'Det er stukket helt af': Ministerium reagerede ikke på advarsler om svigt på kostskole

På trods af advarsler startede Børne- og Undervisningsministeriet ikke et tilsyn med Havregården Kostskole. Partier vil have minister i samråd.

P1 Dokumentar har den seneste uge kunnet afsløre, hvordan der i årevis har været problemer med seksuelle overgreb blandt børn, fysisk og psykisk vold og hårde stoffer på kostskolen Havregården Kostskole i Gilleleje.

'Det er stukket helt af.'

Så klar lød advarslen i 2019 fra souschefen i Socialtilsyn Hovedstaden, da hun advarede Børne- og Undervisningsministeriet om de massive problemer, som Socialtilsynet fastslog, der var på den nu lukkede Havregården Kostskole.

Men Socialtilsynets opråb om, at børn blev svigtet på Havregården, at mange elever havde massivt fravær og at skolens ledelse ikke havde informeret om et seksuelt overgreb på en pige, fik ikke ministeriet til omgående at starte et tilsyn med kostskolen.

Det viser en aktindsigt i korrespondancen mellem Socialtilsyn Hovedstaden og Børne- og Undervisningsministeriet.

P1 Dokumentar har den seneste uge kunnet afsløre, hvordan der i årevis har været problemer med hårde stoffer, fysisk og psykisk vold og seksuelle overgreb blandt børn på kostskolen.

Da Socialtilsyn Hovedstaden i starten af oktober 2019 fandt en række kritiske forhold på kostskolen, tog tilsynet kontakt til Børne- og Undervisningsministeriet. Men først i december måned lykkedes det at afholde et møde mellem de to myndigheder.

Det var på dette møde, at souschefen i Socialtilsyn Hovedstaden advarede ministeriet om forholdene på kostskolen med ordene 'det er stukket helt af'.

Det viser et mødereferat, som P1 Dokumentar er i besiddelse af.

Advarede om seksuelt overgreb i 2019

På mødet fremlagde Socialtilsyn Hovedstaden, at de har fået en underretning fra en kommune om et seksuelt overgreb på kostskolen. Desuden udtrykker Socialtilsynet en bekymring over de elever, der bliver optaget på skolen, og om kostskolens manglende kapacitet til at rumme de behandlingskrævende børn og unge.

Socialtilsyn Hovedstaden har ansvaret for at holde øje med den pædagogiske kvalitet og børnenes trivsel på selve opholdsdelen, mens Børne- og Undervisningsministeriet blandt andet står for tilsynet med undervisningen, økonomien og administrationen på kostskolen.

I referatet fra mødet mellem de to myndigheder kan man se, at Socialtilsyn Hovedstaden også advarede ministeriet om netop økonomiske forhold på skolen samt om skolens ledelse.

Men Børne- og Undervisningsministeriet indledte ikke et tilsyn med Havregården. Hverken med ledelse og administration eller med undervisningen på kostskolen.

- Det er helt ubegribeligt, at ministeriet ikke reagerer på oplysningerne fra Socialtilsynet. Det er jo ikke at føre tilsyn. Når vi har fået så krævende børn og unge ud i folkeskolen og så samtidigt har fået lagt de her sociale skoletilbud under ministeriets tilsyn, så bekymrer det mig, at de ikke er mere bekymrede og ikke reagerer i højere grad på det, de får at vide - endda af socialtilsynet, siger Eva Naur Jensen, lektor og forsker i socialret ved Aarhus Universitet.

Ifølge Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), der hører under Børne- og Undervisningsministeriet, kiggede styrelsen, efter mødet med Socialtilsyn Hovedstaden, på kostskolens økonomi. Her finder de dog ingen problemer, og derefter foretager STUK sig ikke mere før efteråret 2020.

Endnu to seksuelle overgreb

På trods af advarslen fra Socialtilsyn Hovedstaden i december 2019 er det nemlig først i oktober i år, kort tid før skolen bliver lukket, at Børne- og Undervisningsministeriet indleder et grundigere tilsyn med de problemer, de selv blev advaret om knap et år forinden.

Det sker, efter at Socialtilsyn Hovedstaden endnu engang henvender sig og advarer ministeriet.

Siden sommeren 2020, hvor Socialtilsyn Hovedstaden har haft kostskolen i skærpet tilsyn, har endnu to børn været udsat for seksuelle krænkelser af andre elever på Havregården, oplyser socialtilsynet.

Ekspert Eva Naur Jensen vurderer, at det er tydeligt, at der ikke er blevet reageret i tide:

- Hvis det skal være meningsfuldt for det enkelte barn, så skal man reagere med det samme. Det er der jo ingen, der har gjort her. Der har jo været utallige tegn på problemer for børnene og de unge, siger hun.

Socialtilsyn: Udfordrende samarbejde

Tilbage i september i år, før Socialtilsyn Hovedstaden igen advarede ministeriet, interviewede P1 Dokumentar tilsynets leder, Mie Andresen. Her blev hun bedt om at forholde sig til samarbejdet med Børne- og Undervisningsministeriet.

Hvordan er det samarbejde?

