Christine Dyrsting blev mor til datteren Sigrid for fem uger siden. Hun gik to uger over sin terminsdato og skulle derfor have været sat i gang. Men det skete ikke.

- Vi ringer ind til Hvidovre Hospital og får at vide, at de har så travlt, at der ikke er udsigt til, at de kan lave nogle igangsættelser den dag, siger hun.

Dagen efter var Christines Dyrstings graviditet gået ind i uge 42, hvor risikoen for komplikationer under fødslen og for barnets helbred ifølge sundhedsmyndigherne stiger.

Men da hun sammen med sin mand ringede til fødegangen for at høre, hvornår de kunne få hjælp, var travlheden fortsat for stor.

- Der begyndte vi at blive nervøse. At sidde der og få at vide af både jordemoderen og fødselslægen, at det (igangsættelsen, red.) ikke kommer til at ske, det var bare rigtig hårdt, fordi de jo selv sagde, at de godt vidste, at fødslen ifølge retningslinjerne burde være sat i gang, siger Christine Dyrsting.

DR har gennemgået Christine Dyrstings journal.

I journalen fremgår det seks steder, at der er så travlt, at jordemødrene ikke kunne sætte fødslen i gang med en såkaldt hindesprængning, forkortet 'HSP' i journalen.

I journaluddraget herunder kan du læse, hvordan jordemødrene beskriver travlheden omkring Christine Dyrstings fødsel.

'Rød zone': Eksplosion i travlhed

Christine Dyrstings personlige oplevelse er udtryk for et generelt problem.

DR har fået aktindsigt i et dataudtræk fra et internt prioriteringsværktøj i Region Hovedstaden.

Tallene viser, at fødegangene på både Herlev Hospital, Rigshospitalet og Hvidovre Hospital oplevede den højeste grad af travlhed i 2021 i august måned.

På de tre hospitaler udtrykker man travlhed i zoner fra grøn til rød. Ved rød zone er der så travlt, at man for eksempel kan være nødt til at udskyde planlagte kontroller eller vente med at hjælpe kvinden med at få etableret amningen.

Endnu et eksempel fra Christine Dyrstings journal om travlhed på fødegangen.

Værst så det ud på fødeafdelingen på Herlev Hospital, der var i rød zone 56 procent af tiden i august.

På Hvidovre Hospital var samme tal 34 procent, og på Rigshospitalet var det 17 procent.

I 2020 kunne DR fortælle, at den den højeste grad af travlhed, der blev målt i regionen, var 24 procent.

Efterfølgende har politikerne i Region Hovedstaden afsat 24 millioner i 2021 og 36 millioner kroner i 2022 til at nedbringe travlheden og styrke fødselsområdet.

Men trods en stor pose penge og politisk vilje er det gået den modsatte vej.

Jordemødre vender fødegangen ryggen

Ifølge Region Hovedstaden skyldes den ekstreme travlhed henover sommeren, at der har været ekstraordinært mange fødsler, samtidig med at de fire fødeafdelinger i hovedstadsområdet lige nu har rekordmange ledige stillinger.

Stigningen i de ledige stillinger skyldes ifølge regionen, at mange jordemødre lige nu nægter at tage arbejde på fødegangene, før de får mere i løn.

Det ærgrer Anne Jastrup Okkels, formand for den regionale styregruppe for rekruttering og fastholdelse af jordemødre i Region Hovedstaden og direktør på Herlev Hospital.

- Det er for os rigtigt ærgerligt, at de unge, der har været så dygtige, at de er kommet ind på jordemoderstudiet foran rigtig mange andre ansøgere, ikke har lyst til at komme ud og bruge deres uddannelser. Vi kan kun opfordre til, at de kommer ud og får sat deres gode kompetencer i spil.

- Synes du, de har et ansvar for at gøre det?

- Jeg synes ihvertfald, de har et ansvar overfor sig selv, fordi de har brugt mange år på en specialiseret uddannelse, som samfundet har brug for. Vi kan jo ikke tvinge folk til at tage et job, de ikke ønsker sig, men vi kan konstatere, at vi står i en helt anderledes situation end tidligere, siger Anne Jastrup Okkels.

Foreningen‘Jordemødre for Ligeløn’ tog tidligere på året initiativ til en erklæring, hvor omkring 1.100 jordemødre og jordemoderstuderende skrev under på, at de ikke ville tage job på fødegangene, før de får mere i løn.

Emma Bonde, der er jordemoder og en del af ‘Jordemødre for Ligeløn’, mener, at erklæringen er et nødvendigt skridt for at sikre et langvarigt løft af fødegangene - også selvom det lige nu forværrer situationen på fødegangene.

- Vi synes ikke, at vi skal have dårlig samvittighed over, at de fødende oplever pressede fødegange, og de jordemødre, der er tilbage, arbejder hårdere. Det er helt klart synd for dem, men vi er også gidsler i det her, og det glemmes, når man appellerer til, at vi tager arbejde uafhængigt af vilkår eller løn, siger Emma Bonde.

Har I ikke et moralsk ansvar for nu også at stille jer til rådighed og tage de her ansættelser, så travlheden kan falde?

- Vi oplever, at når man spørger til vores moralske ansvar, så spørger man, fordi vi er et kvindedomineret fag, og fordi det er omsorg, vi yder. Vi har ikke et moralsk ansvar for at arbejde for enhver pris, siger Emma Bonde.

Frygter kollaps af fødeafdeling

Mens der er gravet en grøft mellem 'Jordemødre for Ligeløn' og Region Hovedstaden, fortsætter kvinder i hovedstaden med at føde på hospitaler, hvor travlheden lige nu er rekordstor.

Og lykkes man ikke med at få stoppet jordemødrenes flugt fra fødegangen meget snart, så kan det få alvorlige konsekvenser, frygter Jordemoderforeningens kredsformand i hovedstaden, Sus Hartung.

- Hvis jordemødrene kigger ind i en sommer mere, hvor man mangler næsten 60 jordemødre, og hvor man samtidig skal have afviklet sin sommerferie, så vælger man at sige sin stilling op. Og det betyder basically, at vi kan risikere et kollaps på én af de store fødeafdelinger i hovedstaden, sige hun.

Christine Dyrsting nåede aldrig at blive sat i gang, for fødslen gik i gang af sig selv, da hun havde ventet to dage på igangsættelsen.

Men da hun ringede til Hvidovre Hospital, var der fortsat travlt. Derfor blev hun hun bedt om at køre til et andet hospital, selvom veerne på det tidspunkt var gået i gang.

- Der fik vi så at vide, at der stadigvæk ikke var plads, og efter at de har undersøgt andre muligheder, får vi så besked på, at vi skal køre til Herlev, siger Christine Dyrsting.

Fødslen på Herlev Hospital gik godt. Her fødte hun datteren Sigrid, der kom til verden sund og rask.

Hun er dog ked af, at fødselsforløbet blev farvet af de bekymringer og den uvished, som travlheden medførte.

- Det endte jo godt for os, men jeg synes bare, det er virkelig ærgerligt, at travlhed skulle være så stor en faktor i vores fødselsforløb, siger Christine Dyrsting.