'Et lille plaster på et stort blødende sår': Studerende og rektorer savner langt mere coronahjælp

Finansieringen er ikke fulgt med idéerne til bedre trivsel på de videregående uddannelser, lyder kritikken.

Der er langt til undervisningssituationer som denne, hvor de studerende sidder side om side til forelæsning. Det påvirker de studerendes trivsel. (Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen © Scanpix)

Mindfulness, trivselsambassadører og morgenmeditation.

Sådan lyder nogle af forslagene fra det idékatalog, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har lanceret for at forbedre trivslen for de studerende på de videregående uddannelser.

Men det er langt fra tilstrækkeligt - og slet ikke finansieret.

Sådan lyder kritikken fra flere studenterorganisationer samt rektorer fra nogle af landets største uddannelsessteder.

- På mange måder er det som at tage et plaster og sætte på et stort blødende sår. For det er ikke godt nok, og der er brug for, at vi gør mere for trivslen på baggrund af de store problemer, vi oplever, siger Kevin Olesen, der er forperson for studenterrådet på Københavns Universitet.

Ditte Mundeling Samuelsen, der er forperson for studenterrådet på Københavns Professionshøjskole, bakker op.

- Jeg synes, det er en lille smule paradoksalt, at der kommer den ene undersøgelse efter den anden, som viser, at de føler sig ensomme og ikke en del af et fællesskab, men der bliver ikke sendt flere ressourcer afsted.

På Københavns Professionshøjskole punger universitetet ud for at forsøge at øge trivslen blandt de studerende, forklarer rektor Stefan Herman.

Det samme gør de på Københavns Universitet.

- Vi fik jo et idékatalog fra ministeriet, om hvad man kunne gøre. Det var vi glade for, men der fulgte ikke nogen økonomi med, siger Bente Stallknecht, der er prorektor på universitetet.

Studerende: Lav små læsegrupper

En af de studerende, som i øjeblikket må nøjes med hjemmets fire vægge, når hun skal læse op på studiet eller se forelæsninger gennem sin computer, er Julie Skaaning.

Hun er 21 år og studerer psykologi, pædagogik og uddannelsesstudier på RUC.

(Foto: (privatfoto) © (c) DR)

- Det der med at sidde alene derhjemme, det skaber klart en ensomhed. Det er lang tid siden, jeg har oplevet fællesskabet på RUC. Det savner jeg rigtig meget, siger hun.

Hendes eget forslag til, hvad universitetet eller ministeriet kunne gøre, er at administrere nogle små læsegrupper til de studerende.

- Så kan man blive taget i hånden, og man kan forhåbentlig både føles sig tryg, men også en del af et fællesskab.

DR har tidligere i år afdækket, hvordan det især er netop ensomhed, men også stress, som de studerende rammes af under nedlukningen af universiteterne.

I samme periode kom Uddannelses- og Forskningsministeriet med idékataloget med forslag til initiativer, som uddannelsesinstitutionerne kan iværksætte.

Fredag landede regeringen en aftale sammen med resten af Folketingets partier, der giver 100 millioner kroner til at komme det faglige efterslæb til livs på flere uddannelser.

I foråret vil man så kigge mere på, hvordan man kommer mistrivslen til livs, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

- Det er en svær tid at være studerende i, og fra politisk hold kommer vi også til at se på, om vi kan gøre mere, siger hun.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk