Ambulancereddere varsler masseflugt i Region Hovedstaden: 'Det tærer simpelthen for meget på mig'

85 procent af redderne i Hovedstadens Beredskab overvejer stop inden februar 2023.

Kun 18 ud af 178 medarbejdere, svarer i en rundspørge som Hovedstadens Beredskab har lavet, og som DR har fået aktindsigt i, at de har planer om at fortsætte efter 1. januar 2023. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Et stigende arbejdspres, manglende tillid til ledelsen, samt et tabt udbud på ambulancekørslen truer med at sætte gang i en masseflugt blandt ambulancepersonalet i Region Hovedstaden.

En af dem, der går med planer om at stoppe, er Martin Matzen.

Som uddannet paramediciner kører han til dagligt ambulance i Hovedstadens Beredskab, hvor han også er tillidsmand på brandstationen på Vesterbro i København.

Han har været ansat i mere end 10 år, men er ret overbevist om, at han ikke sidder bag rattet, når der fra 1. februar 2023 bliver ændret på driften af ambulancerne i Region Hovedstaden.

- Det tærer simpelthen for meget på mig og min familie med den her øgede belastning, som vi har set igennem mange år, siger Martin Matzen.

Sammen med Martin Matzen planlægger over 150 medarbejdere i Hovedstadens Beredskab at sige stop, når kontrakten udløber i januar 2023.

Det viser en rundspørge, DR har fået aktindsigt i, som Hovedstadens Beredskab har gennemført blandt de nuværende medarbejdere.

Her svarer 18 ud af 178 medarbejdere, at de har planer om at lade sig virksomhedsoverdrage til Region Hovedstaden, når kontrakten med Hovedstadens Beredskab udløber. Ti ambulancereddere svarer, at de ønsker en at blive flyttet til Falck.

I dag køres ambulancerne i regionen af Falck og det kommunalt ejede Hovedstadens Beredskab.

Men da regionsrådet i august i år skulle tage stilling til, hvem der fra starten af 2023 skal køre ambulancerne, blev buddet fra Hovedstadens Beredskab vejet for let. Derfor går størstedelen af kontrakten til Falck, mens politikerne besluttede, at regionen selv skal drive omkring 25 procent af ambulancerne fremover.

Det betyder, at de godt 220 stillinger, der i dag hører hjemme hos Hovedstadens Beredskab, fremover skal fordeles mellem Falck og regionens eget akutberedskab.

Det har for en stor del af ambulancepersonalet været dråben, der har fået bægeret til at flyde over.

- Vi har en oplevelse af, at der gennem de sidste ti år har været et kontinuerligt fokus på at presse så meget ud af os som muligt. Derfor har jeg en manglende tillid til akutberedskabet og dele af ledelsen, forklarer Martin Matzen.

Reddere: Regionen har ansvaret for arbejdspresset

Redder Christian Rasmussen kan også nikke genkendende til et pres i dagligdagen, og det har været tiltagende gennem de år, han har kørt ambulance i Hovedstadens Beredskab. Han oplever specielt belastningen, når der er få ledige ambulancer.

- Ofte bliver der ringet op allerede inden, vi har afleveret den patient, vi er i gang med. Der bliver spurgt, om vi er klar til den næste tur, fordi vi er den eneste ledige ambulance. Man føler hele tiden, at den næste bare står og venter i kø, forklarer Christian Rasmussen.

- Det kunne være et hjertestop, som venter på en ambulance, og man kan jo ikke bare smide alt, hvad man har i hænderne. Så det er da et stressmoment, at man føler der skal skrues 200 procent op for tempoet for at afvikle en patient, siger Christian Rasmussen.

Både Martin Matzen og Christian Rasmussen oplever, at de ofte kommer ud til patienter, der ikke har brug for en ambulance. Selvom tvivlen selvfølgelig skal komme folk til gode, så ville en skarpere prioritering hos Akutberedskabet, ifølge de to reddere, lægge en dæmper på følelsen af konstant at halse bagefter.

- Man når ikke at absorbere de voldsomme hændelser, der kommer, når du går fra noget pludselig akut til at køre en ældre person hjem til sit plejehjem, siger Christian Rasmussen.

