GRAFIK Rekordantal ville læse naturvidenskabelige fag sidste år

Antallet af humaniora-studerende er raslet ned til fordel for naturvidenskabelige uddannelser.

Naturvidenskabelige fag er populære på universiteterne, mens humaniora går tilbage. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Når der skal vælges et universitetsstudie, så er det i højere grad end tidligere et naturfagligt et af slagen, som de studerende vil læse.

Det viser en ny rapport fra Danske Universiteter.

Alene i hovedstadsområdet er antallet af studerende, der læser en naturfaglig uddannelse, steget fra 17.581 til 24.125 på ti år fordelt på KU, RUC, DTU og ITU.

På landsplan er der hele 44.446, der vil læse et naturvidenskabeligt fag.

- Det er meget positivt, at flere vil ind og læse naturvidenskabelige discipliner. Det har vi i høj grad brug for i samfundet,siger Anders Bjarklev, rektor på DTU og formand for Rektorkollegiet under Danske Universiteter.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Den mest markante udvikling er sket på RUC, hvor der siden 2007 er sket en stigning fra 1021 til 1608 studerende i 2017.

Det kommer af en god indsats mod at få flere til, siger Hanne Leth Andersen, rektor på RUC.

- Vi er blevet bedre og har haft en strategi de sidste fem år for at prøve at flere studerende ind.

- Vi har også investeret i nye, flotte laboratorier og har fornyet vores profil.

Der er også blevet lavet flere projekter på tværs af både humaniora og samfundsvidenskab på den naturfaglige linje, så de studerende kan se meningen i det, de laver på studiet, fortæller hun.

Humaniora sakker bagud

Den øgede tilgang på de naturvidenskabelige studier betyder dog, at humaniora er på tilbagegang på mange af universiteterne.

På KU havde de i 2007 12.783 studerende på humaniora, mens det tal i 2017 er faldet til 10.022. Det samme ses på de andre universiteter, hvor for eksempel CBS er gået fra 2460 i 2007 til 1441 i 2017.

Ifølge John Renner Hansen, dekan på det Naturvidenskabelige Fakultet på KU, så er der mange faktorer, der har betydet, at der nu er færre humanister på Københavns Universitet.

Klik dig frem til tallene for de fire universiteter i hovedstadsområdet i grafikken nedenfor.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Han peger blandt andet på, at der er blevet færre pladser på humaniora på grund af dimensioneringen, som er baseret på, om der er arbejde for den studerende, når personen er færdig. Der er også kommet øget fokus på at promovere de naturfaglige uddannelser fra KU's side.

- Vi har markedsført de uddannelser, hvor der er mangel på arbejdskraft. Det har været de naturvidenskabelige fag, hvor der for eksempel er kommet mange flere på datalogi.

Han forventer også, at udviklingen trækker i samme retning i de næste mange år.

- Udviklingen i miljøet, forurening og bæredygtighed klarer man ikke på én gang. Det er noget, vi skal bruge naturvidenskabelige til at håndtere. Det kan vi ikke klare på kort sigt, så det er kommet for at blive, siger han.

Danske studerende: Man skal ikke vælge af frygt

De studerendes tilvalg af de naturvidenskabelige uddannelser er et udtryk for, at de studerende lytter til samfundet og politikerne, mener Sana Mahin Doost, formand for Danske Studerendes Fællesråd.

- Unge er lydhøre. De gør det, politikerne beder dem om. Politikerne har brugt meget tid på at tale om, at studerende vælger med hjertet og ikke gør tingene rigtigt, men det gør de altså, siger hun.

Hun er dog bekymret for, at mange studerende har følt sig tvunget til at vælge en naturvidenskabelig uddannelse af frygt for, at der ikke er arbejde, når de kommer ud.

- De studerende skal vælge det, de ønsker. Jeg håber inderligt ikke, at studerende har følt sig skræmt til at vælge noget, de ikke har lyst til at læse, fordi man fra politisk side har talt humaniora ind som et fag uden muligheder, siger hun.

I hovedstadsområdet var der i 2007 18.711, der læste humaniora. Det tal var i 2017 nede på 14.716.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på kbh@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.