Byhaveboom: Selvom Maria bor i lejlighed, vil hun have grønne fingre

Grønne projekter spirer i både private gårdlaug og boligselskaber i flere byer. En tendens, som vi kun kommer til at se mere af, lyder det fra en sociolog.

Det er ikke kun dem med egen have, der skal have blomsterfrø og trillebør frem, i takt med at kalenderen viser forår og sommer.

Folk i lejligheder vil nemlig også gerne have hjemmedyrkede grøntsager, urtepotter og højbede til at fylde mere i deres liv.

Det giver mig rigtig meget energi. Frisk luft kan være tiltrængt, når man bor midt på Nørrebro

Maria Blankensteiner, Baldersgården

Det mærker flere boligselskaber, som P4 København har talt med. Både i Valby, Roskilde, Kokkedal, Høje Gladsaxe, Herlev og Københavns Nordvestkvarter er det blevet populært at anlægge byhaver.

På Amager i København har Boligforeningen 3B for nylig anlagt plantekasser, som omkring 40 beboere og deres familier har sagt ja til at passe i boligområdet Urbanplanen.

- Haverne skal bruges som et fælles sted, der støtter op om andre aktiviteter og sociale arrangementer, siger Simon Christopher Hansen, der er boligsocial medarbejder.

Hjemmedyrkede grøntsager og frisk luft

Også de private gårdlaug vil have mere jord under neglene. Blandt andet i Baldersgården på Nørrebro i København. Her trak beboerne sidste år i arbejdstøj og havehandsker og satte gang i deres gårdhaveprojekt. Det fortæller en af beboerne Maria Blankensteiner.

- Jeg vil råde til, at man starter småt, for det kan virke som en stor opgave. Start med en enkelt plantekasse eller to. Og så er det vigtigt at uddelegere opgaverne, så haven bliver et fælles ansvar.

Hvornår har man noget fælles at snakke om i en baggård? Det er jo typisk, når man er uenige eller skal hjælpe hinanden med at gøre rent. Det her giver et fælles tredje, og det er virkelig fedt

Mads Boserup Lauritsen, TagTomat

I Baldersgården planter de både blomster, stauder, forskellige krydderurter, grønkål og palmekål. Kålen har beboerne nydt godt af hele vinteren.

- Det giver mig rigtig meget energi. Frisk luft kan være tiltrængt, når man bor midt på Nørrebro, siger Maria Blankensteiner.

Ifølge sociolog Anders Blok, der forsker i byudvikling og bynatur, ser vi i øjeblikket en bevægelse, hvor grønne fællesskaber i højere grad bliver tænkt ind i byplanlægning og boligselskabernes strategiske fokus.

- Man forsøger at gøre byhaverne til omdrejningspunktet for en eller anden grad af fællesskabsfølelse, som kan styrke naboskabet, siger han.

Og for borgerne handler det om værdier som kost, sundhed og natur, som man vil blive bedre til at efterleve og ikke mindst give videre til sine børn, siger Anders Blok.

Hjælp til plantekasser og staudebede

Og netop dét at tænke de grønne projekter ind i hverdagen oplever firmaet TagTomat også en stigende interesse for. Det fortæller Mads Boserup Lauritsen, der er arkitekt og står bag TagTomat, som blandt andet hjælper private gårdlaug, boligselskaber og kommuner med at opstarte grønne havefællesskaber.

- Typisk vil folk gerne dyrke lidt krydderurter og have nogle blomster at kigge på. I havefælleskaberne møder man sine naboer på en ny måde om projekter, der giver mening, siger han og fortsætter:

- Hvornår har man noget fælles at snakke om i en baggård? Det er jo typisk, når man er uenige eller skal hjælpe hinanden med at gøre rent. Det her giver et fælles tredje, og det er virkelig fedt, siger han.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på kbh@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.