Der er brug for en ekstraordinær indsats, hvis man skal løse trivselskrisen blandt børn og unge.

Det er tanken i Gentofte kommune, som kaster penge og personale ind i at forebygge mistrivsel og hjælpe de unge, som lige nu har det skidt.

- Vi ser en stigende tendens til mistrivsel. Og det skal vi gøre noget ved, for det skylder vi de unge. Det er vores ansvar som kommune, siger borgmester Gentofte Kommune Michael Fenger (K).

Kommunens ungeprofilundersøgelse viser, at 18 procent af kommunens børn i folkeskolens store klasser viser tegn på mistrivsel eller er i mistrivsel.

På ungdomsuddannelserne er det 30 procent.

Kommunens undersøgelser viser også, at trivslen blandt andet bliver udfordret af ensomhed, et stort forbrug af alkohol og stoffer, og en tung følelse af, at man skal være perfekt og klare det godt.

Det er mange forskellige problematikker, og derfor er det vigtigt med mange initiativer, der kan forhindre, at mistrivslen udvikler sig, siger borgmesteren.

- Det er jo et kæmpe problem, som er svært at løse, og vi har heller ikke alle svarene. Men vi vil lykkes, og derfor sætter vi en række tiltag i gang. Nogle vil være geniale, og nogle vil være ikke så gode, og så må vi jo prøve os frem, siger Michael Fenger.

Derfor sætter Gentofte ind med mange forskellige initiativer. Blandt andet søvnforløb, der hjælper de unge til at sove bedre, gratis psykologhjælp, forældrerådgivning til teenageforældre og sundhedsplejersker på ungdomsuddannelser.

Alt sammen for at forebygge mistrivsel.

Og det er den helt rigtige vej at gå, lyder det fra interesseorganisationen Børns Vilkår.

- I første omgang kan forebyggelse være med til at hjælpe de unge, som mistrives i kortere perioder. Hvis vi sætter ind i tide, kan vi undgå, at den mistrivsel bliver længerevarende og meget kompleks, siger Mirjam Marie Westh, der er ungefaglig konsulent i Børns Vilkår.

Og det er netop den længerevarende mistrivsel, som Gentofte Kommune gerne vil undgå, at for mange børn og unge ender i.

- På den lange bane så vil der være flere børn med mistrivsel, hvor det vil udvikle sig til sygdom, som det offentlige skal håndtere. Så derfor er vi bare nødt til at gøre noget, siger Michael Fenger.

Men ingen ved lige nu, hvad der helt konkret skal til. Derfor har Gentofte Kommune også spurgt de unge, hvor skoen trykker.

Det har de gjort ved borgermøder, udvalg og workshops, så de unge kunne komme med løsningsforslag for at forbedre trivslen.

Det er blandt andet blevet til udgivelsen 'Ungeliv i balance', hvor et såkaldt opgaveudvalg kommer med konkrete anbefalinger til, hvad kommunen skal gøre for at hjælpe de mange unge, der føler sig presset i den præstations- og perfekthedskultur, som hersker i den rige kommune.

Jurastuderende Louise Phister på 21 år er en af dem, der har deltaget i kommunens arbejde. Hun kender selv til den perfekthedskultur, som præger stemningen blandt de unge i kommunen.

Hun tror, at kulturen kommer af, at der i kommunen er mange ressourcestærke mennesker med gode uddannelser og generel succes i livet.

- Det lægger indirekte et ekstra lag af præstationspres: Du skal måske bare gøre det lidt bedre for at nå op på det niveau, som dine klassekammerater er, fortæller Louise Phister.

Når forventningerne til ens egen præstation stiger, kan det give svære tanker.

- Det kan føre til et ekstremt negativt selvbillede, når man hele tiden går og banker sig selv oveni hovedet med: ”Jeg er bare ikke god nok, siden jeg har svært ved det her”, siger Louise Phister.

Louise Phister er ikke i tvivl om, hvad der skal til for at gøre op med den perfekthedskultur, der skaber mistrivsel hos de unge.

- Første skridt er at åbne samtalen om det. Jeg tror, det kan hjælpe mange unge, at man snakker om det. For så gør det måske ikke så meget, når de andre også har det svært ved det her, siger hun.