Fødselsafdeling truet med politiet: Alligevel fortsætter usundt arbejdsmiljø på Herlev Hospital

Trods tre år med gentagne trusler fra Arbejdstilsynet, truer arbejdsmiljøet fortsat jordemødrenes sundhed.

Camilla Bach, 29 år, blev slidt ned af det store arbejdspres på fødegangen på Herlev Hospital. Ligesom mange andre jordemødre forlod hun afdelingen, fordi arbejdet var for hårdt.

Camilla Bach husker stadig, hvordan hun græd i bilen på vej til arbejdet som jordemoder på Herlev Hospital.

Efter tre år på hospitalets fødselsafdeling, følte hun sig i 2018 slidt ned af et ekstremt højt arbejdspres.

- Jeg endte med at være sygemeldt i måned. Jeg havde rigtigt svært ved at se mig selv komme tilbage og arbejde på fødegangen. Det havde jeg virkelig slet ikke lyst til, siger Camilla Bach.

Selvom der var sikre jobmuligheder på hovedstadens hospitaler, valgte Camilla Bach at forlade jordemoderfaget i efteråret 2018.

- Jeg forlod fødegangen, fordi jeg var 29 år gammel, og jeg var allerede begyndt at tælle dagene ned til pension. Jeg var ikke glad for mit liv, siger Camilla Bach, der i dag er i gang med en kandidat i datavidenskab på Syddansk Universitet.

Camilla Bachs oplevelse af et ekstremt hårdt arbejdsmiljø på fødegangen i Herlev står langt fra alene. DR har i forbindelse med denne artikel talt med fem tidligere jordemødre på Herlev Hospital, der alle begrunder deres opsigelse fra hospitalet med det høje arbejdspres - et pres der stadig eksisterer i dag.

  • Laura Raahede, 25 år, blev tilbudt et job på Herlev Hospital, hvor hun også var i praktik. Men arbejdspresset på fødegangene fik hende til at takke nej til jobtilbuddet: - Vi havde rygende travlt på fødegangen, og det var en vild tid. Til sidst tænkte jeg: Kan jeg overskue det, kan jeg magte det? Det er utilfredsstillende at føle, at man ikke har tid til de fødende, siger Laura Raahede, som i dag pendler fra København til fødegangen på Slagelse Sygehus. (Foto: (privatfoto))
  • Eva Vammen, 42 år, arbejde som jordemoder på Herlev Hospital frem til december 2018. I sin tid på fødselsafdelingen oplevede hun, at der ofte var vagter, hvor der ikke var nok jordemødre. Travlheden gik ud over de fødende, der kom til at mærke rigtigt meget ventetid. I 2018 blev hun ramt af en diskusprolaps, som krævede hun kunne skrue ned for belastningen: - Det var der simpelthen ikke plads til at skrue ned for belastningen på Herlev, og derfor besluttede jeg at sige op, siger Eva Vammen, som i dag arbejder som jordemoder på fødselsafdelingen på Hvidovre Hospital. (Foto: (privatfoto))
  • Emma Bonde, 31 år, var jordemoderstuderende på fødselsafdelingen på Herlev Hospital. Som færdiguddannet søgte hun et job på fødegangen i januar 2018. I ansøgningen gjorde hun opmærksom på, at hun var bekymret over arbejdspresset. Hun blev kaldt til jobsamtale af ledelsen, som endte med et afslag: - Lederen begrundede blandt andet afslaget med, at de var i tvivl om, at jeg vil prioritere eget velbefindende over afdelingens behov, siger Emma Bonde, som i dag pendler fra København til fødegangen på Slagelse Sygehus, hvor hun arbejder som jordemoder. (© (Privatfoto))
1 / 3

Arbejdstilsynet har ellers gentagne gange siden 2018 forgæves bedt hospitalsledelsen om at rette op på det voldsomme arbejdspres på fødegangen. Det fremgår af en aktindsigt, som DR har fået i al korrespondance mellem Arbejdstilsynet og Herlev Hospital siden 2018.

