Elever laver valgmateriale til deres egen generation: Skal få flere ned at stemme

Der er længere mellem førstegangsvælgerne end mellem vælgerne i den øvrige befolkning.

Elever på Frederiksværk Gymnasium er gået sammen med Halsnæs Kommune om en kampagne og konkurrence, som skal få unge til at stemme ved de kommende to valg. (Foto: Oliver Breum © (c) DR)

Stemmeprocenten blandt unge førstegangsvælgere ved Folketingsvalget i 2015 lå på 78,7 procent. Til sammenligning var den samlede stemmeprocent 85,9 procent.

Med andre ord er det ikke alle førstegangsvælgere, der bruger deres nye ret og sætter kryds for første gang.

Og at så mange unge bliver hjemme, undrer ikke Kasper Møller Hansen, der er valgforsker og professor i Statskundskab på Københavns Universitet.

- Der sker så meget i de unges liv. De flytter hjemmefra, de skal have nye venner og ny omgangskreds, så fokus er et andet sted end på det demokratiske kryds, siger han.

Et af de steder, hvor man forsøger at få flere unge til at stemme, er i Halsnæs Kommune, hvor valgdeltagelsen for førstegangsvælgerne ved Folketingsvalget i 2015 lå lige under landsgennemsnittet.

- Det er vigtigt, at så mange borgere som muligt deltager i et levende demokrati, siger kommunikationskonsulent i Halsnæs Kommune Pernille Kuszcz Kristensen og tilføjer:

- Når unge får grundlagt nogle gode stemmevaner tidligt i livet, holder de vaner ved, så de bliver ved med at stemme.

Halsnæs kommune har derfor sat gang i projekt X-factor (kryds-factor, red.), hvor de i samarbejde med Frederiksværk Gymnasium har fået elever til at udarbejde valgmateriale, som skal øge de unge vælgeres interesse for valget, forklarer Pernille Kuszcz Kristensen.

- De unge er eksperter i, hvad der rører sig i deres liv. De ved, hvordan man når ud til andre unge, og så ved de, hvad der fungerer og især, hvad der ikke fungerer, siger hun.

Projekt X-factor

Projektet på Frederiksværk Gymnasium har i de seneste uger gået ud på, at eleverne har udviklet valgmateriale, der udelukkende skal henvende sig til dem selv - førstegangsvælgerne.

Samtidig har samfundsfagsundervisningen drejet sig om valg, og hvordan eleverne får flere af de unge førstegangsvælgere i Halsnæs til at stemme.

Det forklarer Inge Boesen, samfundsfagslærer på Frederiksværk Gymnasium.

- Det er en del af gymnasiebekendtgørelsen, at man skal gøre eleverne demokratisk aktive. Det er mit ansvar, at de har et vidensniveau, der gør dem i stand til at stemme, og foklare dem om konsekvensen, hvis de ikke stemmer, siger hun.

En af eleverne er Anna Terp. Hendes og makkerens valgmateriale går under overskriften 'Hey du, skal gamle mennesker virkelig bestemme din fremtid?'.

Anna Terp og makkeren Ulriks planche, som de præsenterede som deres bud på en måde, hvor man kan få flere unge til at stemme. (Foto: Oliver Breum © (c) DR)

- Overskriften skal fange læseren. Og så er der et verdenskort i midten for at symbolisere den demografiske udfordring, forklarer Anna.

For hende er det vigtigt, at unge går ned og stemmer.

- Gennem interviews med unge fandt vi ud af, at mange unge har svært ved at identificere sig med politikerne. Men vi er priviligerede i Danmark: Vi kan og har lov til at stemme. Som vi skriver på vores planche, så er der faktisk folk i verden, som dør (i kampen, red.) for at få lov til at stemme, siger hun.

Lav valgdeltagelse er ikke så mærkelig

Selvom plancher og kampagner, som dem Halsnæs Kommune og Frederikværk gymnasium har igangsat, er en god idé, så vil det stadig være svært at fange den unge vælgerskare, vurderer valgforsker Kasper Møller Hansen.

Gruppen af unge kan nemlig være meget svære at fange, da de er vidt forskellige steder i deres liv. Men selvom de unge førstegangsvælgere har travlt med meget andet, er det vigtigt, at de sætter deres kryds, påpeger han.

- Hvis ikke de unge stemmer, så bestemmer de ældre på deres vegne.

- Så får vi mere diskussion om pension, ældrepleje og plejehjem i stedet for en ung diskussion, som måske er mere fokuseret på klimaet, siger Kasper Møller Hansen.

Facebook
Twitter