Farvel til festivalerne i 2020: 'Det hele stod stille i et halvt minut. Et års arbejde stoppede lige der'

Roskilde Festival må droppe festival nummer 50, mens Vig Festival aflyser 25-års jubilæum.

Danskerne må have en sommer uden festivaler. (Foto: Grafik: Mathias Jacobsen)

Forbuddet
mod de store forsamlinger fastholdes til og med august. Sådan lød budskabet fra Statsminister Mette Frederiksen på et
pressemøde
mandag aften.

0:00

Det betyder også, at danskerne skal gå en sommer i møde uden fadøl, tætte teltovernatninger og musik på støvede marker.

1

Roskilde Festival: 27. juni til 4. juli.

Der bliver ingen Jada, der åbner Orange Scene i år, efter festivalen nu er aflyst af myndighederne på grund af corona. (Foto: Thomas Rousing © photography@thomasrousing.dk)

Nordens
største festival skulle til sommer fejre festival nummer 50 med navne som Taylor Swift og Kendrick Lamar.

Men sammen med landets andre festivaler er sommerens store musikoplevelser aflyst.

- Så kom beskeden. Det er en tom følelse, men vi vidste, at det var den vej, det ville gå, selvom vi havde håbet, at det ikke blev sådan, siger Christina Bilde, der er talskvinde for Roskilde Festival.

Forud for statsministerens

pressemøde
mandag oplyste Roskilde Festival, at festivalens skæbne udelukkende afhang af myndighedernes udmelding.

- Det har været meget vigtigt for os at følge

myndighederne
og følge med i udviklingen. Beslutningen om, hvilke
tiltag
der skal laves for at mindske spredningen af coronavirus, kan ikke ligge hos os. Den må ligge hos dem, der har forstand på det, og det er
myndighederne
, siger Christina Bilde.

Hvad er det for nogle konsekvenser, som festivalen nu ser ind i?

- Det har meget omfattende konsekvenser, som rækker langt ud over os. Vi er en by med foreninger, virksomheder, leverandører, partnere og aktører, som er med til at skabe Roskilde Festival. Især en del af de frivillige foreninger har en stor del af deres indtjening på festivalen, siger Christina Bilde

Ringer man bare til Taylor Swift og siger, at det er ærgerligt, at det ikke bliver til noget alligevel, og der kommer ikke nogen penge?

- Nej, man ringer ikke bare. Den situation, vi står i, er en global krise, og vi skal på tværs af hele

branchen
have nogle ordentlige samtaler, om hvordan vi kommer videre herfra. Den skal vi nu have både med kunstnere og foreninger, så vi igen kan lave koncerter for enden af corona-tunnellen, siger Christina Bilde.

2

Vig Festival: 9. til 11. juli.

Unge stod klar til Christopher på Vig Festival sidste år. (Foto: Martin Fält © dr)

Festivalen i Odsherred skulle i år fejre 25-års

jubilæum
, men fejringen må
udskydes
til næste år, fortæller Ole Larsen, der er formand for Vig Festival.

Han er i mindre chok over udmeldingen i går.

- Jeg tror faktisk ikke, at jeg tænkte. Det hele stod stille i et halvt minut. Man følte sig tom. Det var et års arbejde, der lige stoppede der, siger Ole Larsen.

Festivalen har de seneste uger arbejdet på, at en aflysning kunne blive et scenarie.

- Vi skal i bestyrelsen nu have en snak om økonomien, og hvordan vi får lavet en festival i 2021. Det handler nu om, hvordan vi kommer derover. Vi er en non-profit festival som så mange andre, der donerer overskuddet, når festivalen er ovre, siger Ole Larsen.

3

Wonderfestiwall: 13. til 16. august.

Billeder af Mangera, der spillede på Wonderfestiwall sidste år.

I sidste uge modtog bornholmerne besked om, at de ikke vil kunne afholde Folkemødet i Allinge i år. Nu gælder det også musikfestivalen Wonderfestiwall ved Hammershus.

