Et stigende antal vælgere undlader helt at sætte kryds, selvom de bevæger sig ind bag stemmeboksens forhæng med stemmesedlen i hånden.
Ved seneste valg udgjorde blanke og ugyldige stemmer ca. 1 procent, mens de for 40 år siden udgjorde en halv procent.
Samlet set kunne de valgtilforordnede stable cirka 34.000 ugyldige stemmer sammen, hvoraf omtrent 23.000 var ugyldige, fordi de havde andre fejl end det udeladte kryds.
Blanke stemmer var nazi-protest
Kun én gang tidligere har der været afgivet flere blanke stemmer end ved sidste valg, men forklaringen hænger sammen med den tid, hvor valget var udskrevet.
- Det var under 2. verdenskrig, hvor vælgerne protesterede mod den tyske besættelse, siger Roger Buch, valgforsker ved Danmarks Medie og Journalisthøjskole, der dog også kalder nutidens blanke stemmer for en protest.
- Mange gør det for at sende et signal til politikerne om, at de er utilfredse med valgmulighederne, at alt er lige dårligt, og at der ikke er nogen af dem, der er værd at stemme på, siger han.
Høj valgdeltagelse trods alt
Der vil sikkert være mange blanke stemmesedler i papirbunkerne også på torsdag. Valgdeltagelsen vil alligevel være høj, fordi danskerne mener, at det er en borgerpligt at stemme:
- Danmark har en høj stemmeprocent internationalt set. Vi har en norm om, at det er en borgerpligt at stemme. De, der stemmer blankt, vil blot ytre sig om deres utilfredshed, siger Roger Buch.
Ved folketingsvalget i 2011 valgte 87,7 procent af den danske vælgerbefolkning at aflevere en stemmeseddel - med eller uden kryds. Det højeste valgdeltagelse oplevede vi i øvrigt også under besættelsen, hvor stemmeprocenten nåede helt op på 89,5 procent.