Gammel medicin og beskidte hylder: Butikker sjusker med håndkøbsmedicin

Mange af de butikker, der sælger panodil, ipren og næsespray, har ikke styr på reglerne.

I 2001 blev det muligt for butikker også at sælge håndkøbsmedicin. Arkivfoto (Foto: BENT MIDSTRUP © Scanpix)

For gamle piller, beskidte hylder og medicin, der bliver solgt i for store mængder.

Butikkerne, der sælger håndkøbsmedicin i hovedstadsområdet, har ofte ikke styr på reglerne.

60 procent af de kontrollerede butikker og kiosker, der sælger håndkøbsmedicin som panodil, ipren og næsespray i Region Hovedstaden, bryder reglerne, når det gælder håndkøbsmedicin.

Det viser Lægemiddelstyrelsens inspektion af butikkerne fra 2017.

- Det er meget de samme ting med, at personalet ikke kender reglerne godt nok eller, at der ligger lægemidler, der er udløbet på hylderne, siger Annette Byrholt Hansen, leder af Lægemiddelstyrelsens sektion for inspektioner.

Dette gør butikkerne forkert
  • Medicinen bliver opbevaret under for varme temperaturer.
  • Medicinen bliver solgt efter udløbsdatoen er overskredet.
  • Hylderne, hvor medicinen står på, er beskidte.
  • Medicinen er ikke adskilt fra andre varegrupper i butikken.
  • Lægemidlerne bliver solgt til børn under 15 år.
  • Personalet kender ikke til reglerne for salg af lægemidlerne.

    Kilde: Lægemiddelstyrelsen

Når butikkerne ikke overholder de forskellige regler, gør lægemiddelstyrelsen først en del ud af at få medarbejderne til at forstå reglerne, hvis det ikke lykkes må de ty til hårdere metoder.

- Så skærper vi tonen og har en praksis ved for gamle lægemidler om, at dem skal butikkerne tjekke, og det får de en bøde for, hvis de ikke gør, siger Annette Byrholt Hansen.

Hvis man overtræder reglerne i særlig høj grad, for eksempel hvis butiksindehaveren ikke kan dokumentere, hvor han eller hun har købt medicinen, vil styrelsen fjerne butikkens tilladelse til at sælge medicin. Noget man for nylig har gjort overfor en kiosk i København.

Et af de steder, hvor det ikke går så godt med at følge reglerne, er hos supermarkedskæden Meny. I de butikker, der blev kontrolleret i 2017, overtrådte 79 procent reglerne om håndtering af medicin.

- De butikker, der har håndkøbsmedicin på hylderne, har individuelle tilladelser fra Lægemiddelstyrelsen. Vi har selvfølgelig hjulpet butikkerne med vejledninger, men i sidste ende er det den enkelte butiks ansvar at sørge for, at lovgivningen bliver overholdt, mener Maria Noel, som er kommunikationsmedarbejder i Dagrofa, der ejer Meny-kæden.

Også kæden Spar, der ligeledes ejes af Dagrofa, har problemer med reglerne, som de ikke fulgte i 67 procent af tilfældene. I Dagrofa-koncernen er man da også begyndt at arbejde med at gøre butikkerne endnu mere opmærksom på at overholde reglerne.

- Vi har allerede i efteråret indført en elektronisk egenkontrol, som skal hjælpe dem med at sikre, at lovgivningen bliver overholdt, siger Maria Noel.

En af de kæder, der klarer det noget bedre og laver færrest fejl i Lægemiddelstyrelsens kontroller, er butikskæden Matas. Her har man arbejdet systematisk med at sikre sig, at butikkerne overholder loven, blandt andet ved at udnævne en medarbejder i hver butik, der har ansvaret for håndkøbsmedicin.

Derudover holder medarbejderne løbende øje med temperaturen i det område, hvor medicinen står og tjekker datoerne på varerne, så de ikke når at blive for gamle.

- Vi er en stor kæde, og vi skal have styr på de ting, vi sælger, og det gælder særligt for håndkøbsmedicin. Når kunder kommer ind i forretningen skal de have tillid til, at vi overholder lovgivningen på det her område, siger Elisabeth Toftmann Klintholm, Head of Investor Relations & Corporate Affairs i Matas.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på kbh@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.