Arrangørerne havde ellers håbet til det sidste, at festivalen i august kunne afholdes. Men nu er lydstikket rykket ud af højtaleren.

- Vi havde en forventning om, at det festivalen sagtens kunne afholdes, og vi har brugt langt tid på at planlægge det, siger medarrangør Daniel Mühlendorf og tilføjer:

- Det er godt, at det er regeringen, der går ind og forbyder det. Det ville få nogle juridiske konsekvenser, hvis vi selv skulle aflyse. Det har stor betydning for os.

Festivalen har tidligere foregået i september, men en mulig rykning af musikfestivalen i år er urealistisk, mener medarrangøren, der sender sine tanker til festivalens frivillige og samarbejdspartnere.

- Der, hvor det gør mest ondt, er hos vores samarbejdspartnere. Vi har mange foreninger fra hele øen, som i forvejen er ramt, siger Daniel Mühlendorf.

4

Tønder Festival: 27. til 30. august.

Tønder Festival har tidligere fået royal besøg. Her ses prinsesse Marie besøge festivalen i 2010. (Foto: Claus Fisker © Scanpix)

Den sønderjyske festival havde på alle måder håbet på, at situationen var normaliseret til august, og at Tønder Festival kunne afvikles efter planen.

- Det var en rigtig trist besked at få i aftes. Det var helt surrealistisk at få den udmelding fra statsministeren, siger direktør for Tønder Festival Kirstine Uhrbrand og tilføjer:

- Da festivalen først ligger sidst i august, havde vi håbet, situationen ville være normaliseret til den tid, så vi kunne afvikle festivalen. På den anden side har vi også forståelse for beslutningen.

Arrangørerne bag festivalen går nu i gang med at undersøge, hvad det vil betyde for Tønder Festival, og hvordan der kan blive en festival i 2021 i stedet. Derudover afventer festivalen udmeldinger fra

myndighederne
om hjælpepakker til de berørte festivaler.

5

Jelling Festival: 28. til 31. maj.

Der er ingen sød musik og øl på plænen til Jelling Festival i år. (Foto: Claus Fisker © Scanpix)

Frem til i aftes talte et

digitalt
ur på Jelling Musikfestivals hjemmeside ned til festivalstart.

Festivalen har i den seneste periode ventet på en melding fra

myndighederne
, om festivalen kunne afholdes. Den kom så i aftes, og nu er hjemmesiden stort set tømt for indhold.

Aflysningen ærgrer lederen af Jelling Festival Lars Charlie Mortensen. Han er dog glad for, at der endelig kom en klar melding fra

myndighederne
.

- Det kommer da til at koste os alle sammen, det er der ingen tvivl om, men jeg kan også mærke en velvillighed fra statens side. Vi skal jo hjælpe hinanden alle sammen, og vi er alle i samme båd. Vi må komme så sikkert i land som muligt alle sammen, siger han.

6

Samsø Festival: 15. til 18. juli.

På Samsø bliver der ingen nøgenløb til festivalen i år, som nu også er aflyst. (Foto: Martin FŠlt © dr)

På Samsø er arrangørerne stillet over for en lang række af usikkerheder, efter øens traditionelle

musikfestival
.

En del spørgsmål rejser sig hos for formanden for Samsø Festival Ejnar Mortensen efter aflysningen af festivalen.

- Hvad gør vi over for vores publikummer? Vil de udsætte billetten til næste år, eller vil de have penge tilbage? Vi har en masse medhjælpere, som har brugt en masse timer, og hvordan forholder vi os til

leverandørerne
og eventuelle krav?, spørger han.

Derudover er festivalen vigtig for hele øen, fortæller Ejnar Mortensen. De seneste tre år har festivalen uddelt over tre millioner kroner til foreninger på øen.

- Festivalen generer store omsætninger, to færgeruter og har stor betydning for sommerhusudlejning, campingpladser og hoteller, siger han.