Efter fængselsdom til sosu-assistent: Region laver retningslinjer for mistanke om overgreb

Region Hovedstadens Psykiatri har lavet retningslinjer for, hvad regionen gør, når der opstår mistanke om, at en patient er blevet krænket.

Psykiatrisk Center Amager. Her foregik det ene af de seksuelle overgreb, som en sosu-assistent forrige år blev kendt skyldig i. (Foto: Dennis Lehmann © Scanpix)

Ledelsen på de psykiatriske centre i Region Hovedstaden har ansvaret for at melde det til politiet, hvis der er mistanke om, at en patient har været udsat for overgreb.

Det slår Region Hovedstadens Psykiatri fast i et sæt nye retningslinjer.

Sidste år kom det frem, at regionens ansatte undlod at gå til politiet, da to patienter i 2013 og 2014 fortalte om seksuelle overgreb begået af en sosu-assistent på to af regionens psykiatriske hospitaler.

Kun fordi en af patienterne selv gik til politiet, blev medarbejderen kendt skyldig og idømt fire måneders fængsel for overgrebene.

For at sikre, at politiet i fremtiden bliver underrettet om strafbare forhold, har regionen nu udarbejdet et sæt retningslinjer, der gør det klart, hvordan man håndterer mistanker om overgreb.

- Vejledningen er udarbejdet i kølvandet af den kritik, der var sidste sommer. Det er ikke, fordi der har været uklarhed om, at det er vores ansvar at anmelde mistanker om strafbare forhold, men det indebærer ofte nogle svære afvejninger, og den her vejledning er en hjælp til vores ledere, siger HR-chef i Region Hovedstadens Psykiatri, Ulla Rasmussen.

Retningslinjer møder opbakning

Både blandt patienter og ansatte i Region Hovedstadens Psykiatri er der opbakning til retningslinjerne. Det er vigtigt, at der bliver sat streg under regionens ansvar for at gå til de rette myndigheder, når patienter giver udtryk for krænkelser, siger Hanne Skou Kadziola, der sidder i landsledelsen hos Landsforeningen af tidligere og nuværende psykiatribrugere.

- Som patient er man i en fuldstændig hjælpeløs situation, og det er urealistisk at tro, at patienten selv kan gå til politiet eller Styrelsen for Patientsikkerhed. Det ansvar ligger hos personalet, siger hun.

Hanne Skou Kadziola efterlyser samtidig, at det ikke kun er ledelsen på de psykiatriske centre, der har ansvar for at reagere på henvendelser om overgreb. Det er i høj grad medarbejderne på gulvet, der skal være vågne, mener hun.

- Jeg savner nogle retningslinjer for, hvordan personalet sørger for, at de ser efter hinanden. Og navnlig når man inviterer vikarer ind, som man slet ikke kender.

I de to sager i Region Hovedstaden, hvor en sosu-assistent er blevet kendt skyldig, var vedkommende hyret ind som vikar igennem regionens eget vikarbureau.

Også hos Dansk Sygeplejeråd ser man positivt på, at der nu er klare linjer for, hvordan man skal reagere på mistanker om krænkelser af patienter. Det er med til at sikre rettighederne for de medarbejderne, der bliver anklaget, siger kredsformand for Dansk Sygeplejeråd i hovedstaden, Mette Sophie Haulrich.

Men hun savner samtidig støtte til de medarbejdere, der oplever at blive anklaget.

- Det er en voldsom anklage, særlig hvis der ikke er hold i det. Vi kunne godt tænke os noget fokus på, hvordan man støtter en medarbejder, der anklages for at have begået en krænkelse; det kunne være i form af psykologhjælp.

I Region Hovedstadens Psykiatri er HR-chef Ulla Rasmussen enig i, at det er vigtigt med hjælp til medarbejdere, der er under mistanke. Og det findes allerede, siger hun.

- Vi lavede en vejledning i 2014 om anklager mod ansatte, og her fremgår det netop, at det er vigtigt at tage hånd om medarbejdere, der oplever en anklage eller en mistanke, og her nævner vi også psykologhjælp, siger hun.

P1-dokumentaren ’Det perfekte offer’ har afdækket de omtalte sager, hvor en tidligere ansat i Region Hovedstadens Psykiatri er blevet kendt skyldig i seksuelle krænkelser.

Facebook
Twitter