GALLERI Højhusenes ikoniske byggerier gennem tiden

Klik dig igennem 70 års højhus-historie - fra Bellahøjhusene i 50'erne til det 128 meters fremtidshøjhus Lighthouse i Aarhus.

  • Aarhus Rådhus, Aarhus (1942): Et af de første høje huse. Arkitekten Arne Jacobsen ville oprindeligt ikke have noget tårn, men blev tvunget til det. (Foto: henning Bagger © Scanpix)
  • Bellahøjhusene, København (1951-57): Pionerprojektet i forhold til beboelseshøjhuse i Danmark. Består af otte- og ti-etageshuse. (Foto: TORBEN CHRISTENSEN © Scanpix)
  • Radisson SAS Royal Hotel, København (1960): Den første skyskraber i Danmark. Arkitekten Arne Jacobsen var inspireret af skyskraberne i New York og særligt Lever House-skyskraberen. (Foto: Brian Bergmann © Scanpix)
  • Høje Gladsaxe, Gladsaxe (1966): Et tidstypisk højhus med mange kvaliteter og med en stærk placering i landskabet. (Foto: Sophia Juliane Lydolph © Scanpix)
  • Byens Højhus (tidl. Sparekassen Fyns højhus), Odense (1973): Odense centrums højeste bygning beliggende på Fisketorvet. (Foto: Nick Vogelius © (c) privatfoto)
  • Ferring International, København (2001): Det første højhus bygget i stål, og et af de første nye højhusprojekter i løbet af de seneste år. (Foto: MOGENS LADEGAARD © Scanpix)
  • Bella Sky, København (2011): Et ikon i højhuse på 23 etager. Bygningen forskydes med 15 grader opad, og gør det til det mest skæve byggeri i Europa. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)
  • Lighthouse, Aarhus (2020): Aarhus nye vartegn. Bliver med 40 etager og 128 meter det højeste beboelsestårn i Danmark.
1 / 8

Måske skal vi til at vænne os til, at højhuse bliver en større del af bybilledet i København fremover.

I øjeblikket bliver der bygget 12 højhuse, og der er godkendt lokalplaner for 37 højhuse yderligere. Også i forstæderne Gladsaxe og Ballerup er der nye højhuse på vej. Det viser en rundspørge P4 København har lavet.

De mange nye højhuse repræsenterer en ny bølge af højhuse, mener Peter Thule Kristensen, professor ved det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. Den første bølge kom med de første højhuse i 50’erne og 60’erne, mens der i 80'erne og 90'erne var lavvande i byggeriet af de tårnhøje bygninger.

Vi har bedt Peter Thule Kristensen om at udpege de vigtigste historiske højhuse i Danmark.

Se dem i galleriet øverst i artiklen.

Facebook
Twitter