Færre klassekammerater: Kommuner sætter elevtal ned i folkeskolen

Der skal være mere tid til den enkelte elev, lyder det fra flere kommuner omkring hovedstaden.

I hovedstadsområdet er det blandt andre kommunerne Helsingør, Dragør, Glostrup og Solrød, som har sat elevtallet i deres folkeskoleklasser længere ned, end de 28 elever folkeskoleloven har sat som grænse. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

Når de nye folkeskoleelever i hovedstadsområdet trækker stolen ud efter sommerferien, er der forskel på, hvor mange de kan komme til at dele klasselokale med.

Ifølge folkeskoleloven må elevtallet i grundskolens klasser ved skoleårets begyndelse ikke overskride 28 elever.

Men i de fire hovedstadskommuner Helsingør, Solrød, Glostrup og Dragør har de sat elevgrænsen længere ned, viser en rundspørge, som DR P4 København har lavet blandt 33 kommuner, hvoraf 20 har svaret.

I Helsingør ønsker man mere tid til den enkelte elev, siger Gitte Kondrup, der er socialdemokratisk formand for børne- og uddannelsesudvalget i kommunen.

- Med de krav, der er i dag, er der en klar forventning om, at vi tager hensyn til den enkelte elevs indlæring, og det bliver der mere tid til nu, siger hun.

I Helsingør Kommune har de derfor sat elevtallet ned til 24 elever per klasse ved skoleårets begyndelse, og det gør både en forskel for lærer og elever, siger Gitte Kondrup.

- Hvis du skal tage stilling til 28 eller måske 30 elever, så har du jo mindre tid til den enkelte elev, end hvis du har 24 i klassen, så giver det lidt mere tid til at tage de individuelle hensyn.

Det er dog ikke alle kommuner, hvor grænsen for elever er rykket ned.

I Rudersdal følger de folkeskoleloven for at få flest mulige ressourcer til hver klasse, siger Daniel E. Hansen fra Venstre, der er formand for børne- og skoleudvalget.

- Skolerne tilføres ressourcer per elev. Derfor vil et højere elevtal i den enkelte klasse også giver flere personaleressourcer til den pågældende klasse, som giver mulighed for holddannelse og undervisningsdifferentiering, siger han.

Selvom klassestørrelsen på 28 elever kan lyde højt, går det ikke ud over eleverne, mener Daniel E. Hansen.

- Vi har mulighed for at skabe en god undervisning med en kvalitet, så eleverne får en bedre undervisning ud af det, siger han.

Ekspert: Færre elever giver bedre dialog

Det er blandt andet tiden til den enkelte elev, kommunerne har fokus på, når det kommer til klassestørrelser.

Og netop antallet af klassekammerater kan have en positiv effekt både fagligt og socialt, siger Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved VIA University College og ekspert i folkeskolen.

- Man kan ikke pege på et ideelt antal af elever i en klasse, men man kan sige, at en klasse kan blive for stor, og presset på læreren kan blive for stort, siger han.

Selvom kommunerne kun sætter grænsen for elevantallet ned med få elever per klasse, har det en betydning for eleverne, siger Andreas Rasch-Christensen.

- Noget af det, som har størst betydning for elevernes udvikling, er dialogen med læreren, og den bliver nemmere med færre elever. Derfor kan det sagtens have en betydning at sætte klassestørrelsen ned med to, tre eller fire elever, siger han.

Danske Skoleelever: 20-22 elever er optimalt

Selvom der ifølge Andreas Rasch-Christensen ikke er et ideelt antal elever i en klasse, er man hos organisationen Danske Skoleelever glad for, at nogle kommuner har sænket elevgrænsen, siger næstformand Nik Vistisen.

- Der vil være færre elever for læreren at holde styr på, hvilket forhåbentligt vil give mere ro i klassen og mere tid til den enkelte elev, så alle får den optimale læring, siger han.

Ifølge Nik Vistisen vil det være bedst med 20-22 elever i hver klasse. Der skal nemlig stadig være nok forskellige klassekammerater, påpeger han.

- Hvis antallet af elever kommer for langt ned, kan det blive indelukket, og eleverne vil have de samme sparringspartnere gennem mange år, siger han.

Facebook
Twitter