Hurtigere diagnose i Hovedstaden

Der er oprettet flere diagnosecentre, som patienter bliver henvist til, hvis de har alvorlige symptomer, der ikke peger entydigt på en diagnose.

På centrene bliver undersøgelser og prøver, der egentligt hører til i forskellige medicinske specialer, samlet på samme sted. (Foto: Michael Harder- Århus Sygehus)

Det går hurtigt, når svært syge skal have stillet en diagnose i Region Hovedstaden. 

Der er nemlig oprettet diagnosecentre, hvor patienter bliver henvist til, hvis de har alvorlige symptomer, der ikke peger entydigt på en diagnose.

Ingen ørkenvandringer

I løbet af to måneder har der været 325 patienter i gennem de fire diagnose centre i regionen, og de har alle fået en diagnose inden for 10 til 16 hverdage, skriver Berlingske.

- Vi kunne ikke blive ved med at sende folk ud på de ørkenvandringer som mange førhen blev udsat for, siger Karsten Skawbo-Jensen, der er medlem af sundhedskoordinationsudvalget i Region Hovedstaden.

Samlede prøver

På centrene bliver undersøgelser og prøver, der egentligt hører til i forskellige medicinske specialer, samlet på samme sted.

Dermed slipper patienterne for at fare fra den ene hospitalsafdeling til den anden og for lange ventetider.

Region Hovedstaden har oprettet fire diagnosecentre.

Facebook
Twitter