Borgerforslag i kommunerne bliver stadig sjældent til noget

Der skal nye metoder til, hvis borgere skal blive hørt i kommunerne, mener ekspert.

På landsplan skal der 50.000 stemmer til for at få et borgerforslag taget op i Folketinget. Ude i kommunerne skal der meget mindre til - alligevel er det svært at få stemt forslag igennem. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Scanpix)

Sorggrupper til børn og unge, belysning af cykelstier og to timers fri parkering.

Det er nogle af de borgerforslag, der lige nu kæmper med at få nok stemmer til at blive behandlet i et byråd.

Mens kommuner i hele landet over det seneste år, har åbnet op for borgerforslag, så er næsten ingen forslag nået ind i byrådsalen.

I hovedstadsområdet har 12 kommuner gjort det muligt for borgerne at stille forslag til byrådet. Kun tre forslag har været taget op, og kun ét er blevet vedtaget, siden de første kommuner startede med at åbne op for borgerforslag tilbage i 2017.

Og det er ikke en succes erkender borgmester Steffen Jensen (S) i Halsnæs Kommune, der er en af de kommuner, hvor borgere kan stille borgerforslag.

- Det korte svar må være nej, det er ikke en succes, hvis man skal evaluere det her efter et år, siger han.

Forslagsstiller: Alle borgerforslag bør tages op

En af dem, der som borger har forsøgt sig med et borgerforslag, er Søren Egemar Knudsen fra Roskilde.

Hans forslag om sorggrupper til børn og unge i kommunen har i skrivende stund 478 stemmer, mens der skal 1.500 til, før forslaget skal tages op i byrådet.

- Jeg har selv stået i en situation med tre børn, der mistede deres mor, og der manglede sådan et tilbud, så jeg tænkte, at det var vejen frem, siger han.

- Jeg forventede, at jeg godt kunne samle de 1.500 stemmer og delte det blandt andet på de sociale medier, siger han.

Men det har ikke kunne lade sig gøre. I gennemsnit har borgerforslagene i Roskilde Kommune 9 stemmer. Men ifølge Søren Egemar Knudsen bør hver og en af dem tages op.

- Et borgerforslag med 10 stemmer kan være ligeså relevant, som dem der får 500. Jeg mener, at de bør tages op i det fagudvalg, som forslaget vedrører, siger han.

Ekspert: Vi savner nogle steder hvor dialogen kan skabes

Selvom borgerforslagene skulle være med til at mindske kløften mellem borgere og kommune, så har det ikke virket efter hensigten.

Det påpeger Jacob Torfing professor ved Institut for samfundsvidenskab og erhverv ved Roskilde Universitet.

- Vi savner allermest nogle arenaer, hvor politikere og borgere kan komme i dialog med hinanden, siger han og fortsætter:

- Det er lykkes at få borgerne til at stille forslagene, men det er som om, at forslagene ikke passer sammen med den måde, man laver politik på i de danske kommuner, siger han.

Han peger på, at man i Gentofte Kommune er lykkes med netop sådan en løsning.

- I Gentofte kommune har man sat det meget i system og lavet udvalg med borgere og politikere, hvor de nye løsninger bliver forelagt kommunalbestyrelsen.

Facebook
Twitter