Efter tre tragiske dødsfald: Nu får meningitispatienter hurtigere behandling

Patienter med symptomer på meningitis får hurtigere den rigtige diagnose og behandling i Region Hovedstaden.

Værdifulde input fra de pårørende til tre afdøde drenge har nedsat tiden fra ankomst til hospital og til behandlingsstart med én time. ARKIVFOTO (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2017) (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Tre tragiske

dødsfald
har ført til hurtigere behandling af meningitis-patienter i Region Hovedstaden.

I 2016 og 2017 kostede

smitsom
meningitis nemlig tre drenge fra
hovedstadsområdet
livet - blandt andet fordi der gik for lang tid, før de fik behandling.

Blandt andre forældrene til de tre drenge har bidraget til at

nedbringe
behandlingstiden
.

For de ved, hvordan det er at møde sundhedssystemet med et kritisk sygt barn, fortæller Ivar Petersen, far til Hans, som døde af meningitis i 2017.

- Man bliver jo skubbet fra afdeling til afdeling, og man har alle de her overflytninger. Og hver eneste ekspert inden for områderne er sikker på, hvad de laver, og hvad de skal gøre. Men de har faktisk ikke rigtig nogen idé om, hvad der foregik før, og hvad der kommer til at foregå lige efter, siger han.

Derfor har Region Hovedstaden siden arbejdet på at kunne stille hurtigere diagnoser, og det er lykkedes at

nedbringe
tiden fra patientens ankomst til hospitalet til behandlingen starter med en time.

I de fleste tilfælde tager det nu 2,5 time, før behandlingen er i gang, fortæller regionsrådsformand i Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S).

- Der er markant flere, der i dag bliver sat i relevant antibiotisk behandling, end der var tidligere. Og det bliver vi ved med at arbejde med.

- Vi vil selvfølgelig gerne have, at vi også får dem med, hvor der går for lang tid, og det bliver kritisk i forhold til at behandle sygdom, siger hun.

Regionsrådsformanden pointerer, at de pårørendes hjælp til at udvikle hurtigere behandlingstid har være særligt værdifuld. For de kan fortælle om forløbet på en anden måde, end fagfolk kan.

- Vi har set på, om personalet fx lyttede til de oplevelser, de havde omkring at se deres barn være ekstremt sygt og måske give input undervejs. Og så har man mulighed for at få en 'second opionion' lettere, end det har været tidligere. Det har været meget lærerigt, og noget vi tager med videre, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Regionen
har lanceret 10 punkter, der skal gøre det bedre.
DR
har udvalgt fire af de mest markante.

1

Mere viden om meningitis og meningokoksygdom

Der er blevet lavet to e-læringsforløb om meningitis og meningokoksygdom. Det ene handler om børn, det andet om voksne.

Gennem billeder, øvelser og fakta er målet, at flere læger og sygeplejersker får kendskab til sygdommen og symptomerne. Dermed øger man sandsynligheden for, at en succesfuld og rigtig behandling sættes i gang.

Alle nye ansatte på medicinske afdelinger og akutmodtagelsen skal tage kurset.

2

Vigtige svar på prøver

Uafklarede patienter må ikke hjemsendes, før der er kommet svar på

akutte
blodprøver, der er taget for at udelukke
akutte
, livstruende sygdomme.

Derudover er der indkøbt apparater, som kan be- eller afkræfte, om der er tale om influenza eller meningitis, da meningitis og meningokoksygdom, især i starten, kan være svær at skelne fra influenza.

På den måde kan man hurtigt sortere i de patienter, der fortsat skal udredes for andre sygdomme end influenza.

3

Lyt til pårørendes og patienters bekymringer

Selvom

pårørende
og patienter ikke har en sundhedsfaglig uddannelse, så er det ofte dem, der har det bedste overblik over en indlæggelse. Derfor skal deres bekymringer tages alvorlig og i højere grad give anledning til, at man tilkalder en ekstra læge, som kan vurdere situationen.

4

Simulationstræning

Øvelse gør mester - det gælder også på de medicinske afdelinger og i akutmodtagelsen. Derfor skal læger og sygeplejersker træne teamsamarbejde, mere åbenhed og anerkendelse for bekymringer om meningitis og andre sjældne, alvorlige sygdomme.

Facebook
Twitter