Ekspert om parkeringsforslag: En markant flytning af formue fra menneske til kommunekasse

Det er urimeligt at 100-doble beboerlicensen, lyder det fra en bilejer. Til gengæld er det effektivt, siger ekspert.

Det vil ifølge professor Mogens Fosgerau både få folk til at opgive bilen og flytte, hvis beboerlicensen i København hæves til 10.000 kroner årligt. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

En halv time. Hver dag. Så lang tid bruger Søren Mortensen dagligt efter arbejde på at finde et sted at parkere sin bil. Han er næstformand i beboerforeningen Ab Friheden og bor på Amagerbro i København.

Her er det gratis at parkere, men næstformanden er begyndt at ønske, at der blev indført beboerlicens, så ikke alle og enhver kunne snuppe de mest attraktive pladser i nærheden af hans bolig.

Og hvad er så en rimelig pris at betale for sådan en beboerlicens?

Det er alt for kosteligt og i øvrigt urimeligt overfor borgere i København, der jo i forvejen betaler mange penge i afgifter for at have bil og også betaler til parkeringen over skatten.

Søren Mortensen, bilejer og indbygger i Københavns Kommune

I dag betaler 40 procent af københavnerne 100 kroner om året for en beboerlicens, fordi deres køretøj tilhører energiklasse A+, A++, A+++ eller kører på el eller brint.

Det svarer til 27 øre pr. dag og er ifølge teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune Ninna Hedeager Olsen (EL) alt for billigt.

Hun foreslår i stedet, at beløbet 100-dobles, så en licens fremover skal koste 10.000 kroner om året.

Det forslag hjælper imidlertid ikke nogen, mener Søren Mortensen.

- Så kan det jo være lige meget. Det er alt for kosteligt og i øvrigt urimeligt overfor borgere i København, der jo i forvejen betaler mange penge i afgifter for at have bil og også betaler til parkering over skatten.

Knap det halve beløb ville ifølge Søren Mortensen være en acceptabel pris at betale.

Knap hver fjerde bil bruges ikke i hverdagen

Ifølge en COWI-analyse holder op mod hver fjerde bil i flere af Københavns brokvarterer stille fra fredag til mandag. Det er dermed teknik- og miljøborgmesterens mål at indføre ”så stor en prisstigning, at københavnerne vælger bilen fra, fordi det simpelthen fylder for meget i gadebilledet”.

I løbet af de seneste otte måneder er der blevet udstedt 2.827 nye beboerlicenser til borgere i Københavns Kommune, og en ny parkeringsredegørelse spår, at der i fremtiden vil opstå ”store trængselsproblemer” i byen.

At indføre højere parkeringsafgifter er ifølge Søren Mortensen blot symptombehandling.

- Det egentlige problem er, at man ikke har lettere adgang til offentlig transport. Det skulle man hellere tage at se på, siger han.

Delebiler er ikke nødvendigvis et godt alternativ

Er der politisk flertal for at hæve prisen, vil det kunne ses på antallet af biler i København, fastslår Mogens Fosgerau, der er professor ved Københavns Universitet med speciale i transport og urban økonomi.

- Der er ingen tvivl om, at det vil reducere bilejerskabet. Nogle vil holde op med at have bil, mens andre, der ikke kan undvære deres bil, vil flytte væk. Med tiden vil der altså ske en udskiftning af befolkningen og også en ret markant omflytning af formue fra mennesker til kommunekasse, siger han.

Ifølge beregninger fra Teknik- og Miljøforvaltningen vil en prisstigning til 10.000 kroner for en årlig beboerlicens betyde et fald på 6.100 licenser.

Det er ikke oplagt, at delebiler skulle være bedre for trængsel eller miljø. Delebiler trækker også kunder til sig, som måske ellers ikke ville køre i en bil.

Mogens Fosgerau, professor ved Københavns Universitet

I den forstand er prisstigninger et af de mest effektive midler i forhold til at regulere befolkningens trafikale vaner, men man bør grundigt overveje, hvad målet og konsekvenserne er, siger Mogens Fosgerau.

Som alternativ til egen bil, nævner teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen delebiler.

- Der er delebilsordninger og alle mulige andre muligheder for at bruge bil engang imellem, når behovet opstår, siger hun i et interview til Berlingske.

Men argumentet om, at delebiler skulle være bedre for miljøet, holder ifølge professor Mogens Fosgerau ikke vand.

- Det er ikke oplagt, at delebiler skulle være bedre for trængsel eller miljø. Delebiler trækker også kunder til sig, som måske ellers ikke ville køre i en bil. Det er faktisk overhovedet ikke givet, at delebiler er en god ting for at reducere udbredelsen af bilisme, siger han.

Både Socialdemokratiet, Venstre og Konservative meldte i går ud, at de mener, at prisstigningen er en dårlig idé, og at de ikke bakker op om forslaget.

Forslaget skal diskuteres i Teknik- og Miljøudvalget mandag den 7. maj.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på kbh@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.