Anklager: Moske-drab var planlagt

Det var planlagt, da en taxichauffør sidste år dræbte en mand foran Moskeen på Amerikavej i København.

Drab ved en moske på Vesterbro i København.

Det var planlagt, da en taxichauffør sidste år dræbte en mand foran Moskeen på Amerikavej i København.

Det siger anklageren i sagen i dag og afviser forklaringen om nødværge fra den chauffør, der med 12-14 skud dræbte Tamur Asghar.

- Det var en planlagt likvidering, siger anklager Thomas Hugger i Københavns Byret, hvor drabssagen nu er nået til de afsluttende procedurer.

Familier i sammenstød

Forinden drabet havde chaufførens familie og Tamur Asghars gruppe haft flere sammenstød. Den tiltaltes onkel skal ifølge et vidne have truet Tamur i en moske med ord som "din tid kommer, du skal passe på."

Onklen, Mohammed Shakil, har ikke kunnet afgive forklaring i nævningesagen. Han blev selv dræbt en sen aften på Vesterbro sidste måned, da han havde lukket sin butik.

Facebook
Twitter