Beboere i Mjølnerparken stævner staten for diskrimination og rettighedskrænkelser

Ni husstande i det udsatte boligområde i København står bag stævningen.

Mjølnerparken er på regeringens hårde ghettoliste. Det betyder, at boligområdet skal gå fra 528 til 233 almene familieboliger. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Beboere i

Mjølnerparken
i København går nu rettens vej for at forsvare deres hjem mod at blive solgt.

Derfor har de afleveret en stævning til Transport- og Boligministeriet.

De ni

husstande
i
Mjølnerparken
, som er med i stævningen, mener, at ministeriet
diskriminerer
og krænker deres rettigheder, forklarer beboernes advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja.

- Grunden til, at de føler sig

diskrimineret
, er, at risikoen for at miste deres bolig er knyttet til, at de kategoriseres som
ikke-vestlige
efterkommere, siger han.

Blandt de ni underskrivere på stævningen står beboerformand i

Mjølnerparken
Mohammed Aslam. Han er fortørnet over, at hans og naboernes bolig skal sælges, fordi de er på regeringens ghettoliste.

- Det er forfærdeligt, for det betyder, at rigtig mange familier bliver tvangsudsmidt, og deres hjem bliver solgt. Og dermed vil der komme færre billige boliger i København, siger han.

Susanne Poulsen er en af de andre beboere, som også har sat sin underskrift på stævningen.

- Vi føler os rigtig trygge her og er rigtig glade for vores naboer. Vi er nært knyttet, så jeg forstår ikke, at man kan sige, at 'nu skal du ikke bo her mere', siger hun.

Den hårde ghettoliste

Mjølnerparken
er på regeringens hårde ghettoliste. Det betyder, at boligområdet skal gå fra 528 til 233 almene familieboliger for at leve op til ghettoplanens krav, hvor der
maksimalt
må være 40 procent almene familieboliger i ghettoområder. På sigt skal det betyde, at
ghettoer
helt undgås i 2030.

Der er da også behov for en indsats, for at boligområdet kan komme af listen, men metoden, der bruges, er ikke i orden, mener Mohammed Aslam.

- Hvorfor skal bygninger og folks hjem sælges? Den indsats, der skal gøres, er jo over for det enkelte individ, siger Mohammed Aslam.

Beboernes stævning af staten kan ikke bare få betydning for beboerne i

Mjølnerparken
, mener advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja.

- De ting, der gør sig gældende i den her sag, kunne gøre sig gældende i alle de hårde ghettoområder, der skal laves udviklingsplaner i, er min vurdering, siger han.

Ikke kun vrede i København

Det er heller ikke kun i

Mjølnerparken
, at der bliver raslet med sablen og kigget i
paragraffer
efter mulige lovovertrædelser.

Også i Odense-bydelen Vollsmose er der vrede over udsigten til nedrivninger af boliger.

De mener, at det er ulovlig

diskrimination
, når et boligselskab opsiger
lejere
med henvisning til Folketingets ghettoplan. Derfor vil de have erstatning, fordi deres boliger skal rives ned i forbindelse med Odense Kommunes udviklingsplan for Vollsmose, forklarer advokat Niels-Erik Hansen.

- At så mange beboere vælger at klage, giver os en betydelig legitimitet i forhold til, at der er noget helt galt, siger han.

Ringparken i Slagelse. (Foto: Thor Malthe Andersen © (c) DR)

I Ringparken i Slagelse er flere beboere også blevet opsagt på grund af lovgivningen.

Boligselskabet Slagelse Almennyttige Boligselskab vil have familierne ud af de blokke, der er solgt til en privat investor, som et led i at få området væk fra ghettolisten.

Men nogle af beboerne nægter at flytte, og derfor gjorde syv familier i marts indsigelse mod opsigelserne, der ville betyde, at beboerne skulle flytte senest den 2. juni.

Indsigelsen har nu fået Slagelse Almennyttige Boligselskab til at anlægge retssager.

En af de beboere, der nu skal møde i retten, er Dzemal Zukancic, der med kone og to børn bor i Ringparken.

Familien er opsagt, fordi Dzemal Zukancic modtager

kontanthjælp
. Det må man ikke nu, hvor boligblokkene er solgt til en privat investor.

Han synes, han og hans naboer bliver set som ”B-mennesker”.

- Jeg føler, at de ser på os som om, at nu kan vi ikke bidrage mere til samfundet. Der er også danskere, der skal flytte herfra. Det gælder også for dem, og det er synd for de mennesker. Det er lige meget, om de er danskere eller indvandrere, siger Dzemal Zukancic.

Dzemal Zukancics bolig står til at skulle blive revet ned. Her bor han med sin kone og to børn i Ringparken i Slagelse. (Foto: Thor Malthe Andersen © (c) DR)

Hos boligselskabet afventer man nu de kommende retssager. I mellemtiden kan beboerne blive boende, fortæller udlejningschef Dennis M. Christensen fra DAB, der administrerer boligerne.

- Vi må ikke selv sende nogen ud, så vi skal have retten til at gøre det for os. Betyder det, at der går flere år med den retslige behandling, så må vi også leve med, at vi ikke kan få de pågældende

lejere
ud i den periode, siger han.

Minister: Der er bred opbakning til planerne

Stævningen af staten fra beboerne i

Mjølnerparken
får ikke boligminister Kaare Dybvad Bek (S) til at ændre på holdningen omkring ghettoloven.

Han pointerer, at der er bred

opbakning
til lovgivningen både i Folketinget, i kommunalbestyrelser og også blandt beboerne i boligområderne.

- Det overordnede mål er at skabe blandede boligområder og sørge for, at den opdeling, der er sket over de seneste år, skal stoppes, og det er der en massiv

opbakning
til, siger han og fortsætter:

- Det vil der selvfølgelig være nogle, der er uenige i, og de har så muligheden for at prøve det ved en domstol, siger han.

Facebook
Twitter