Børn med diagnoser kan ikke rummes i folkeskolen og sendes i dagbehandlingstilbud

I hovedstadsområdet har flere børn det så psykisk dårligt, at de sendes i specialtilbud.

Stadig flere skolebørn fra hovedstadsområdet kommer i dagbehandlingstilbud på grund af diagnoser. (Foto: Anne Bæk © Scanpix)

Autisme, ADHD og angst er alle diagnoser, der kan udfordre børn i folkeskolen.

Stadig flere børn i hovedstadsområdet har det så psykisk dårligt, at de hverken kan gå i normal folkeskole eller specialskole. I stedet sendes de i et såkaldt dagbehandlingstilbud.

Det er tilbud, hvor børnene både får behandling for deres psykiske problemer og samtidig bliver undervist i dansk, matematik og andre fag fra folkeskolens skema.

Et af de steder, hvor andelen af børn, der sendes i et dagbehandlingstilbud, er strøget i vejret, er i Frederikssund Kommune. Her er antallet af elever steget fra 16 elever i 2012 til 41 elever i 2018.

Folkeskolen kan ikke følge med

Tallet er også stigende i andre hovedstadskommuner. Et af de steder er i nabokommunen Gribskov. Her har Dorte Christiansen, som mor til datteren Emma på 15 med autisme, kunnet mærke udviklingen.

Datteren er nemlig i dagbehandling efter at have gået i både almindelig folkeskole og i specialklasse.

- Vi oplevede, at de ikke kunne rumme Emma i hendes autisme i den almindelige folkeskole, og der ligger sikkert noget økonomisk bag, for personalet gjorde egentlig, hvad de kunne, men hun blev simpelthen ikke mødt i sin diagnose, siger Dorte Christiansen.

Og den manglende fokus i folkeskolen fik konsekvenser for Emma.

- Hun udviklede OCD og angst og fik til sidst så svært ved at være i skolen, at hun blev sygemeldt, siger Dorte Christiansen om sin datters oplevelser.

I Frederikssund har man taget konsekvensen af udviklingen og valgt at sætte flere penge af til området.

- Vi bevilliger penge, så børnene kan få det tilbud, de skal have, men det udfordrer os selvfølgelig, siger Morten Skovgaard (V), der er formand for uddannelsesudvalget i kommunen.

Ifølge Morten Skovgaard kan de stigende udgifter i sidste ende risikere at gå ud over resten af folkeskolen, fordi der er tale om et samlet økonomisk område.

- Lige nu kan vi klare det uden at ramme almenskolen, men det er klart, at hvis udgifterne bliver ved med at stige, så får det en konsekvens for det almindelige skoleområde, siger uddannelsesudvalgsformanden.

Dagbehandling har udfordringer

Dagbehandlingstilbuddene kan dog give problemer, siger Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef på VIA University College.

- Det er en dyr løsning, og så giver det selvfølgelig også den udfordring, at man må gå på kompromis med målsætningen om at inkludere flest mulige børn i den almindelige folkeskole, siger han.

Målet om inklusion blev besluttet af et bredt flertal i Folketinget i 2012. Her blev sat en målsætning om, at 96 procent af alle skolebørn skulle gå i en almindelig folkeskoleklasse. Det specifikke mål blev dog sløjfet igen i 2016.

Og stigningen viser, at selvom det var målet, at folkeskolen skulle rumme flere elever med blandt andet psykiske diagnoser, har det alligevel ikke været muligt, mener Andreas Rasch-Christensen.

- Børn med psykiske problemer har man relativt større vanskeligheder med end børn med faglige udfordringer og børn med fysiske handicaps, siger forskningschefen.

Formand: Elever mistrives og har det dårligt

At flere børn sendes i et dagbehandlingstilbud viser blot, at man har prøvet at inkludere alt for mange børn i folkeskolen, siger Heidi Thamestrup, landsformand i Landsforeningen Autisme, og uddyber.

I 2016 slækkede regeringen en smule på kravet om inklusion. Men det havde allerede skadet mange børn med for eksempel autisme at prøve at passe ind i en klasse uden ekstra støtte, siger Heidi Thamestrup.

- De her børn ville måske have trivedes rigtigt godt, hvis de havde fået den rigtige støtte, men det er jo endt med, at eleverne havner på behandlingsskolerne, fordi de mistrives og har det dårligt.

- Man har besluttet sig for at putte alle børn ind i folkeskolen og tænkt, at det nok ville gå – men de her tal er jo et udtryk for, at det absolut ikke går, tilføjer hun.

I Gribskov Kommune var dagbehandling den rette løsning for 15-årige Emma. Tilbuddet har betydet en kæmpe forskel, fortæller Emmas mor.

- Man har en enorm anerkendende tilgang til den diagnose, Emma har, men jeg kunne godt have set, at hun kunne komme tilbage til folkeskolen, hvis hendes udfordringer var blevet håndteret bedre, siger Dorte Christiansen.

Facebook
Twitter