Formand for Det Etiske Råd: Hvis folk bliver sure har vi ramt rigtigt

PORTRÆT: Gorm Greisen blev for nyligt formand i Det Etiske Råd. Han er børnelæge og har sammen med rådet været med til at bringe sind i kog over et nyt forslag om afgift på oksekød.

- Noget af det, der følger med læge-identiteten er, at sygdom og død, det er patienternes rolle, og vi andre, vi går rundt i hvidt tøj og arbejder. Det er den professionelle tilgang til det. (© Det Etiske Råd)

Neonatal-afdelingen står der på skiltet. Her behandles børn, der er født for tidligt. Døren til et kontor står på klem, og man kan skimte et rum, hvor store overvejelser bliver gjort.

Det er her Gorm Greisen har kontor. Han er overlæge, og hylderne på kontoret er fyldt med bøger, der er skærme og printere og på et lille samtalebord står der to kopper kaffe og damper.

Længere nede ad gangen griner et barn forstummet bag en dør. En forælder kommer gående i klipklapper, afslappet tøj og taler lavmælt i telefon.

Det er her på afdelingen, at Gorm Greisen har været overlæge i over 25 år. En titel som han, blandt mange andre, identificerer sig med. I februar i år blev han valgt som formand for Det Etiske Råd. Siden da har rådet gjort sig bemærket et par gange.

Senest foreslog han og rådet en afgift på oksekød, lige som der er på alkohol og tobak. Det var noget, der fik sindene i kog på de sociale medier. Det er Gorm Greisen glad for. Han mener nemlig, at diskussionen er elementær for etik.

- Der er jo en menneskelig reaktion, der hedder "skyd budbringeren", og hvis folk ikke kan lide budskabet, så bliver de sure, siger han.

I over 25 år har Gorm Greisen arbejdet for at gøre livet bedre for for tidligt fødte børn på Rigshospitalet. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

De etiske spørgsmål fylder meget i lægen, professoren, farens og formandens liv. Derfor takkede han ja til posten som formand, og ifølge ham selv, så handler det om at skabe debat.

- Vi kan godt komme ud med noget, som alle er enige i, men så bliver der lidt høflig opmærksomhed, hvor der bliver sagt: Nå ja, det må vi da også gøre noget ved, siger han.

- Så synes jeg, at der er mere "geschwung" i at komme med et forslag, hvor nogle bliver forargede eller decideret vrede, og siger: ”hvad fanden skal I blande jer i det for?, lyder det fra Gorm Greisen.

Fællesskab er vigtigt

Når snakken om etik, forskningen, og lægegerningen lægges til side, så har Gorm Greisen en svaghed for at bruge sine hænder til at være praktisk. Han lægger gerne et tag, save, hamrer og borer, så han kan få resultatet af et godt stykke håndværk at se.

Han er født og opvokset i Rungsted i en flok med fem søskende. Ifølge ham selv er det en mor, der var eftertænksom, og en handlekraftig far, der har været med til skabe den forståelse og opfattelse af livet som han har i dag.

Det er sjældent at Gorm Greisen har en uge, hvor han arbejder mindre end 60 timer. (Foto: Joachim Hans Næshave Christensen)

På en sejltur i den svenske Skærgård opfordrede Gorm Greisens mor ham til at søge ind på medicinstudiet. Det havde han aldrig overvejet, men det viste sig efter et sidespring til datalogi, at det var den rette hylde for ham.

Gorm Greisen sætter stor pris på den personlige frihed, og samtidig det fællesskab, som man har i en familie og i et samfund.

- Der findes den personlige etik, hvor man kan sige, at vi ikke skal blande os i hinandens sager, men en meget stor del af vores liv handler om ting, vi gør, og ting vi gør i fællesskab, og derfor handler meget etik om, hvordan individet og fællesskabet kan spille sammen, siger han.

Og netop fællesskabet er vigtigt. Gorm Greisen peger på sine familiære forhold som noget, der ikke kan gå i stykker og ikke bør.

- Jeg har en stor familie, og for mig er det fællesskab vi har, helt uopsigeligt, siger han.

Det samme mener han, at samfundet bør have som fundament. At der skal være et fællesskab, der er stærkt og som tager de etiske spørgsmål og diskuterer dem, ligesom de gør i Det Etiske Råd.

For ham handler det om at beholde den personlige, individuelle frihed og derfra tage sine argumenter og meninger med ud i fællesskabet.

- Min personlige opfattelse er, at et fællesskab laver nogle spilleregler, så man ikke behøver at gå ned på gaden og have seksløberen klar til, hvis nogle angriber en, siger han.

Den kristne tro kan hjælpe

Tro, etik og faglighed er noget, der hænger sammen. Ifølge Gorm Greisen er det en særlig blanding af det hele, når han som læge oplever nyfødte børn, der dør, selvom han gør sit bedste.

- Som læger siger man: Jeg kan da være ligeglad med, hvad det er for nogle molekyler, der gør at barnets lunger ikke virker. Det jeg vil vide er, om der er noget jeg kan gøre så det hjælper, forklarer han.

