Drenge undskylder afpresning af kirke

Hellig Kors Kirke på Nørrebro har fået besøg af deres afpressere igen. Men denne gang kræver de tre drenge ikke penge - de siger undskyld!

Menighedsrådsformand i Blågård Sogn, Mikkel Gabriel Christoffersen, tilgiver kirkens afpressere.

Ved ni-tiden i morges mødte tre brødbetyngede drenge op ved Hellig Kors Kirke på Nørrebro i København.

Det var de samme teenagedrenge, som i løbet af denne er mødt op to gange ved bagindgangen til kirken, hvor de har krævet, at der skulle falde penge, fordi kirken lå i "deres område".

Men nu har drengene tilsyneladende fortrudt.

- De har henvendt sig personligt her til morgen og har sagt undskyld, og at det blot var ment som en spøg, fortæller meningsrådsformand i kirken, Mikkel Gabriel Christophersen.

Genovervejer politianmeldelse

Hellig Kors Kirke har modtaget undskyldningen og har tilgivet drengene.

- Der er ingen problemer nu, og vi vil lægge det bag os, siger menighedsrådsformanden.

Dog skal menighedsrådet først senere i dag tage stilling til, om kirken skal trække den politianmeldelse tilbage, som blev indgivet tidligere på ugen.

 

Facebook
Twitter