Ejerlejligheder bliver presset op i pris af familieoverdragelser

Siden 2012 er antallet af familieoverdragelser firdoblet og endda femdoblet i København.

På få år er antallet af lejligheder, der sælges til familiemedlemmer mangedoblet. (Foto: Mathias Løvgreen © Scanpix)

Boligpriserne i de store byer presses op af en skatteregel, der gør det muligt at sælge boliger inden for familien til langt under markedsprisen.

Når eksempelvis en lejlighed, der er købt som forældrekøb, sælges til barnet, så kan det gøres til 15 procent under den offentlige vurdering af lejligheden.

Unge studerende med velhavende forældre kan altså bo billigt i en forældrekøbt lejlighed, mens de studerer, og derefter overtage den til billige penge, når de er færdige med studierne og har fået et job. Senere kan lejligheden sælges til markedspris med en skattefri gevinst som ved alle andre salg.

Siden 2012 er antallet af familieoverdragelser på landsplan firdoblet fra 569 til 2.272 sidste år. Og i København er tendensen endnu større forholdsmæssigt med en femdobling fra 325 til 1.566.

I praksis fungerer reglen som et skattefrit arveforskud og er en skattemæssig begunstigelse af familier, der i forvejen ligger i toppen af indkomstpyramiden, lyder vurderingen fra den uafhængige centrum-venstre tænketank Cevea.

Går ud over de økonomisk svagtstillede

Og når muligheden for familieoverdragelse tilmed bliver brugt langt mere i dag end for få år siden, så er det også med til at presse priserne på ejerboliger op, forklarer Andreas Hagelund, der er salgschef hos boligkæden Nybolig på Frederiksberg.

- De, som laver forældrekøb, er økonomisk stærkere stillet, så de kan betale mere. Og er efterspørgslen på boliger stor, så presser det prisen op, siger han. Dog uden at kunne sige hvor meget priserne stiger på grund af forældrekøb.

København har tilmed en langt mindre andel ejerboliger end andre byer, og derfor presser det prisen ekstra meget, siger Curt Liliegren, der er direktør for Boligøkonomisk Videncenter.

Derfor ender særligt førstegangskøbere med at måtte se sig om efter andre boligformer.

- De, der bliver skubbet ud, er særligt yngre mennesker uden opsparing, og så er det lavindkomstgrupper som kassedamen i brugsen og buschaufføren. De bliver skubbet ned i mindre ejerboliger på 50 kvadratmeter i stedet for 70; til en dårligere placering i stuen i stedet for på tredje; eller længere væk fra centrum, siger Curt Liliegren.

R: Brug pengene på en bolig i stedet

Prispresset på de små lejligheder kunne mindskes ved at fjerne skattefordelene ved forældrekøb, mener De Radikale. Næstformand i folketingsgruppen Sofie Carsten Nielsen så hellere, at man byggede flere ungdomsboliger.

- Det skal ikke være de rige forældre og deres børn, der skal tjene på, at de kom ind på boligmarkedet, når vi kan bruge pengene på at få flere ungdomsboliger, siger hun.

Partiet har dog ikke flertal for at fjerne skattefordelene ved forældrekøb og familieoverdragelser. Blandt andet mener Venstres skatteordfører Louise Schack Elholm ikke, at man skal ændre reglerne.

- Det er jo stadig forældrene, der har betalt for lejligheden, og børnene, der bare overtager den til en fordelagtig pris. Så det er et udtryk for, at man som forældre har valgt at hjælpe sine børn videre i livet – og det, synes jeg, er positivt, siger hun.

De radikales Sofie Carsten Nielsen er da heller ikke ude efter forældrekøbene som sådan, men skattefordelen kunne hun godt undvære.

- Der er ikke noget galt med, at forældre køber boliger til deres børn. Det gør de, fordi de kan, og fordi deres børn er i bekneb for en bolig. Men det er der altså mange andre, der også er, siger Sofie Carsten Nielsen.

Radikale Venstre vil efter folketingsvalget igen tage idéen op om at sløjfe skattefordelen ved familieoverdragelse og i stedet bruge pengene på ungdomsboliger.

Facebook
Twitter