Ældre i rickshaws breder sig

27 kommuner har nu indkøbt rickshawcykler til plejehjem og ældrecentre. Og flere er på vej - også i udlandet.

Det startede i København, og nu har 27 kommuner taget ideen til sig. Frivillige kører de ældre fra plejecentret eller plejehjemmet i rickshaws, og det giver gode oplevelser til alle.

Hvorfor ikke bruge en cykel, når de ældre skal fra A til B.Så enkel var ideen, da projekt 'Cykling uden alder' startede i København for to år siden.Projektet går ud på at lade frivillige transportere ældre rundt i rickshaws, når de for eksempel skal ud at handle. Og det har været så stor en succes, at yderligere 27 kommuner har taget ideen til sig.

De ældre får nye oplevelserDet her er deres mulighed for at komme ud i bylivet eller lokalsamfundet og få nogle gode oplevelserMorten Gjerskov, formand for Sundheds- og omsorgsudvalget i Roskilde KommuneSenest har Roskilde indkøbt cykler, så ældre  borgere kan sætte sig op og få en frisk køretur af en frivillig, der træder i pedalerne.I dag bliver der uddelt tyve rickshaw cykler på kommunens plejehjem og ældrecentre, og formand for Sundheds- og omsorgsudvalget Morten Gjerskov er begejstret for de nye cykler- Mange af de ældre borgere er ikke så mobile længere. Det her er deres mulighed for at komme ud i bylivet eller lokalsamfundet og få nogle gode oplevelser, siger han.

God måde at hverve frivilligeUdover at give de ældre gode oplevelser og nye minder, så har projektet også vakt interesse hos flere frivillige, der gerne hopper på cyklen- Det er jo en helt ny måde at få frivillige og pårørende til at tage aktiv del i vores plejecentre, siger Morten Gjerskov.   

Resten af verden vil også med på cyklenDen første cykeltur fandt sted på Østerbro tilbage i sommeren 2012, og initiativtager Ole Kassow kan nu konstatere, at udover de 27 kommuner, der allerede er hoppet med på cyklen, så er yderligere 21 på vej.Og det er nok fordi ideen er så enkel, mener han.- Det er utroligt simpelt bare at dukke op på plejehjem, for folk forstår jo umiddelbart, hvad det handler om, og nogen er jo på vej op i cyklen, allerede inden den er klar, siger han.Cyklerne hitter i udlandetOg 'Cykling uden alder' har ikke kun spredt sig til hele Danmark - også udlandet har fået øjnene op for den gode ide.- Der er 30 cykler i Norge nu, og vi har fået henvendelse fra 30 andre lande, der har set det her på YouTube, og nu gerne vil sætte det i gang, fortæller Ole Kassow.Ole Kassow fik den 28. oktober Cyklistforbundets Peter Elming-pris for sit store arbejde med at få plejehjemsbeboere ud at køre i cykelrickshaw.

Facebook
Twitter