'Diskriminerende ud over alle grænser': Nyt ghettoudspil møder hård kritik

Regeringens ghettoplan vil regulere hverdagen for borgere i udsatte boligområder, men det begrænser rettighederne og nedbryder ikke parallelsamfundet, mener kritiker.

Det er blandt andet på Nørrebro i København, at regeringens udspil til ghettolister skal implementeres (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2018) (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Det er et indgreb i borgernes rettigheder, når regeringen med et udspil til nye lister i ghettoplanen vil regulere hverdagen for borgerne i udsatte boligområder.

Det mener Muhammad Aslam, som er beboerformand i Mjølnerparken.

- Det er andre personer, der bor i et bestemt boligområde, der skal afgøre, hvorvidt mine rettigheder bliver bevaret. Det er diskriminerende ud over alle grænser, siger han.

Reaktionen kommer oven på et udspil fra regeringen om nye lister, som skal regulere beboernes hverdag i udsatte boligområder. Og det betyder, at der kommer til at gælde vidt forskellige regler i samme bydel. Det skriver Jyllands-Posten.

Fremover kommer adressen man bor på til at afgøre, hvilke rettigheder man kan have som borger.

Det sker ved, at regeringen vil udbygge den nuværende ghettoliste, så en liste bliver til fire. Hver liste med forskellige initiativer og krav til beboerne i et område.

Også Eskild Dahl Pedersen, som er tryghedschef hos boligorganisationen Bo-Vita, mener, at det er forkert at regulere beboernes rettigheder.

- Den præmis, man sætter ved at regulere borgernes rettigheder, er forkert. Det er ting som dette, der skal afskrække folk fra at gå ind i særligt udsatte områder.

Nedbrydning af parallelsamfund

Formålet med regeringens ghettoplan er at fremme integrationen og nedbryde parallelsamfund ved at blande befolkningsgrupper, siger Cecilia Lonning Skovgaard, som er beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune.

Men Integration bliver ikke en realitet, hvis borgernes demokratiske rettigheder bliver taget fra dem, mener Muhammad Aslam.

- Hvis man afskaffer de demokratiske rettigheder for borgerne, hvordan vil man så fortælle borgerne, hvad demokrati er? Derfor er det helt modsigende det udspil, regeringen kommer med, siger han.

På trods af den hårde kritik mod forslaget er Cecilia Lonning Skovgaard ikke i tvivl om, at de nye lister vil være med til at nedbryde parallelsamfundet, der hersker i ghettoerne.

- Det fokus der er på, at små børn skal lære dansk og voksne kommer i arbejde, det er det, der gør, at folk bliver en del af det danske samfund og på sigt nedbryder parallelsamfund, siger hun.

Udspil får store konsekvenser

Det nye udspil kommer til at betyde, at folk vil flytte fra nogle af de boligområder, som vil stå på en eller flere af de fire lister. Det mener Eskild Dahl Pedersen.

- Jeg tænker, at der vil være nogle, der flytter. Hvis man for eksempel rigtig gerne vil familiesammenføres, så vælger man at bo et andet sted end i det område, hvor man ikke kan blive det, siger han.

Og Cecilia Lonning Skovgaard anerkender, at listerne kan få konsekvenser for nogle beboere.

- Der vil være nogle familier, hvor man skal overveje, om man kan blive boende eller genhuses et sted, og det kan føles indgribende, siger hun.