Sundhedsprofessor: Problemet er ret banalt

Det er åbenlyst, at Region Hovedstaden står med en udfordring, hvis en stor del af ambulancepersonalet stempler ud af tjeneste i løbet af det næste år. Det er vurderingen fra professor i sundhedsøkonomi hos det nationale analyse- og forskningsinstitut for velfærd, VIVE, Jakob Kjellberg.

- Så står man med en udfordring i forhold til at nå de servicemål, man har sat op for det præhospitale beredskab. Det vil helt banalt sige, hvor lang tid det vil tage, inden ambulancen kommer. Og sker det inden for de tidsintervaller, man har stillet op, siger Jakob Kjellberg.

Problematikken er ifølge Jakob Kjellberg endnu et eksempel på, at der er brug for prioriteringer i sundhedsvæsenet, så ressourcerne udnyttes bedre.

Han deler reddernes ønske om en bedre fordeling af ambulancerne.

- Det er svært at køre ambulance med færre mennesker, så det bliver noget med at kigge på, hvor meget man skal køre til, og hvilke typer beredskaber skal man have, siger Jakob Kjellberg.

Den erkendelse er den konservative formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Christoffer Buster Reinhardt, også kommet frem til.

Han anerkender samtidig, at redderne har en pointe, når de påpeger, at der sendes for mange ambulancer til borgere, der ikke har brug for det, og at det kan lægge et stort pres på ambulancebehandlerne.

- Vi har aftalt, at vi skal se på om ambulancerne kører ud til de rigtige, siger Christoffer Buster Reinhardt.

På trods af tilkendegivelserne om lysere fremtidsudsigter, så tror hverken Martin Matzen eller Christian Rasmussen på en fremtid i ambulancerne i Region Hovedstaden.

- Det er meget sent, de kommer op på hesten efter, at de er blevet advaret i så mange år, siger Christian Rasmussen.

- Jeg har nok haft for mange dårlige oplevelser til, at jeg stoler på, at det bliver en udvikling, der fortsætter med at være god, supplerer Martin Matzen.

Regionsdirektør: Vi er i dialog

Hos koncernledelsen i Region Hovedstaden har HR direktør Kirstine Vestergaard Nielsen både haft dialog med tillidsfolk og holdt stormøde med redderne. Hun håber stadig, at de vil tage handsken op, når støvet har lagt sig.

- Vi kan jo godt forstå, at det giver en stor usikkerhed hos ambulancepersonalet, når deres virksomhed taber kontrakten, og de skal forholde sig til en ny fremtid, siger hun

- Men har ambulanceredderne ret i, at akutberedskabet sender mange ambulancer til patienter, der ikke har brug for en ambulance, og at det skaber et stigende arbejdspres på redderne?

- Vi er i en dialog med Hovedstadens Beredskab om, hvad det er der skal sendes ambulancer til, og hvad der ikke skal sendes ambulancer til. Den dialog tager vi meget alvorligt. Vi forsøger også at afhjælpe den ved, at der er nogle steder, hvor det ikke burde være en ambulance, sender en liggende sygetransport i stedet. Og så er der nogle kørsler i København, hvor vi i stedet for at sende ambulancer forsøger at opstille den mobile behandlingsplads, så vi har en akut hjælp tættere på borgerne.

- Hvis I om et års tid står og mangler 150-200 ambulancereddere, hvad er planen så?

- Nu har vi stadigvæk et stykke tid til at kunne få det her implementeret, så vi forsøger stadigvæk at få skabt et godt og tillidsfuldt samarbejde med dem. Vi er i fuld gang med at opbygge en ambulanceorganisation, hvor der ligger nye og spændende opgaver, og der håber vi, at der er rigtig meget at det ambulancepersonale, der er i hovedstadens beredskab, der har lyst til at komme med.

- Men hvad hvis de ikke har lyst til at komme med, og I står og mangler 150-200 ambulancebehandlere, når vi rammer 1. februar 2023?

- Lige nu ser kalenderen 1. december 2021, så vi har godt og vel et år, hvor vi kan arbejde med den her problemstilling, og det gør vi, siger Kirstine Vestergaard Nielsen.

FacebookTwitter