Amanda Høgh er udmattet og har stærke veer på Herlev Hospital, da hun om natten får at vide, at hun skal skifte fødeafdeling og tage en taxa til Slagelse. Efter et hårdt fødselsforløb på omkring ni timer bryder hun sammen.
- Der kan jeg ikke mere, og jeg bliver enormt ked af det og græder. Jordemoderen følger os ned til parkeringskælderen, hvor vi skal med en taxa til Slagelse Sygehus, og jeg kan slet ikke overskue situationen, fortæller 25-årige Amanda Høgh, der på det tidspunkt har regelmæssige kraftige veer.
Chokket over fødselsforløbet for tre måneder siden på Herlev Hospital sidder stadig i hende.
- Det fyldte enormt meget. Vi var rystede og kede af det i tiden efter, siger Amanda Høgh.
Dagligt behov for omvisitering
Amanda Høgh er en af de 232 kvinder i Region Hovedstaden, som sidste år blev flyttet til et andet fødested under deres fødsel på grund af travlhed. Det viser en aktindsigt fra Region Hovedstaden, som DR København har fået indsigt i.
I aktindsigten skriver Region Hovedstaden, at ‘tallene er manuelt registrerede, hvilket betyder, at de angivne omvisiteringer er en minimums-angivelse.’
215 af de 232 omvisiteringer er foretaget på fødeafdelingen på Herlev Hospital. Ifølge en aktindsigt fra Arbejdstilsynet var der i november 2020 et ‘dagligt’ behov for at omvisitere kvinder grundet travlhed’ fra fødeafdelingen i Herlev til andre hospitaler.
“Der mangler hænder og fødestuer”
Amanda Høgh og hendes kæreste mærkede da også travlheden med det samme, da de ankom til Herlev Hospital, hvor de regnede med, at fødslen af deres første barn skulle foregå.
- Vi oplevede, at der var enormt travlt. Vi blev placeret på en stue meget langt væk og fik at vide, at vi kunne ringe på hovednummeret, hvis vi havde spørgsmål eller brug for hjælp, fortæller Amanda Høgh, som aldrig når at komme hen på en rigtig fødestue, selvom hun har så smertefulde veer, at hun får morfin.
Travlheden kan man også læse af Amanda Høghs fødselsjournal, som DR København er i besiddelse af, hvor jordemoderen klokken 01.15 noterer:
”Der mangler hænder og fødestuer.”
Senere kan man igen læse i journalen, at fødegangen er så presset, at man ikke kan tilbyde Amanda Høgh en fødestue eller en fast jordemoder. Jordemoderen skriver:
”Stadig mangel på hænder og stuer her. (Hun, red.) har brug for en jordemoder, er forpint og træt.”
Selvom Amanda føler sig overbevist om, at jordemødrene gjorde alt, hvad de kunne for at hjælpe, så følte parret sig utrygge. Mens veerne værker i Amandas krop, og desperationen over en manglende fødestue og jordemoder vokser, beslutter personalet på fødegangen at sende Amanda og hendes kæreste i en taxa mod Slagelse Sygehus omkring klokken 3 om natten. En tur på knap en time.
- Det var rigtig hårdt. Jeg satte mig ind i taxaen og havde faktisk kun en ve efter det. Det er på sin vis rart ikke at have veer i en taxa, men også hårdt at få stoppet hele processen. Jeg græd hele vejen til Slagelse. Jeg var meget utryg og ked af det, siger hun.
‘En falliterklæring’
Og et forløb som det, Amanda Høgh har været igennem, er dybt kritisabelt. Det mener formand for Dansk Jordemoderfagligt Selskab og adjunkt på SDU, Katja Schrøder. For det kan have store negative konsekvenser for kvindernes fødselsforløb, siger hun.
- Hvis kvinden bliver sendt til et andet fødested, så vil hun ofte opleve utryghed, eller at der er fare på færde. Og når hun har det respons i kroppen, så hæmmer det simpelthen produktionen af hendes eget ve-hormon, som gør, at fødslen typisk vil gå i stå, eller veerne vil aftage, siger Katja Schrøder, og understreger, at det ikke er godt for fødselsforløbet.
- Sundhedsfagligt er det på ingen måde noget, der kan anbefales, eller noget som vi normalt vil forvente af et sundhedsvæsen af den kvalitet, som vi har i Danmark, siger Katja Schrøder.
Selvom overflytningerne kan være nødvendige, hvis presset på en fødeafdeling er for stort, så er hver eneste omvisitering en falliterklæring, lyder det fra Jordemoderforeningen.
- Det er et udtryk for, at man ikke har prioriteret at have tilstrækkeligt mange jordemødre, som kan varetage fødslerne, så det passer det antal fødende, der er, siger formand for Jordemoderforeningen, Lis Munk.
I Region Hovedstaden erkender den øverste ansvarlige, regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S), at det er travlhed og massiv mangel på jordemødre, der sender de fødende kvinder på langfart under deres fødsel.
Hun siger, at det er et problem, der har vist sig at være sværere at gøre op med, end hun havde regnet med.
- Jeg kan ikke garantere, at vi ikke står der igen i samme situation, for det har helt ærligt været sværere, end jeg havde regnet med at sikre, at vi har jordemødre nok på afdelingerne, siger Sophie Hæstorp Andersen.
Også på Herlev Hospital ærgrer vicedirektør René Preiss sig over, at det fortsat kan være nødvendigt at flytte fødende kvinder til andre fødesteder.
Men 15-20 ubesatte jordemoderstillinger på hospitalets fødeafdeling har igennem noget tid gjort det svært at sikre hænder nok til de fødende. Han understreger, at de fleste af de stillinger nu igen er besat
- Vi er ikke i mål endnu. Men det er klart, at når vi nu nærmer os at have det antal stillinger, der er nødvendige, så er omstændighederne for at kunne planlægge bedre også langt bedre. Og det har jo stor værdi for de fødende, siger René Preiss.
Da Amanda Høgh og hendes kæreste ankommer med taxa til Slagelse Sygehus, er klokken 5 om morgenen. De bliver taget godt imod og får både en fast jordemoder og en fødestue. Fredag eftermiddag klokken 16,52 føder Amanda Høgh et sundt og raskt barn på Slagelse Sygehus.
- Da vi først kom frem til Slagelse, så blev vi mødt af fantastisk personale, der havde overskud og ro, fortæller hun.
Men forløbet på Herlev hospital har sat dybe spor i Amanda Høgh.
- Det har gjort mig bekymret, for vi regner jo med, at vi på sigt skal have et barn til, og der er jeg bange for, at det her skal ske igen. For det var en meget utryg oplevelse, og den rystede os rigtig meget, siger Amanda Høgh.