Klima og miljø er kommet højt på dagsorden. Senest i Finansministeriet, som med sin plan for "Grønne indkøb for en grøn fremtid" peger på, hvordan de statslige arbejdspladser skal tænke på miljøet, før de trykker betal.

Men nærlæser man initiativerne, så handler det om meget andet end klimaet og de to kødfrie dage i kantinerne, som løb med al opmærksomheden.

Der er nemlig også et stort ønske om at tænke på miljøet, når der skal vælges maling, biler, lys, madvarer, papir. Alt er i spil.

Et spil, som flere af kommunerne allerede er i gang med at spille.

Zoomer vi ind på en af de kommuner, som Kommunernes Landsforening fremhæver som frontløber på miljøområdet - så har vi Gladsaxe Kommune tæt på København.

Her er der gang i mange initiativer og drømme, som skal sikre, at borgere og naturen ikke lider skade, når kommunen køber nye ting.

Grønne Gladsaxe

Gladsaxe Kommune har især taget 'svanemærket' til sig. Det er et af verdens skrappeste miljøcertificeringer, den garanterer, at produktet ikke belaster miljøet eller er har skadelige stoffer.

De har blandt andet svanemærket rengøring, svanemærkede kantiner, mødelokaler og rådhus er energibesparende, de arbejder med biodiversitet, laver naturpleje med heste og får, de køber primært økologisk - og så har de to svanemærkede daginstitutioner.

- Der er mange fordele ved at købe svanemærket. Det er ikke dyrere, vi får nogle bedre bygninger, og personale og børnene trives i det, forklarer Nanna Krogh-Meyer, indkøbschef i Gladsaxe Kommune.

Hvert år køber staten, regionerne og kommunerne ind for omkring 380 milliarder kroner. Derfor mener hun, at de alle skal ændre deres indkøb, hvis de vil tage FN's verdensmål seriøst.

- Når vi slutter os sammen, så kan vi påvirke markedet i den rigtige retning.

I Børnehuset Regnskoven i Gladsaxe Kommune findes et farvespekter af crocs.

- "The dream of crocs", kalder Henrik William Køhl det. Han er daglig leder af Børnehuset Regnskoven.

De farverige skumsko er til forældrene og personalet, og de er en erstatning af de blå engangsfodovertræk, der findes i de fleste andre vuggestuer og børnehaver i landet.

Crocsene er kun én af en lang række initiativer, som børnehaven har indført for at passe på miljøet. For her i huset er tankestregerne malet grønne, og Henrik William Køhl fortæller med stolthed i stemmen, at de er et svanemærket børnehus.

Børnehuset Regnskoven er kun ét år gammelt, og er det andet af sin slags i Gladsaxe Kommune på to år.

Svanemærket betyder ikke kun, at Børnehuset Regnskoven er bygget af miljøvenlige materialer uden nogen former for skadelige stoffer. Det har også betydet, at daginstitutionen har indført en masse andre ting, for eksempel:

- Det er super spændende at få lov til at lave nogle løsninger, der virker i hverdagen, siger Henrik William Køhl.

Og så er der noget, der hedder god samvittighed.

- Det er inde i sjælen, at man ved, at vores gulv er lavet på en ordentlig måde, og at vores maling ikke indeholder giftige stoffer.

Han har svært ved at sætte ord på, hvilken forskel det gør for personalet, forældrene og ungerne. Men i Odense har de haft et svanemærket børnehus, hvor de kunne måle, at personalets og børnenes allergier og astma forsvandt, efter de fik flyttet deres hverdag dertil.

Men - der er også et men

- Når børn er tilfredse, så kan man mærke det på dem. Når børn ikke er tilfredse, så kan man også mærke det på dem, lyder det fra Henrik William Køhl.

Og selvom børnene ikke klager, så har ham og pædagogerne opdaget en udfordring ved at tænke så meget på miljøet: Legetøjet.

Det ser nemlig ikke lige så sejt og spændende ud, når det er lavet af CO2-neutralt bioplast.

Nede fra gemmerne hiver Henrik en klassisk gul gravko af almindelig 'konventionel' plast frem og stiller den over for en pastelfarvet gravko af bioplast.

- Vi har en udfordring med at gøre legetøjet af bioplast lige så lækkert som det, der ikke er af bioplast. For det er gravkoen, børnene gerne vil lege med. Og det kan jeg godt forstå, for den gule ligner en rigtig gravko.

Derfor går de også nogle gange på kompromis med det elskede svanemærke, så et nysgerrigt barn kan få lov til at lege med et stykke legetøj, der nødvendigvis ikke er af bioplast, men til gengæld ligner den ægte vare. For i sidste ende handler det om børnene.

- Når vi gør noget godt for miljøet, så skal det være en rar oplevelse, siger Henrik William Køhl.

For ham er det vigtigt, at svanemærket ikke bliver en spændetrøje. I stedet ser han det som en mulighed for at tænke ud af boksen og vælge et miljøvenligt alternativ - hvis det er muligt og giver mening.

Har du styr på miljømærkerne?

Odense Kommune var de første i Danmark til at bygge et svanemærket børnehus. Det gjorde de allerede i 2011. I forbindelse med byggeriet fandt de også en bæredygtig løsning i forhold til murstene.

Murstene endte med at komme fra byggeaffald fra borgerne, og bare på mursten endte Børnehuset Brobækken med at spare 15 ton CO2.

Senere har børnehuset mistet sit svanemærke, da kommunen mente, at det var for dyrt, at al vedligeholdelse skulle opfylde kravene.

Gladsaxe Kommune har ingen planer om at droppe svanemærket på grund af pris. Tværtimod. De har besluttet, at alle nybyggede børnehuse i kommunen fremover skal være det.