Du lønner ni ud af ti eks-politikere: S vil kigge på folketingspolitikernes eftervederlag

Det skattebetalte eftervederlag er stadig den eneste eller primære indkomst for hver anden afgåede folketingspolitiker.

Artiklen er opdateret med en kommentar fra Flemming Møller Mortensen, der er formand for den socialdemokratiske folketingsgruppe.

Det er snart fem måneder siden, politikerne kunne pille valgplakaterne ned efter en intens valgkamp.

For 61 politikere betød folketingsvalget et farvel til deres plads på Christiansborg og for flere af dem et goddag til en tilværelse som arbejdsløs.

Men det giver ikke nødvendigvis de store økonomiske kvaler for politikerne. 55 af dem modtager nemlig et skattebetalt eftervederlag, som kan være på op til 56.494 kroner hver måned før skat, hvis man ikke har andre indtægter at modregne.

Og det har mindst 23 af politikerne ikke, de modtager nemlig det fulde beløb, imens yderligere seks har eftervederlaget som deres primære indkomst.

Det viser en rundspørge, DR har lavet.

Ifølge reglerne kan eks-politikerne fortsætte med at modtage eftervederlag i op til to år.

Tirsdag meldte Socialdemokratiet og Venstre ud, at blandt andet politikernes pensionsforhold skulle tages op til revision. Og i den forbindelse vil socialdemokratiet også kigge på eftervederlagsordningen. Det siger formand for den socialdemokratiske folketingsgruppe, Flemming Møller Mortensen.

- Eftervederlagene indgår som en del af den politiske drøftelse, fordi Vederlagskommissionen har præciseret eftervederlagene som et område, hvor der ikke er de rigtige balancer, siger han.

Flemming Møller Mortensen fortæller, at de anbefalinger, som Vederlagskommissionen kom med i 2016, skal drøftes.

- Jeg synes ikke, at der er de nødvendige balancer, og det er dem, der skal skabes, siger han.

Både SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti mener også, at revisionen bør omfatte eftervederlagene. Derfor har de fremsat et beslutningsforslag om netop politikernes privilegier, der skal behandles i Folketinget i november.

- Det skal ikke være sådan, at folketingsmedlemmerne er stillet væsentligt bedre end resten af befolkningen, siger gruppeformand Peter Skaarup (DF).

Også i den forrige valgperiode gjorde politikerne god brug af de offentlige kroner.

Her blev der udbetalt 82 procent af de penge, politikerne havde mulighed for at få i eftervederlag.

Arbejdsløs politiker: 'Tabu at have en politisk holdning'

En af de politikere, der får fuldt eftervederlag og altså endnu ikke er i anden beskæftigelse, er May-Britt Kattrup, som indtil valget i juni sad i Folketinget for Liberal Alliance.

- Jeg har brugt en del tid på frivilligt arbejde, på vores hestepension og landbrug og på en del politisk arbejde, siger hun.

Hun har endnu ikke søgt nogle job.

- Det har jeg ikke, fordi jeg ikke er helt afklaret med, hvad jeg vil og skal fremover, forklarer May-Britt Kattrup.

May-Britt Kattrup på talerstolen på Christiansborg, da hun stadig var i Folketinget. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Men har du overvejet at frasige dig dit eftervederlag?

- Nej. Det er en del af den lønpakke, jeg gik ind i, da jeg gik ind i politik. Selvom jeg gerne ville lave det om, er det sådan reglerne er nu, og det har jeg ikke tænkt mig at frasige mig, siger hun.

Også det tidligere Folketingsmedlem for Alternativet Carolina Magdalene Maier lever stadig kun af sit eftervederlag.

Hun har søgt flere job uden at få dem.

- Jeg har oplevet, at det ikke altid er en fordel at have været folketingspolitiker, for man har et politisk parti klistret på ryggen, og mange steder vil de gerne have, at man fremstår politisk neutral, siger hun.

May-Britt Kattrup mener også, det kan være 'et tabu at have en stærk politisk holdning'.

Derfor er der stadig brug for eftervederlaget.

- Det er vigtigt, at man som politiker tør stå frem og sige sine holdninger uden at frygte for ikke at kunne finde et job bagefter, siger hun.

Ekspert: 'Ordningen kan undre'

Selvom politikerne lander et betalt fuldtidsjob, giver eftervederlagsordningen stadig hver enkelt eks-politiker ret til godt 12.000 kroner om måneden, som ikke skal trækkes fra.

Det kan man undre sig over, siger valgforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Hvis man kan gå direkte ud i et andet job, er der ikke nogen grund til at få støtte. Samtidig er der ikke nogen kontrol af, om politikerne er kommet i job, så de kan faktisk have fået et job og stadig hæve deres eftervederlag, siger han.