Antallet af regnbuefamilier er mangedoblet: "Vi er de samme som andre familier"

I 2013 var der 84 familier, hvor ægteparret havde samme køn. I 2018 var det tal 659.

Louise Daubenmerkl har en regnbuefamilie. Hun var lidt nervøs for, hvordan det ville modtaget til at starte med. (Foto: P4 København © (c) DR)

I går startede Copenhagen Pride, som hylder diversitet og vil skabe forståelse for blandt andet homoseksualitet.

Og det går også fremad for kærligheden for såkaldte regnbuefamilier i Danmark, hvor ægteparret har samme køn.

Den største stigning er sket i Region Hovedstaden, hvor der i 2013 var 42 ægtepar af samme køn. Det tal var per 1. januar steget til 293. På landsplan er der 659.

En af dem er Louise Daubenmerkl, som er gift med Ea og har datteren Vigga på seks år.

De ser ikke sig selv som en anderledes familie.

- Vi oplever os selv som en gennemsnitlig familie, som har de samme gøremål som andre familier. Vi har arbejde, går i skole og har legeaftaler, siger hun.

Det var dog ikke uden en vis frygt for fordomme.

- Jeg tror, vi har været ret heldige. Vi har ikke oplevet store udfordringer. De fleste modtager os med åbenhed og nysgerrighed, fortæller hun.

Der eksisterer stadig fordomme

Men selvom Louise Daubenmerkl ikke har oplevet fordomme, så er det stadig noget, mange par oplever, fortæller Peder Holk Svendsen, forperson i LGBT Danmarks, landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner.

- Det går fremad. Men der er stadig mange små ting, man ikke lægger mærke til, hvis man ikke er regnbuefamilie, siger han og fortsætter:

- Det kan være, når man henter børnene eller har skolehjemsamtaler, hvor der kan være problematikker og usikkerhed fra personalet om familien. Der er nogle gange ikke taget højde for, at det er far og far og ikke mor og far, siger han.

Louise Daubenmerkl og hendes familie har været meget opmærksomme på at klæde deres datter godt på til eventuelle spørgsmål, som hun ville møde i skolen eller i børnehaven.

- Vi har snakket og snakket med vores datter, siden hun var helt lille. Noget af det første, Vigga sagde, var, at hun havde to mødre. Hun skulle kunne forklare andre det, når hun skulle ud og møde verden.

Louise Daubenmerkl mener, at der fortsat skal blive ved at være fokus på det.

- Jo mere fokus, der kommer, jo mere normalt bliver det. Så bliver man måske ikke mødt med fordomme men med nysgerrighed. Vi bliver mødt rigtig positivt de fleste steder, vi kommer. Så det er rigtig dejligt, siger hun.