Ambulancereddere flygter fra job: Kan ende med forsinkelser eller decideret mangel på ambulancer

Reddermanglen gør det svært at bemande alle ambulancer i Region Hovedstaden. Det medfører nu en byge af bøder til ambulanceleverandør.

I november vil der mangle 45 årsværk i Hovedstadens Beredskab. Det svarer til mere end hver femte redder. (Foto: (C) DR og scanpix © DR og Scanpix)

Problemerne i hovedstadens akutberedskab breder sig ud til Hovedstadens Beredskab, der har ansvaret for at sende en ambulance til borgere, der ringer 112.

Først kunne DR berette om telefoner, der blev taget for sent hos akutberedskabet.

Men også blandt ambulancerne, der lynhurtigt skal sendes af sted med blå blink, når de akutte behov opstår, er der store problemer med at leve op til de fastsatte aftaler og krav.

Hovedstadens Beredskab, der har ansvaret for at sende ambulancer ud ved 112, oplever nemlig en decideret redderflugt, fordi arbejdspresset har vokset sig for stort.

Det fortæller flere medarbejdere fra Hovedstadens Beredskab til DR.

Emil Staunsager er en af redderne i Hovedstadens Beredskab. Han beretter om et enormt arbejdspres blandt redderne, der skal hjælpe dig og mig, når vi ringer 112. (Foto: (privat billede))

Deres oplevelser understøttes af tal fra Region Hovedstaden. En af de reddere, der har oplevet den voksende travlhed, er Emil Staunsager, ambulancebehandler i Hovedstadens Beredskab:

- Jeg har aldrig oplevet, at arbejdspresset har været så højt som nu. Jeg har kørt ambulance i 11 år, og det har været stærkt stigende de sidste to år.

Han har inden for det seneste år sagt farvel til en række kollegaer, fordi arbejdet var for hårdt.

Flugten fortsætter ind i november, hvor der vil mangle 45 årsværk i Hovedstadens Beredskab. Det svarer til mere end hver femte redder, oplyser Hovedstadens Beredskab.

Reddermanglen har fået antallet af bøder - såkaldte bodspoint - til at regne ned over Hovedstadens Beredskab.

De får nemlig en straf - såkaldte bodspoint, hvis de ikke kan levere det der er aftalt.

Frem til den 20. september 2021 har Hovedstadens Beredskab modtaget 5.571 bodspoint, fordi de har haft problemer med at få alle ambulancer på gaden til tiden.

Et bodspoint koster selskabet 500 kroner.

Til sammenligning modtog Hovedstadens Beredskab 1.393 bodspoint i 2019, viser en aktindsigt, DR har modtaget fra Region Hovedstaden.

Manglen på reddere har konsekvenser.

- Reelt betyder det, at der går længere tid, før man får en ambulance ud til sig. Både hvis man er akut syg, og det er en kørsel A (den mest kritiske, red.), og i den grad også, hvis man er akut syg, og det er en kørsel B, siger Emil Staunsager.

Frygter ambulancesvigt

Blandt redderne i Hovedstadens Beredskab er der ikke stor tiltro til, at flugten af reddere fra Hovedstadens Beredskab bliver stoppet.

- Jeg er ikke særlig optimistisk omkring at tro, at vi kan vende den her udvikling. Tværtimod, siger Andreas Kiel, fællestillidsrepræsentant i Hovedstadens Beredskab og kommunalpolitiker for Socialdemokratiet i Københavns Kommune.

Han advarer om, at hvis ikke der bliver sat en prop i redderflugten, kommer borgerne til at betale prisen.

- I øjeblikket handler det meget om, hvor lang tid man skal vente på en ambulance, men i fremtiden kan det handle om, hvorvidt der overhovedet kommer en ambulance, siger han.

Både Emil Staunsager og Andreas Kiel mener, at Region Hovedstaden bærer ansvaret for redderflugten i Hovedstadens Beredskab på grund af de rammer, som regionen har skabt for ambulancetjenesten.

Region blev advaret

Den nuværende situation er kulminationen på et længere forløb, hvor redderne i Hovedstadens Beredskab har forsøgt at råbe ledelsen i regionen op.

I flere breve har redderne gennem de seneste år advaret regionen om det pressede arbejdsmiljø.

I Region Hovedstaden fortæller formand Lars Gaardhøj fra Socialdemokratiet, at man har lyttet til reddernes løbende nødråb.

- Vi tager selvfølgelig henvendelser alvorligt, og vi stiller spørgsmål ind til de her ting, siger han.

Men hvad har I gjort konkret?

- Der har været sat gang i nogle mindre kampagner på sociale medier omkring, hvornår det er, at man skal ringe efter en ambulance, og hvornår man skal lade være. Så vi har prøvet at sætte gang i nogle af de ting, der kan afhjælpe presset på vores ambulancer, siger Lars Gaardhøj.

Ingen hurtig løsning

Personaleflugten og eksplosionen i bodspoint er knyttet til Hovedstadens Beredskab, mens Falck, den anden leverandør af ambulancer i hovedstaden, ikke har de samme udfordringer.

Tim Ole Simonsen, operationschef og pressetalsmand hos Hovedstadens Beredskab forklarer, at selskabet gennem længere tid har forsøgt at stoppe manglen på reddere.

- Vi har ansat flere elever, end vores kontrakt foreskriver. Derudover har vi etableret nogle job, så vores ambulancereddere ud over at køre ambulance også har kørt brandbil, som vores reddere har syntes er et attraktivt job, siger han.

Falck klarer jo opgaven, og har ikke de samme problemer med redderflugt og bodspoint, som I har. Hvorfor kan Falck finde ud af det, når I ikke kan?

- En af forskellene mellem os og Falck er, at vi kører ambulance i den centrale del af hovedstadsområdet, hvor belastningen er ekstremt høj. Nogle af de ambulanceberedskaber, vi stiller, er nogle af dem, der er mest på gaden i løbet af et døgn i Danmark, siger Tim Ole Simonsen.

Hverken Region Hovedstaden eller Hovedstadens Beredskab har en hurtig løsning parat. Det er et problem, advarer ambulancebehandler hos Hovedstadens Beredskab Emil Staunsager, for hvis der ikke bliver gjort noget nu, kan ambulancetjenesten kollapse.

- Med de opsigelser, der kommer lige nu, så bliver det fuldstændigt umuligt at drifte ambulancer fremadrettet, så det skal gå ekstremt hurtigt med en løsning, siger han.

Facebook
Twitter