Flere stærkt overvægtige fedmeopereres: Peter slap af med overflødige kilo og sukkersyge

På fire år er antallet af fedmeoperationer steget med mere end 80 procent.

Ved hjælp af en Gastric sleeve operation lykkedes det Peter Andersen at blive 'normalvægtig' og slippe af med blandt andet sukkersyge. (© dr)

Igennem hele sit liv har Peter Andersen fra Rudersdal kæmpet med overvægt. Og med de mange ekstra kilo fulgte også en lang række følgesygdomme som sukkersyge, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og søvnapnø.

- Før jeg fik operationen, var jeg i god kageform. Jeg var oppe og veje omkring 145 kilo, siger han.

I 2014 fik han foretaget en Gastric sleeve operation, hvor en stor del af mavesækken fjernes for at mindske sultfølelsen. Udover at opnå en vægt som normalvægtig på tre måneder slap han også af med de fysiske gener.

- Alt, hvad jeg havde af medicin og soveapparater, var væk, siger han og husker særligt en episode, der blev en øjenåbner for den ændring, operationen havde fået for hans liv.

- Jeg skulle besøge min datter og svigersøn, som boede på fjerde sal. Tidligere tænkte jeg meget over, hvordan jeg nu skulle komme op ad alle de trapper, og hvor hårdt og tungt det var. Men i situationen var det egentlig først, da jeg var havnet på fjerde sal – uden at være forpustet eller noget – at det gik op for mig, at jeg havde klaret det uden at have nogen som helst problemer med det, siger han.

Flere får ligesom Peter Andersen foretaget en fedmeoperation. Fra 2015 til 2018 steg antallet af den type indgreb med omkring 80 procent fra 635 til 1.160. Det viser en opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen.

Efter kraftigt dyk: Flere fedmeopereres igen

Stigningen hænger ifølge overlæge og professor ved Aarhus Universitetshospital Bjørn Richelsen sammen med, at vi har fået et mere balanceret syn på fedmekirurgi, efter at der i flere år har været stort fokus på de negative komplikationer.

- Nu er det sådan en veletableret behandling, hvor man både balanceret ser på de positive og negative effekter på en mere fornuftig måde. Det har medført, at borgerne igen er begyndt at tro på, at det er en rimelig god behandling, og de praktiserende læger er begyndt at henvise igen, siger han.

En stramning af reglerne i 2011 betød, at antallet af fedmeoperationer faldt drastisk. På Danmarks største privathospital, Aleris-Hamlet, har professor og overlæge Peter Funch-Jensen også et klart bud på, hvorfor flere nu lægger sig på operationsbordet for at slippe af med de mange ekstra kilo.

- Jeg tror, det hænger sammen med, at tallet var blevet for lavt. I virkeligheden er vores vurdering, at der er behov for godt 4.000 operationer på årligt plan, siger han.

På Sjælland står Hvidovre Hospital for størstedelen af fedmeoperationerne i det offentlige.

Her forklarer afdelingslæge på hospitalets afdeling for hormonsygdomme Carsten Dirksen, at operationerne i øjeblikket er langt den bedste mulighed, man har.

- De alternativer, der er i kommunerne, og som de praktiserende læger har adgang til, kan ikke nær det samme som operationerne. Og det er derfor, de er relevante, siger han.

Selvom en fedmeoperation ikke er svaret for alle, glæder landsformand i Adipositasforeningen, landsforeningen for overvægtige, Per Nielsen sig over, at der findes en metode, som kan hjælpe.

- Operationerne er det, vi lige nu ved har den største effekt både i forhold til vægttab og i forhold til at nedbringe sygelighed og dødelighed, siger han.

Skatteydere betaler for en del fedmeoperationer

Mens en del svært overvægtige betaler af egen lomme for en fedmeoperation, så får andre regningen betalt af det offentlige.

Og det kan faktisk være en fornuftig forretning set fra et samfundsmæssigt perspektiv, vurderer afdelingslæge Carsten Dirksen.

- Der ligger en masse omkostninger på den lidt længere bane, som vi kan forhindre ved operationen, selvom den i sig selv koster noget, siger han.

Peter Andersen er en af dem, der har fået sin operation betalt af det offentlige. En regning, der lyder på omkring 60.000 kroner.

Og han mener faktisk, at det har sparet samfundet for en del udgifter.

- Jeg vil tro, at jeg har kostet samfundet et sted mellem 20.000 og 40.000 i sundhedsydelser om året, så det har jo hurtigt tjent sig hjem for samfundet, siger han.

Facebook
Twitter