Dødsfald undersøges og 300 patienter indkaldes som følge af it-fejl

Sundhedsplatformen: Omfattende it-fejl, som var skyld i fejl i 4100 recepter, kan have haft alvorlige konsekvenser.

303 patienter er blevet indkaldt til undersøgelse, så man kan få vished for, om de har taget skade af fejlmedicinering. (Foto: Lars Helsinghof Bæk © Scanpix)

Døde patienter på grund af de fejldoseringer, som en alvorlig fejl i it-systemet Sundhedsplatformen forårsagede?

Det er

Region
Hovedstaden og Sjælland ifølge
aktindsigter
, som
DR
P4 København har fået, lige nu i gang med at undersøge.

Undersøgelserne kommer efter, at

regionerne
25. oktober rettede en fejl i det udskældte it-system Sundhedsplatformen, som på bare et halvt år havde ført til, at der stod forkerte doseringer på 4103 pilleglas og æsker.

Indtil videre ved

regionerne
, at fem patienter har taget forbigående skade af fejldoseringer, imens 303 patienter skal til undersøgelse, så man kan få vished for, om de har taget skade af fejlmedicinering.

Hos Overlægeforeningen vil man nu have undersøgt hele Sundhedsplatformen for fejl.

- Nu bliver man simpelthen nødt til at sætte turbo på at rette fejlene, sådan at vi kan få tillid til at Sundhedsplatformen understøtter opgaven, vi har i

sundhedsvæsenet
, som er at hjælpe folk og behandle dem, i modsætning til at være til fare for deres sundhed, siger Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen.

Som

DR
tidligere i dag har fortalt, så blev it-fejlen indrapporteret næsten fire måneder før problemet blev løst. Og det langstrakte forløb bliver bare endnu mere problematisk af, at fejlen kan have ført til patienters død. Det siger vicedirektør for patientorganisationen Danske Patienter, Annette Wandel.

- Det gør det endnu mere alvorligt, at man har fejlvurderet, hvordan man skulle reagere på den her fejl, siger hun.

24 dødsfald undersøges

Det er i alt 24

dødsfald
, som
Region
Hovedstaden og Sjælland er i gang med at undersøge.

- Vi beder de enkelte afdelinger vurdere, om den medicin, de har fået, kan have sammenhæng med deres

dødsfald
, forklarer Preben Cramon, der er sundhedsfaglig chef i
Region
Sjælland.

I

Region
Sjælland havde man 15. november undersøgt og frikendt fem af sine otte
dødsfald
, imens
Region
Hovedstaden havde frikendt syv af sine 16
dødsfald
.

Og det beroliger regionsrådsformand i

Region
Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S).

- Vi har undersøgt cirka halvdelen af forløbene, og der er ikke noget, der tyder på, at der kunne være en sammenhæng til, at der har været udskrevet forkerte medicinske labels, siger hun.

Facebook
Twitter