Ekspert om fund af vikingeborg: Portene har stået i flammer og pilene har suset af sted

Meget tyder på, at det nye fund af en vikingeborg ved Køge har været udsat for krigshandlinger.

Museumsinspektør ved Danmarks Borgcenter Jonas Christensen forventer at der er mange fantastiske fund i vente ved Køge. (Foto: Jacob Frische © dr.kbh)

Der er netop fundet en femte ringborg - efter al sandsynlighed fra vikingetiden. Den er fundet på en mark, der tilhører godset Vallø Stift vest for Køge, skriver Politiken.Og ifølge Anne Christine Larsen, der er overinspektør hos Vikingeborgen Trelleborg er borgen formentlig opført i Harald Blåtands regeringstid.- Den ligger strategisk placeret inde i landskabet ved to vandløb, hvor man let har adgang til et bælt - i det her tilfælde Øresund, så den er formentlig et led i Harald Blåtands oprustning, siger Anne Christine Larsen.

Man kan se, at der er spor af afbrændte porte.Anne Christine Larsen, museumsinspektør ved Danmarks BorgcenterPortene har stået i flammerBåde ifølge to museumsinspektører ved Danmarks Borgcenter og Anne Christine Larsen er der ved det nye fund tegn på krigshandlinger.- Man kan se, at der er spor af afbrændte porte, siger Anne Christine Larsen, som fortæller at det kunne tyde på tegn på krig, der er i stil med de spor der er fundet på Trelleborg ved Slagelse, hvor man også har fundet 19 pile, der er skudt ind i borgen.

Måske flere borgeIfølge Anne Christine Larsen er der mulighed for at historiebøgerne kan blive skrevet om mere end en gang.- Jeg tror ikke vi skal blive overraskede, hvsi vi finder en vikingeborg mere, siger Anne Christine Larsen.  Hun understreger, at der ikke lige nu er planer om at arkæologerne suser ud med pensler og gravemaskiner for at lede.Alligevel er har Anne Christine Larsen et særligt sted i kikkerten.- Hvis man kigger på landskabet, og hvor de andre vikingeborge er placerede, så vil Jelling være en godt bud at kigge på, siger Anne Christine Larsen.  

Facebook
Twitter