyhederne, siger hun.

Rabiah Razzaq er 17 år og en af de 54 procent af befolkningen, der har hjulpet andre under corona-krisen. Hun har blandt andet hjulpet andre beboere med at oversætte myndighedernes retningslinjer fra urdu til dansk. (Foto: Lise Højer Rømeling © dr)

Hun har pakistansk baggrund, og det har hun blandt andet kunnet bruge til at hjælpe folk med at oversætte beskeder fra

myndighederne
.

Få dage efter landet lukkede ned den 11. marts, sagde hun ja til at få sit telefonnummer og billede på en flyer, som blev sat op i alle opgange i boligområdet Taastrupgaard, hvor 80 procent af beboerne har anden etnisk baggrund end dansk.

Så kunne folk ringe til hende og få hjælp til at forstå, hvad

myndighederne
meldte ud.

- Der var for eksempel en familie, hvor konen lå syg og havde alle symptomer på corona. Manden spurgte, hvad de skulle gøre? Og så sagde jeg til dem, at de skulle isolere hende med det samme og for eksempel rense toilettet, når hun havde været derinde, siger hun.

For Rabiah Razzaq har det været vigtigt at kunne bidrage.

- Jeg synes, at når jeg har mulighed for at gøre bare den mindste forskel, bør jeg gøre det, siger hun.

Facebook
Twitter