Forvaltning forsinkede bevidst handicapsager

Medarbejdere i København Kommunes socialforvaltning har i en række tilfælde bevidst trukket sager i langdrag.

De forsinkede afgørelser handler om tabt arbejdsfortjeneste og særlige merudgifter i forbindelse med handicaps. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Hvad er vigtigst - hensynet til politiske målsætninger eller hensynet til handicappede borgere? I Københavns Kommune er førstnævnte i flere tilfælde kommet i første række.

I Borgercenter Handicap, som hører under kommunens socialforvaltning, har man nemlig en målsætning om at højst 20 procent af de sager, der afsluttes om ugen må have overskredet fristerne i forhold til sagsbehandlingstiden. For at leve op til det mål har medarbejderne benyttet en lidt for smart finte.

Kommunens egen revision har fundet frem til fem tilfælde, hvor medarbejderne bevidst har holdt færdigbehandlede, forsinkede afgørelser tilbage i flere uger for ikke at overskride den ugentlige målsætning.

- Der er ikke nogen som helst tvivl om, at det her er i strid med god forvaltningsskik, siger advokat med speciale i socialret Mads Krøger Pramming.

Københavns Kommune blev gjort opmærksom på den omtalte praksis, fordi en medarbejder i Borgercenter Handicap henvendte sig via kommunens whistleblowerordning.

Medarbejderen skriver i sin henvendelse, at ' jeg har selv måtte vente to uger med at sende en færdiggjort sag ud, og jeg har kollegaer, som også har måtte vente'.

Af revisionens rapport fremgår det, at de forhalede sager ikke har haft betydning for indholdet i afgørelserne.

Men forsinkelserne har betydet længere ventetid for borgeren, og det er problematisk, siger Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer. Han kalder forvaltningens forhaling 'fuldstændig uacceptabel'.

- Det betyder jo, at man går i uvished, og at man bliver utryg ved, hvad der foregår. Det har en stor betydning for den enkelte borger.

Socialdirektør i Københavns Kommune Anders Kirchhoff beklager, at nogle afgørelser ikke er blevet ekspederet hurtigst muligt. Siden han blev opmærksom på det i februar, er der iværksat tre initiativer, som skal bremse den praksis.

- Vi har meldt meget klart ud, at det skal stoppe med det samme. Vi har ændret vores måde at opgøre statistikker på. Og så har vi lavet et sæt meget klare retningslinjer for, hvad god sagsbehandling er og skal være, forklarer han.

Sagerne handler om tabt arbejdsfortjeneste samt merudgifter til børn og voksne med handicap. Ifølge loven skal den slags sager behandles inden for otte og ti uger

Facebook
Twitter