- Jamen det er jo altid udfordrende, når to forskellige myndigheder med forskellige regelsæt skal samarbejde omkring et tilsyn, så det er selvfølgelig afhængigt af, at man har det her samarbejde, og at man får information fra hinanden.

Det ligner i min optik, at I har svært ved at råbe ministeriet op. Er det også sådan, I opfatter det?

- Vi har jo både skriftligt henvendt os og haft et møde med dem.

Men føler du, at Undervisningsministeriet tager jeres advarsler alvorligt i december?

- De stiller jo i hvert fald op til mødet.

Det kan alle vel gøre?

- Ja.

Er det tilfredsstillende?

- Ja, hvis vi får at vide, hvordan det går.

Altså fra 2019 til nu?

- Jeg tænker, det kunne have været rart, hvis de (Børne- og Undervisningsministeriet, red.) havde været måske en smule mere udfarende med at orientere os om deres tilsyn, og hvad det gik ud på, siger Mie Andresen.

Tilsyn talte ikke sammen

Men det er ikke første gang, at to tilsyn ikke informerer hinanden.

P1 Dokumentar har tidligere kunnet afsløre, at Socialtilsyn Hovedstaden ikke kendte til en række rapporter, hvor Arbejdstilsynet tilbage i 2014 kritiserede en række forhold på kostskolen, fordi de to tilsyn ikke talte sammen.

At de forskellige tilsyn ikke informerer hinanden, når de opdager kritiske forhold, møder kritik fra Christine Hemme, lektor ved VIA University College.

- Det er dybt problematisk, at vi svigter udsatte børn og unge, fordi to myndigheder ikke kan finde ud af at samarbejde. Men også at Socialtilsynet ikke selv tager handling på baggrund af den viden, de har. Børn og unge, der mistrives, har ikke tid til at vente i årevis på at få hjælp, så der skal handles hurtigt, når man får viden om problematiske forhold på et anbringelsessted.

Efter interviewet med P1 Dokumentar foretog Socialtilsyn Hovedstaden i september et uanmeldt tilsyn med Havregården Kostskole, mens Børne- og Undervisningsministeriet indledte et almindeligt tilsyn i oktober måned. Kort tid før skolen meldte ud, at de ville lukke.

Børne- og undervisningsminister vil ikke stille op til interview

P1 Dokumentar ville gerne have spurgt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om, hvorfor ministeriet ikke reagerede på advarslerne fra Socialtilsyn Hovedstaden i 2019, og hvorfor der går næsten et år fra mødet med Socialtilsynet, til der bliver indledt et tilsyn med kostskolen.

Men Pernille Rosenkrantz-Theil har ikke ønsket at stille op til interview. I stedet har hun sendt en mail, hvor hun skriver:

'Det, vi hører om på Havregården, må ikke kunne ske. Der har været flere myndigheder inde over sagen, men det billede, der står tilbage, er et svigt af børnene. Jeg har derfor bedt om en redegørelse fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) om forløbet.'

Også Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) er kommet med et skriftligt svar.

De skriver, at ministeriet på baggrund af den seneste udvikling satte skolen under skærpet økonomisk-administrativt tilsyn, men erkender, at de ikke har reageret hurtigt nok.

'Der er dog – som det også tidligere er tilkendegivet – ikke tvivl om, at styrelsen i lyset af det samlede billede af sagen burde have reageret på et tidligere tidspunkt i år med tilsynsmæssige skridt, der nærmere kunne afdække spørgsmål i relation til økonomiske, administrative og ledelsesmæssige forhold på skolen.'

STUK skriver følgende til kritikken om, hvorvidt de burde have reageret på Socialtilsynets advarsler:

'Tilsynet med anbragte børn og unges generelle trivsel ligger ikke under STUK, og STUK kan ikke føre tilsyn specifikt omkring denne del. STUK er aktuelt i tæt dialog med Socialtilsyn Hovedstaden og Arbejdstilsynet om de videre tilsynsmæssige skridt i sagen. Der er meget stort fokus på at sikre de anbragte børns tarv.'

Partierne vil have minister i samråd

Jakob Sølvhøj, børne- og undervisningsordfører for Enhedslisten, har fulgt sagen om Havregården, og han mener ikke, at man kan være forløbet bekendt overfor børnene.

- Det lyder som om, der har været en utrolig langsommelighed med tilsynet, og jeg kan sådan set ikke forstå, at Undervisningsministeriets tilsyn ikke har reageret på sagen langt tidligere, siger han.

Han kræver nu en redegørelse fra ministeren.

Både Venstre og Dansk Folkeparti vil nu kalde børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i samråd om sagen.

- Ministeren er nødt til at svare Folketinget på, om vores system er godt nok. Ellers risikerer vi, at der er flere børn og unge, vi svigter, fordi myndighederne ikke taler sammen. Det kan vi ikke være tjent med. Vi skal til bunds i den her sag, også selvom Havregården lukker. Det her en principiel historie om det samlede system, siger børne- og undervisningsordfører Ellen Trane Nørby (V).

Udannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) kalder hele sagen for barok, og han mener, at Pernille Rosenkrantz-Theil skylder børnene på Havregården en undskyldning.

- Det nærmer sig det skandaløse, at det er DR, der skal oplyse myndighederne om de her forskellige advarsler, siger han.

Facebook
Twitter