Fødselsafdeling truet med politiet

Allerede i juli 2018 noterede Arbejdstilsynet første gang i et påbud, at arbejdspresset på fødselsafdelingen udgjorde en sundhedsmæssig risiko for jordemødrene.

Arbejdspresset var dengang så stort, at der var et eksempel på, at en jordemoder på fødegangen havde tisset i bukserne, fordi der ikke var tid til at komme på toilettet, skrev Arbejdstilsynet.

På trods af Arbejdstilsynets påbud har jordemødrene stadig i dag svært ved at få tid til toiletbesøg. Og flere af jordemødrene bryder også i dag sammen i gråd - ligesom Camilla Bach gjorde for tre år siden - når de skal på arbejde på fødselsafdelingen.

Det viser rapporter, mails og breve, der er sendt mellem Arbejdstilsynet og Herlev Hospital.

Hospitalsledelsens manglende evne til at rette op på forholdene fik i september 2019 og februar 2020 Arbejdstilsynet til at true fødselsafdelingen med politianmeldelse.

Men de hårde trusler har ikke skabt forandringer på hospitalsgangen, og lige nu har fødselsafdelingen endnu ikke nedbragt den travlhed, der var grundlaget for påbuddet i 2018. Det beklager hospitalsledelsen.

- Jeg er faktisk er rigtigt ked af, at vi stadig har det påbud. Vi arbejder hele tiden med at gøre det bedre. Både for de de fødende, og helt specielt i denne her situation for de ansatte, siger Rene Priess, vicedirektør på Herlev Hospital.

Ekspert: Jordemødre slides ned

Camilla Bach er ikke den eneste jordemoder på Herlev Hospital, der er blevet ramt af langtidssygdom efter arbejdet på fødselsafdelingen.

Et dataudtræk fra Region Hovedstaden fra november 2020 viser, at fødegangen på Herlev Hospital med et sygefravær på 9,6 procent har det suverænt højeste sygefravær blandt hovedstadens fødselsafdelinger.

Ifølge Arbejdstilsynet udgøres en del af sygefraværet af langtidssygemeldinger, og det er ifølge Klaus T. Nielsen, lektor på Center for Arbejdslivsforskning på RUC, ikke overraskende:

- Det er jo fordi, jordemødrene ikke har kontrol og styring over deres eget arbejde. Det, der i virkeligheden udløser stressen, er den manglende oplevelse af, at have overblik over deres arbejde, siger han.

Flere af jordemødre oplyser til Arbejdstilsynet, at en særlig stor stressfaktor er bekymringen for, at travlheden kan skade deres patienter.

- Jordemødrene har et kæmpe ansvar for mødrene og fædrene og børnene. Der er nogle særlige udfordringer forbundet med jordemoderarbejdet, som gør, at det er værre (at jordemødrenes er stressede, red.) end hvis det var dig og mig, der blev stressede og ikke havde kontrol over vores arbejde, siger Klaus T. Nielsen.

Både i 2018 og ved det seneste tilsynsbesøg i november 2020, fortalte jordemødrene til Arbejdstilsynet, at travlheden har resulteret i fejlmedicinering, og at de ikke kan overholde gældende retningslinjer på fødselsområdet.

Det fik den 12. februar 2021 Arbejdstilsynet til at advare Styrelsen for Patientsikkerhed om forholdene på fødeafdelingen, viser en aktindsigt DR har modtaget. Henvendelsen har fået styrelsen til at oprette en tilsynssag ‘med henblik på at vurdere patientsikkerheden på den pågældende afdeling,’ skriver Styrelsen for Patientsikkerhed i en mail til DR.

DR har tidligere dokumenteret, hvordan travlheden har meget konkrete konsekvenser for de fødende kvinder på Herlev Hospital. I 2020 blev mindst 215 kvinder sendt til andre hospitaler, selvom fødslen var begyndt, fordi jordemødrene havde for travlt, viser tal fra Region Hovedstaden.

