GRAFIK Akademikere sidder tungt på magten i Folketinget

De faglærte hører til et mindretal i Folketinget, hvor langt over halvdelen af medlemmerne har en akademisk uddannelse.

Med en baggrund som murer hører udlændinge og integrationsminister Mathias Tesfaye (S) til det faglærte mindretal i Folketinget. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Murer, svejser, pædagog og tømrer. Selvom de faglærte er repræsenteret i Folketinget, så udgør de et mindretal på Christiansborg. Til gengæld består mere end halvdelen af vores folkestyre af akademikere.

Det viser en gennemgang af de 179 folketingsmedlemmers uddannelsesbaggrund, som DR København har lavet.

104 medlemmer har minimum en akademisk uddannelse på bachelorniveau, men langt de fleste af den gruppe er kandidater fra universitetet.

Helt skæv er fordelingen i hovedstaden; i de tre storkredse er der kun tre faglærte blandt de i alt 48 medlemmer, der er valgt ind.

Og det er et problem for demokratiet, når de folkevalgte ikke afspejler resten af samfundet, siger Lars Olsen, der er journalist og forfatter til flere bøger om folkestyret:

- Når der er så mange akademikere, er der for lidt plads til tømmersvenden, skolelæreren og andre med en baggrund som ufaglært, faglært eller med en kort, videregående uddannelse, siger Lars Olsen.

Få akademikere fylder i magtens top

Ifølge tal fra Danmarks Statistik har 10,4 procent af de 30 til 69-årige danskere en lang videregående uddannelse eller ph.d., men ser man på Folketingets sammensætning, udgør akademikerne mere end halvdelen af medlemmerne.

Den skæve fordeling risikerer at ramme de grupper, der ikke er stærkt repræsenteret i Folketinget, mener Lars Olsen:

- Det skaber en blindhed over for den del af samfundet, som lever anderledes. Det er ikke sådan, at politikerne ikke ved, at de mennesker findes, men man har ikke deres problemer så tæt inde på livet, siger Lars Olsen.

Han nævner debatten om pensionsalder som et af de emner, der har fyldt meget på arbejdspladserne, længe inden det blev et politisk emne.

V-akademiker: Vælgerne vælger dem, der taler deres sag

Men det behøver ikke være et problem, at der er overvægt af universitetsuddannede blandt Folketingets medlemmer. Det mener i hvert fald en af dem, der hører til gruppen af akademikere med en lang uddannelse.

- Jeg så da gerne, at der var flere faglærte, men jeg tror ikke, at det er en værdi i sig selv, hvis Folketinget var afspejlet 1 til 1 med befolkningen. Folk stemmer på dem, der taler deres sag, siger Jan E. Jørgensen (V), der selv er advokat og dermed hører til gruppen af akademikere med længst uddannelse.

Han tror heller ikke, at nogle befolkningsgrupper bliver glemt, bare fordi de ikke har en repræsentant siddende i folketingssalen.

- Min svigermor er hjemmehjælper, min mor var dagplejer og blev førtidspensionist, og min svigerfar er snedker. Vi kommer jo ikke bare dumpende ned fra himlen. Vi har allesammen en omgangskreds, siger han.

Få faglærte vil ind i politik

Hvis det skal lykkes at få flere uden akademisk baggrund valgt ind i Folketinget, kræver det blandt andet, at partiforeningerne har fokus på at få opstillet ufaglærte og faglærte, lyder det fra Lars Olsen:

- Og så skal folk selv være mere aktive og engagere sig i politik. Fagbevægelsen har stået for meningsdannerkurser, hvor eksempelvis jord- og betonarbejdere eller rengøringsassistenter kan lære at skrive læserbreve og forstå politik og få de redskaber, som akademikerne fik på gymnasiet og universitet, siger han.

En af hovedstadsområdets få folkevalgte med en baggrund som faglært er Søren Søndergård (EL), der er uddannet svejser og skibsbygger. Han så også gerne, at der var flere faglærte i Folketinget:

- Men vi har åbenbart skabt et system, hvor folk med en faglig uddannelse, eller det man populært kalder erfaringer fra 'livets skole', ikke føler sig motiverede for at være politisk aktive. Derfor kunne jeg godt ønske mig, at alle partier gjorde en større indsats for at få de normale arbejdere til at gå ind i politik, siger han.

Facebook
Twitter