Bæredygtighed, klima og grøn omstilling er abstrakte begreber.

Men på Hellebækskolen i Helsingør har tre lærere haft så stor succes med et praktisk plastikprojekt, at det abstrakte bliver konkret.

Eleverne fra 4. til 9. klasse indsamler og sorterer plastik, hvorefter de selv er med til at omdanne og genanvende materialet i nye produkter.

- Det her med at arbejde med plastik bliver et eksempel på, at man kan genanvende ting. Det gør bæredygtighed konkret og forståeligt, når man går ned på stranden og samler skrald, som kan blive til noget andet, siger Kasper Vejlgaard, der er en af de tre lærere bag projektet.

I kælderen på Hellebækskolens står to maskiner, som er centrale i arbejdet med genanvendelse. Den ene kværner den plastik, eleverne samler sammen i naturen. Og den anden smelter stykkerne, så materialet kan omstøbes til andre produkter.

På den måde bliver en gammel havestol eller låg fra sodavandsflasker tryllet om til knapper eller legetøj.

En grundlæggende pointe

Princippet bag projektet i det nordsjællandske er godt, mener Anders Bodin, der er leder af Klimaakademiet, som underviser enkeltpersoner og organisationer i klimakrise, og hvordan man kan handle på den.

- Man kan bruge plastik til at vise en grundlæggende pointe, nemlig at naturen ikke kan kapere alt det affald, som vi udsætter den for. Og derfor skal vi tænke i cirkulær økonomi, hvor vi minimerer mængden af affald og så i øvrigt bruger så meget som muligt af det som en ressource, siger han.

Nikolaj Elf, der er professor på Syddansk Universitet og leder af Center for Grundskoleforskning, siger, at den her slags undervisning er god, når man skal gøre abstrakte, men vigtige problemstillinger, forståelige for børn.

- Det her fungerer, fordi de gør det konkret, fysisk, sanseligt og nærværende, siger han.

Bør gennemsyre hele skolesystemet

Det er ikke kun på stranden og i kælderen, at der arbejdes. Idéen med projektet er, at bevidstheden om bæredygtighed skal løftes videre op i klasseværelserne og ud i så mange fag som muligt.

- Vi forsøger at tænke det ind i alle fag, og i matematik kan man eksempelvis sagtens begynde at regne på mængder, når det kommer til produktion og genbrug, siger Kasper Vejlgaard.

Står til det Anders Bodin fra Klimaakademiet kan man roligt gå i gang med undervisning i bæredygtighed allerede i de mindste klasser.

- Det afgørende er, at du rammer børnene dér, hvor de er. Er det børn i indskolingen, handler det om historiefortælling, læring gennem leg, og om at skabe en forbindelse til naturen. I mellemskolen er børnene kar til at lære mere om fakta, teknologi og løsninger. Og i udskolingen kan man reflektere over, hvilket samfund, vi gerne vi leve i, siger han.

Børnene er en del af løsningen

En af de elever, der har arbejdet med plastikprojektet, er Olga Blichert Lindekilde, som går i 9. klasse. Hun har blandt andet brugt indsamlet plastikaffald som en del af sin eksamen i håndværk og design.

- Det er rigtig fedt, at vi får lov til at lave vores egne ting på maskinerne. Til vores eksamen lavede vi knapper og knager, siger hun.

Og når hun og de andre elever for lov til at arbejde med praktikken, får de også en forståelse for bæredygtighed uden at man puster til deres klimaangst.

- Det kan godt være, at de føler sig som en del af problemet, men de er i høj grad en del af løsningen. De har ikke hele ansvaret, for det er for stort til at lægge på børns skuldre, men vi giver dem værktøjer til handle, siger Anne Mette Vitus Jensen, der også er en del af lærerteamet bag projektet.

De tre lærere fra Hellebækskolen i Helsingør har netop modtaget en undervisningspris på 75.000 kroner for deres arbejde med projektet.