Hjemløse i København skal nu have mulighed for bedre at kunne mindes deres døde venner.
Til efteråret får hovedstadens hjemløse deres egen gravplads og mindested på Assistens Kirkegård på Nørrebro.
Michael Espensen daglig leder af organisationen Giv din hånd der har taget initiativ til grav og mindestedet for hjemløse, mener at det er vigtigt at få etableret stedet:
- For mange hjemløse er deres venner på gaden deres familie, og ligesom for alle andre er det vigtigt at kende til det sted ens familie ligger begravet og komme hen og mindes, siger han til DR København. Og i dag er muligheder ikke gode nok til at mindes sine kammerater fra gaden.
- Som det typisk sker, så er det Københavns Kommune der tager sig af begravelsen for en hjemløs, og de bliver oftest begravet hvor der er plads og det kan være et tilfældigt sted, hvor man ikke ved hvor er, derfor vil det være godt med et fælles sted, siger Michael Espensen.
Initiativet, 'Gravplads for Gadens Folk', støttes af en række private sponsorer, blandt andre Himmelblå fonden og kunstneren Leif Sylvester Petersen der har lavet et monument til mindestedet, som forventes at vil blive indviet i september, skriver politiken.dk
I aften skal de københavnske politikere tage stilling til deres del af projektet og bevillinger, men der ser ud til at være velvilje til det.