- Der er sådan set ikke noget, der ærgrer mig mere end fødende, der har haft et dårligt forløb. Omvendt vil jeg også fremhæve, at en meget stor del af de fødende på fødegangen på Herlev Gentofte Hospital har oplevelsen af et rigtigt godt forløb, siger vicedirektør Rene Priess.

Arbejdstilsynet: Derfor undlod vi politianmeldelse

Selvom Arbejdstilsynet to gange har truet med at politianmelde fødeafdelingen, har tilsynet ikke gjort alvor af truslen. DR ville gerne have spurgt Arbejdstilsynet, hvorfor det blev ved trusler. Tilsynet ønsker dog ikke at stille op til interview.

I en mail forklarer tilsynschef Mette Adolph Huld, at hospitalsledelsen igangsatte initiativer til at forbedre forholdene på afdelingen efter Arbejdstilsynet den 11. februar 2020 fremsendte den seneste trussel om politianmeldelse.

Imidlertid er der ikke i sagsakterne, DR har modtaget, nogen korrespondance mellem Arbejdstilsynet og Herlev Hospital, der dokumenterer, at hospitalet har igangsat nye initiativer efter den 11. februar og frem til november 2020. Den 23. december 2020 gav Arbejdstilsynet så fødselsafdelingen et nyt påbud.

- Baggrunden for det nye påbud var, at selvom hospitalet havde iværksat tiltag til at forbedre arbejdsmiljøforholdene, var arbejdsmiljøet fortsat ikke sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt for jordemødrene i forhold til stor arbejdsmængde og tidspres, skriver Mette Adolph Huld.

Stadig for travlt i dag

Vicedirektør Rene Priess erkender over for DR, at arbejdspresset i perioder fortsat kan være højt på fødselsafdelingen.

- Der er også travlt i dag. Der er både dage, hvor der er for travlt, og der er også dage, hvor der er mindre travlt, siger han.

Når man ser det udefra, kan man godt tænke, at du og den øvrige ledelse ikke tager de her påbud alvorligt nok?

- Jeg har været ansat i knap halvandet år, og netop fødselsområdet har fyldt meget i min opmærksomhed - og det gælder også for den nuværende ledelse på afdelingen, siger Rene Priess.

Han fortæller, at ledelsen blandt andet har ansat social- og sundhedsassistenter på fødselsafdelingen, der kan aflaste jordemødrene.

- Så sammenlagt skaber vi mere tid og mere plads til, at jordemoderen kan være på stuen, siger Rene Priess.

Efter DR’s afdækning af pressede forhold på hovedstadens fødegange, har Region Hovedstaden afsat 24 millioner kroner til at styrke området.

- Det er glædeligt, at vores politikere nu har valgt at prioritere området med yderligere midler, så vi kan få ansat endnu flere jordemødre, siger Rene Priess.

Den onde cirkel

Hospitalets ønske om at ansætte flere jordemødre er lettere sagt end gjort.

Siden 2018 har fødegangen haft ledige jordemoderstillinger. Hospitalet har ellers gjort en ihærdig indsats for at besætte stillingerne - eksempelvis har de ansat ‘nye jordemødre fra Jylland; såkaldte pendlerjordemødre’, skriver Arbejdstilsynet i november 2020.

Men tal fra Region Hovedstaden viser, at der i februar 2021 var 12 ledige jordemoderstillinger på fødselsafdelingen. Og manglen på jordemødre, øger arbejdspresset, fordi de tilbageværende jordemødre må løbe hurtigere.

- Lige nu er det lidt en ond spiral, fordi der er dårlige arbejdsforhold. Så smutter jordemødrene. Vi skal på en eller anden måde finde en måde at lokke dem tilbage på, siger Camilla Bach.

Selvom hun har betalt en stor pris for årene på Herlev Hospital, savner hun sammenholdet på fødegangen. Hvis politikerne vil forbedre forholdene for hendes gamle kollegaer, kan en opnormering ikke stå alene.

- Der skal ansættes flere jordemødre. Der er behov for at lave mindre fødesteder. Men det vigtigste er kulturændring, så der bliver sat mere pris på arbejde som jordemødre laver, siger Camilla Bach.

Facebook
Twitter