Boligselskaber slår alarm: Coronakrise kan skabe flere ghettoer

Flere boligselskaber opfordrer til, at ghettolisteregler suspenderes i en begrænset periode.

Corona-krisen kan i yderste konsekvens medvirke til, at boligblokke skal rives ned som her i Gellerupparken. (Foto: Kim Haugaard © Scanpix)

Siden den 9. marts, hvor corona-krisen for alvor slog igennem i Danmark, har mere end 40.000 danskere meldt sig ledige.

En del af dem kan vise sig at bo i et udsat boligområde.

Og det får boligselskaberne Bo-Vita, FSB og KAB til at slå alarm.

De frygter, at beboere mister deres job og dermed får en lavere

indkomst
, hvilket også er to faktorer, der kan give en plads på ghettolisten.

Hos FSB, der blandt andet administrerer boliger i Tingbjerg og Bispeparken i København, påpeger direktør Pia Nielsen, at hvis et område ryger på ghettolisten, kan det have alvorlige konsekvenser.

- Det kan betyde, at vi skal

reducere
antallet af familieboliger. Og det er meget kritisk, for ét er at miste sit job, men skal man så også til at miste sin bolig? Det, synes vi, er helt urimeligt, siger hun.

Også hos Bo-Vita, som har omkring 60 boligafdelinger i København, skaber ledighedstallene bekymring.

- Coronakrisen har skabt en helt usædvanlig situation, som ingen havde set komme, da man lavede ghettolovgivningen tilbage i 2018. Derfor bør man være fleksible med lovgivningen i en meget kort periode, siger formand Jan Hyttel.

Han så gerne, at regeringen

suspenderede
ghettolovgivningen i en periode på ét år.

- Så tror jeg, vi er hjemme og i sikkerhed, siger Jan Hyttel.

'Tåbeligt at rive boliger ned'

Boligforeningen Korsløkkeparken i Odense har været på regeringens ghettoliste siden 2018, men nu frygter beboerformand Kurt Nielsen, at området kan blive opskrevet på den endnu værre såkaldte "hårde ghettoliste".

Det kan nemlig blandt andet betyde nedrivning af boliger.

- Jeg har haft flere i telefonen den seneste tid, som er bekymrede for, hvad der sker, og om de skal flytte. Ryger vi på den hårde ghettoliste, kan det jo være, vi skal

reducere
boligerne, siger Kurt Nielsen, som er beboerformand for en stor del af beboerne i Korsløkkeparken.

- Det ville være totalt tåbeligt at skulle til at rive boliger ned. Vi har jo bygget om herude for 1,6 milliarder kroner for at gøre noget ved boligområdet, tilføjer han.

Derfor håber Kurt Nielsen også ligesom Bo-Vita og FSB, at ghettokravene bliver

suspenderet
i en periode.

- Nu har politikerne frigivet så meget andet, som ikke gælder her i 2020, så jeg mener, at den ghettoplan, vi har i år, burde nulstilles, og så kan de tage fat på den igen i 2021, siger han.

Splittet Christiansborg

Hos politikerne på

Christiansborg
er der ikke politisk enighed om, hvad der skal gøres ved ghettolisten i år.

Enhedslisten er klar til at imødekomme boligselskabernes forslag.

- Det er helt urimeligt, at den her krise medfører, at der kommer nogle corona-

ghettoer
, kan man næsten kalde dem. Det burde være rimeligt, at man har øje på, at der er nogle særlige boligområder, som bliver ramt ekstra hårdt, siger boligordfører Simon Egge Rasmussen.

Enhedslisten har derfor spurgt boligministeren, om han vil slække på nogle af kravene til listen eller helt

suspendere
dem i år.

Det samme har SF, som sammen med Dansk Folkeparti og regeringen står bag den nuværende ghettoaftale.

Helt konkret vil de have fjernet borgere i boligområderne, som har mistet deres job i forbindelse med coronakrisen, fra statistikkerne.

- Krisen har som konsekvens, at mange har mistet deres faste arbejde, så jeg tager kontakt til boligministeren for at høre, om det er muligt at adskille beboere, som har mistet deres job som konsekvens af corona, så de kan undtages i statistikkerne, siger Kirsten Normann Andersen, der er boligordfører for SF.

Indtil videre er boligminister Kaare Dybvad (S) ikke klar til at slække på kravene.

I et svar til Folketinget skriver han, at han holder øje med udviklingen, men at det er for tidligt at sige, hvad konsekvenserne af corona har for de udsatte boligområder.

DR
har forgæves forsøgt at få en kommentar fra boligminister Kaare Dybvad.

Tallene, for hvor stor betydning corona-krisen har haft på udsatte boligområder, forventes først klar næste år.

På kortet herunder kan du se, hvor de dansker ghettoer ligger:

Facebook
Twitter