Det går fremad med integrationen i København

Københavnere med ikke-vestlig baggrund klarer sig bedre i dag end for blot et år siden. Politikerne venter dog med at juble.

Der er blandt andet kommet flere unge med anden etnisk baggrund end dansk i uddannelse i København. (Foto: Kasper palsnov © Scanpix)

Flere starter på en uddannelse. Flere er kommet i beskæftigelse. Færre oplever diskrimination. Og folkeskoleeleverne klarer sig bedre til afgangsprøven.

Det er blot nogle af de 25 mål for integrationen i København, som politikerne i København kan sætte hak ud for i de såkaldte integrationsbarometer, der gør status på integrationen hvert år.

Det viser Integrationsbarometeret 2017 fra Københavns Kommune.

På 14 områder går det bedre med integrationen, mens integrationen er gået tilbage på fire områder.

Særligt det, at der kommer flere med anden etnisk baggrund end dansk i arbejde, bliver fremhævet som en sejr af beskæftigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V).

- Kommer man først ud og er en del af arbejdsmarkedet, har man kollegaer, oplever man, at man bidrager til samfundet, er man selv mere værd, og man er en bedre rollemodel for sine børn, siger hun.

Samme glæde finder man hos Jonas Bjørn Jensen, der er politisk ordfører for Socialdemokratiet i Borgerrepræsentationen.

Men det er for tidligt at juble, siger han.

- Samlet set ser det rigtig godt ud og går i den rigtige retning. Men rapporten viser også, at der er nogle opmærksomhedspunkter, som vi skal blive ved med at holde fokus på, siger han.

Det går nemlig tilbage med støtten til demokratiet blandt unge mennesker, ligesom der er kommet lidt flere utrygge boligområder i hovedstaden, viser undersøgelsen.

Kan være udtryk for sneboldeffekt

Forskellen mellem danskernes og de ikke-vestlige københavneres arbejdsløshed var i 2011 hele 10,9 procentpoint. I 2017 var forskellen kun 6,3 procentpoint.

Og netop det, at flere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har et arbejde at stå op til, gavner alle andre aspekter af integrationen, fortæller Torben Møller-Hansen, der er direktør for Foreningen Nydansker.

- Hvis man får et arbejde og møder Danmark på arbejdspladsen mellem klokken 8 og 17, så løfter det samtlige af de måleparametre, vi har, siger han.

Derfor kan de mange gode integrationsresultater i København være udtryk for en sneboldeffekt, der starter med, at flere indvandrere og efterkommere er kommet i arbejde:

- Man kommer til at diskutere opdragelse, parforhold og demokrati i frokostpausen og med sine kollegaer, siger Torben Møller-Hansen.

Integrationsbarometeret bliver præsenteret for politikerne i beskæftigelses- og integrationsudvalget mandag.

Facebook
Twitter