For ham er videnskab, som lægeviden, noget han arbejder ud fra og bruger hver eneste dag. Men selvom viden har base i teori og beviser, så mener han ikke, at det er fastlagt, at det er det eneste rigtige svar. Derfor forsker han selv for at blive klogere, og han tror på kristendommen for at bekymre sig mindre.

- Nogle gange, når det ikke er gået så godt med et barn, der har været indlagt... Så har man jo et skyldsspørgsmål, som man skal håndtere, og det er noget, den kristne tro kan. Den har ord for skyld, og den har nogle ord for tilgivelse, siger han.

"Jeg har et rigtig godt og tæt samarbejde med præsterne her på Risgshospitalet," siger Gorm Greisen inde fra hospitalets kirke.

Men når den hvide kittel kommer på den knap to meter høje mands skuldre, lægger han troen i tasken, og tager de professionelle handsker på. De er en meget stor del af den person, Gorm Greisen er i dag.

- Noget af det, der følger med læge-identiteten er, at sygdom og død, det er patienternes rolle, og vi andre, vi går rundt i hvidt tøj og arbejder. Det er den professionelle tilgang til det, siger han.

Måske sætter egen "skyhed" en grænse

Samtalerne med de bekymrede forældre, der ikke kan forstå, hvorfor deres barn er ramt af en alvorlig sygdom eller lider af en hjerneskade, fordi de er for tidligt født har altid fyldt meget for Gorm Greisen. Forholdet til forældrene bliver ofte tæt, men Gorm Greisen har en grænse, han trækker.

- Nogle gange, så er der et lille barn, der dør. Så kommer spørgsmålet, om man skal tage med til begravelsen… Det har jeg aldrig gjort, for det er en grænse, som jeg ikke synes, jeg vil overskride. Det er måske min egen "skyhed", der sætter grænsen, og etisk set… Om det er rigtigt eller forkert, det ved jeg faktisk ikke, siger han.

Men der er det, ifølge ham, vigtigt, at man tager diskussionen og snakken om, hvad det er, der er det rigtige og forkerte at gøre.

Han peger på forskelligheden i folks individuelle grænser, og det er med nogle af de forudsætninger, han som formand i Det Etiske Råd vil forsøge at få diskussioner på bordet. Fra individet til fællesskabet.

Som formand for Det Etiske Råd ønsker Gorm Greisen at blande sig i debatten om bæredygtighed. Ifølge ham, et af de vigtigste etiske spørgsmål (Foto: Joachim Hans Næshave Christensen)

Tro og forklaringer følger i kølvandet på etiske overvejelser, mener han, og en af de oplevelser, som fik ham til at indse det skete, da han som ung læge var i Zambia i to år. Her oplevede han, hvor stor betydning tro har for nogle folkefærd, og for de svar, de søger, når livet gør ondt.

- Der var et barn, der havde malaria og som døde, og forældrene spurgte mig: ”Jamen hvorfor har VORES barn fået den her sygdom?".

Jeg svarede: ”Hun er blevet stukket af en myg, som bar på sygdommen”, men forældrene blev ved med at spørge, og jeg svarede: ”Det er simpelthen bare meget uheldigt”.

- Forældrene godtog ikke min forklaring… de søgte efter en årsag, en personlig forklaring, fordi sådanne ting for dem skulle have en årsag. De spurgte, hvem der havde gjort det… altså om det var en heks, fortæller Gorm Greisen.

- Jeg er ikke en særlig god leder

Når man sætter sig som formand i en virksomhed eller enhver anden form for organisation, så er der ifølge Gorm Greisen oftest nogle strategiske mål.

Men med hans baggrund som forsker og læge, så handler det for ham om at være der, hvor han kan bidrage med ny viden, nye råd og være med til at give indsigt i mulige konsekvenser.

Fællesskab, diskussioner, uenighed, argumenter og beviser - det er alt sammen noget, som Gorm Greisen værdsætter. Han er nysgerrig, og ifølge ham selv er han ikke en specielt god leder eller strateg.

- Jeg havde nogle år som leder for personale… Og jeg er ikke en særlig god leder. Jeg er ikke god til at sige: nu gør vi sådan her og sådan bliver det. Jeg synes jo selv, det er vigtigt at finde hoved og hale i det, og måske endda komplicere ting lidt, siger han.

Det kan derfor godt være en svær tjans for ham at sidde for bordenden og tage beslutningerne egenrådigt. Han vil debatten og argumentet, og det er også hans tanke med at være formand i Det Etiske Råd.

  • Blå bog: Gorm Greisen

  • Født i 1951, er i dag 64 år

  • Er uddannet i medicin, og har en bachelor i datalogi

  • Professor i pædiatri ved Københavns Universitet og leder en forskergruppe, der arbejder med årsager til hjerneskader hos tidligt fødte børn.

  • Han er udnævnt til ridder af Dannebrogordenen.

  • Er gift med en belgisk kvinde og har både børn og børnebørn.

Facebook
Twitter