Jyder har nemmere adgang til svømmehaller og fitnesscentre end borgere i hovedstadsområdet, og nordjyder har flere penge til sig selv end hovedstadsborgere.

Det er nogle af de udsagn, som man hver dag i december har kunnet læse i en julekalender på Twitter.

Bag kalenderen står 31 hovedstadskommuner og Region Hovedstaden, som har samlet sig under navnet Stop Forskelsbehandlingen. Målet med kampagnen er ifølge sammenslutningen at bringe fakta og nuancer ind i debatten om, hvordan man omfordeler kommunale skattekroner - det såkaldte udligningssystem.

Men mange af kalenderens udsagn har intet med udligning at gøre, vurderer to eksperter i kommunaløkonomi.

- Samlet set er der reelt ikke tale om information, men i højere grad om misinformation i den forstand, at det er så selektivt udvalgt, hvad man fremhæver, siger Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Blandt andet er det misvisende, at man fokuserer på, hvor meget borgerne i forskellige dele af landet har til rådighed, efter de faste udgifter er betalt – det såkaldte rådighedsbeløb. Udligningssystemet omfordeler nemlig kun penge mellem kommunekasser, for at kommunerne kan give en nogenlunde ensartet service til deres borgere, og det har ikke noget at gøre med, hvor mange penge borgerne selv har, forklarer Kurt Houlberg.

Steen Christiansen, borgmester i Albertslund (S) og talsmand for alliancen af hovedstadsborgmestre, er dog ikke enig.

- Det har rigtig meget med udligning at gøre. Det er jo her, vi skaber den værdi, som virksomhederne får, og det er her, vi får vores skatteindtægter, som indgår i den samlede udligning, siger han.

Afsporer debatten

Udligningsdebatten er blevet højaktuel, efter regeringen har varslet, at der kommer et udspil til en reform af systemet i starten af det nye år.

Et system, der er lige så mange holdninger til, som der er borgmestre i Danmark.

Men det er problematisk for både borgere og politikere, at de forskellige parter kun præsenterer uddrag af sandheden i deres formidling, mener professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh.

- Man blander oplysninger ind, som ikke har noget med udligning at gøre, og man bruger på den måde ressourcer på at afspore debatten og skabe mere støj end oplysning, siger han.

Systematisk og professionelt

Meningen med udligningssystemet er, at der ikke må være alt for store forskelle på, hvor god hjemmeplejen er, eller hvor mange pædagoger der er råd til i den lokale børnehave, uanset hvor i landet man bor.

Men ifølge hovedstadsborgmestrene bliver der omfordelt for mange penge fra hovedstadskommunerne til resten af landet, og "man går i virkeligheden bare ind i en kamp, som andre har startet", siger talsmand Steen Christiansen.

- Vi er nødt til at tage kampen op mod de kommuner primært vest for Storebælt, som længe har kritiseret udligningsordningen, hvis vi skal sikre, at hovedstadskommunerne ikke bliver kørt over i en kommende reform, siger Albertslund-borgmester Steen Christiansen.

Borgmester i Randers Torben Hansen (S) er talsmand for alliancen af kommuner i resten af landet, Bedre balance, og han mener ikke, man har startet nogen kamp.

- Vi har bare gjort opmærksom på de urimeligheder, der er i systemet, fordi vi vil have det ændret, siger han.

Eksperterne understreger, at hovedstadsborgmestrene ikke er ene om at skabe støj og forvirring i debaten om den kommunale omfordeling.

- De andre, der prøver at påvirke udligningsdebatten, er også meget selektive i deres fakta. Men i mine øjne er det her en mere systematisk og professionelt iscenesat misinformation, end hvad jeg før har set, siger Kurt Houlberg fra VIVE.