Sammen med en endnu ukendt boligforening vil Christiania bygge de nye almene boliger, der skal huse op mod 300 nye beboere i fristaden midt i København.
Det blev resultatet efter et flere timer langt fællesmøde tirsdag aften, hvor christianitterne skulle finde én blandt flere mulige løsninger til, hvordan de nye boliger skal bygges.
For bygges skal de.
I august indgik Christiania og staten nemlig en historisk aftale om, at der skal bygges 15.000 kvadratmeter almene boliger i fristaden. De skal stå færdige senest i 2031.
Nu skal der så findes en boligorganisation, som fristaden kan samarbejde med om at bygge de nye boliger.
Mette Prag har boet på Christiania i 35 år og er talsperson for christianitterne.
Hun mener, at ordningen giver mening, fordi de på den måde kan lære nye christianitter op i stedet for kun at få naboer.
- Det betyder, at vi allerede meget tidligt vil gå ud og finde beboerne, før boligerne er færdige. På den måde kan de være med til at udvikle de nye boliger. Så det er på alle måder en integreret model, siger hun.
Den model stemmer ikke helt overens med hvad Socialdemokratiet i Københavns Kommune har ønsket. Her har medlem af økonomiudvalget Jonas Bjørn sagt, at de kommende beboere skal findes på en venteliste og ikke en 'venneliste'.
Men Line Barfod, der er teknik- og miljøborgmester for Enhedslisten i København, er ikke nervøs for Christianias model.
- Det er jo det, man gør i bofællesskaber. Det har vi eksempler på over hele landet, at man laver nogle særlige aftaler for at sikre, at dem, der flytter ind i et bofællesskab, også er indstillet på at blive en del af det fællesskab og de værdier, der er det bærende i fællesskabet, siger hun.
Ekspert: Det kan godt lade sig gøre
Hvis christianitternes drøm om selv at vælge de nye beboere skal gå i opfyldelse, så skal det ske ved at oprette en interesseliste til de kommende lejligheder.
Det siger Pia Nielsen, der er viceadministrerende direktør i Boligkontoret Danmark og også en af flere eksperter i alment byggeri, som christianitterne har konsulteret forud for fællesmødet.
- Det er noget, vi allerede gør mange steder. Typisk skriver man sig op på en interesseliste, og så kan man være med til at præge, hvordan byggeriet skal se ud og fungere. Det bruger man blandt andet, når man laver bofællesskaber.
Men beboere, der er lune på idéen om at bo på Christiania, skal væbne sig med tålmodighed, mener hun.
- Hvis man først skal flytte ind i 2031 og skal starte allerede i 2023 med at diskutere det, skal man være tålmodig, inden man får en bolig på Christiania, siger hun.
Hvor alment er det, hvis det alligevel bliver christianitterne, der skal bestemme, hvem der skal være deres naboer?
- Det er stadig alment, hvis man udlejer efter en venteliste. Den venteliste kan se ud på mange måder. Når man har et bofællesskab, kan man sagtens lave et 'kemi-tjek', hvor de, som står på ventelisten, kommer til for eksempel en samtale, siger Pia Nielsen.
I dag bor der omkring 730 voksne og 110 børn på Christiania. Når de 15.000 kvadratmeter almene boliger er bygget færdige i 2031, vil christianitterne have fået cirka 300 nye naboer.